Angel or Devil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 11 okt. 2016
  • Status: Igang
Isabella er en pige på 16 hun tænker meget over sit liv, og hvordan det var dengang. Hun er udødelig. Hun kan vælge mellem det gode eller det onde når hun bliver 18. Men nogle personer får hende til at tvivle. Hun har ikke lang tid tilbage. Hvad vil hun vælge...
Jeg har lavet lidt om på den for at gøre den bedre

1Likes
0Kommentarer
399Visninger
AA

4. Kender dig ikke

Jeg løber. Jeg kan se huset, men hvem er det? der sider en skikkelse på trappen. Det må da være hunde koldt. Jeg tænker mig ikke om og glider så på isen. Jeg sætter mig op, og ser skikkelsen komme hurtigt nærmere. Jeg rejser mig op. Og der står han. Englen jeg ikke kender. "Er du okay?" Siger han så. Jeg nikker og spørger " Hvad hedder du enligt?" Han kigger ned men mumler så " Det er ikke vigtigt jeg er bare en engel. Du behøver ikke vide mit navn. Jeg er ingen" " Alle er noget nogle er bare lidt mere specielle end andre." Jeg kigger på ham han kigger stadig ned. " Jeg adlyder din ordre" Siger han og kigger forsigtigt op. "Jeg er Noah" "Hvilken ordre jeg giver ikke ordre, og hvis jeg gjorde hvem gad så lytte til dem?" Siger jeg. "Du ved jo hvem du er, men du kender ikke din fremtid. Det forudsiges at du vil blive den næste til at bestemme over englene og måske endda også menneskene, men det siges også at halvdelen af din fremtid er sløret." Han kigger ned igen. Jeg ser sikkert helt vildt dum ud så jeg er glad for at han kigger ned. Jeg ser helt forvirret og overasket ud. "Nu hvor jeg kender min fremtid vil jeg høre om min fortid. Jeg mødte en dreng en dæmon. Men han er djævlens øverste råds søn.Det siges han har samme evner som mig. Kender du ham?" Han kigger igen op " Jeg har hørt rygter om at han findes men jeg troede ikke på det. Hvordan kan du vide han har det?" "Jeg kiggede ham dybt i øjnene og så det hele." svarer jeg."Jeg vil høre mere om hvorfor alle tror jeg er speciel"  " Pls det må du ikke jeg har tavshedspligt jeg kan ikke." Han kigger skræmt på mig. "Okay godt så" Han takker og vi siger farvel. Og jeg går hen mod huset og ind ad døren.

Da jeg kommer ind kommer Gabriella mig løbende i møde hun ser meget vred ud. "Hvor har du været jeg har sms 'et jeg har ringet jeg har råbt, også kommer en dreng og spørger efter dig hvor var du? hvorfor var du væk så længe?!" Hun taler meget højt næsten råber. "Jeg..." længere når jeg ikke før hun begynder igen "Jeg var så bange for at der var sket dig noget!" Hun begynder at hulke, og jeg går hen til hende og krammer hende " Så så jeg løb ind i en dreng og snakkede lidt med ham og bagefter snakkede jeg bare lidt med ham der var og spurgte efter mig." Hun kigger undrende på mig "Han sad på trappen udenfor. Og undskyld for at jeg ikke sagde jeg gik" Siger jeg roligt. Hun nikker tørrer øjnene og vi går hen til bordet og begynder at spise. Lidt senere ligger jeg i min seng og kan ikke sove.

Det der er sket i dag behøver hun ikke at vide heller ikke selvom hun er min bedste veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...