københavns samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2015
  • Opdateret: 23 sep. 2016
  • Status: Igang
De blev forelskede, mens Københavns arme omfavnede dem og trak dem væk fra hinanden.

15Likes
17Kommentarer
796Visninger
AA

4. fælledparken

Vi ligger halvnøgne på et tæppe under et træ i fælledparken. Så langt inde, at skyggen ikke når vores ar fyldte kroppe.

Vi glemmer samfundets forventninger og tænker for en gangs skyld kun på her og nu og ikke på i går og i morgen.

For vi har brugt for mange aftener på at græde os selv i søvn. På at overbevise os selv om, at det ene 7-tal ikke betyder noget.

Vi har brugt flere timer foran spejlet for at dække alle de fejl, vi alligevel altid vil være fyldt med, og som vi aldrig lærer at leve med.

 Vi har brændt vores penge på alt for dyrt mærkevaretøj og svedt vores personlighed væk i fitnesscenteret, hvor vi kæmper for at blive en del af masserne, selvom vi var født til at skilde os ud. For alle er unikke og deres egen, får vi altid at vide, men det ryger ind af det ene øre og ud af det andet, for i samfundet er det forkert at være sig selv.

Ved siden af os spiller en gruppe drenge fodbold, og de minder os om, at vi stadig mangler en date til galla. 

Vi føler, at vi kun er gode nok, når vi vælter i opmærksomhed fra drenge, der ligesom samfundet, kun interesserer sig for vores udseende og kroppe og ikke vores personlighed.

Vi nyder den nedværdigende opmærksomhed, fodbolddrengene giver os, og vi fniser over de pift, de sender afsted, selvom vi vil brokke os til vores mødre, så snart vi kommer hjem.

Vi ved begge to, at når vi forlader pladsen i skyggen, sniger forvengtningspresset sig tilbage i takt med solens stråler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...