Underlig, mærkelig, forkert

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2015
  • Opdateret: 10 dec. 2015
  • Status: Færdig
Dette er baseret på en af de største udfordringer i mit liv; at fortælle nogen, for første gang, at jeg hørte stemmer, samt hvad der var af følger deraf.

0Likes
0Kommentarer
107Visninger
AA

1. Underlig, mærkelig, forkert

Hvad tænker du på, tænker du på, tænker du på?

Hvorfor tænker du, tænker du, tænker du?

Hvad tænker jeg på? Hvad tænker jeg? Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke så meget, det føler jeg hvert fald ikke. Stemmerne i mit hoved er altoverdøvende, og jeg har ikke overskud til at gøre andet end at sidde og kigge ud af vinduet og se Grim hoppe rundt i sneen.

Du ved nok ikke hvem Grim er. Han er en følgesvend. Ikke af den gode slags, skal det så lige siges. Han siger, at han vil holde stemmerne væk, men han er elendig til det. Han plejer bare at lege og hygge sig og kigge rundt med sine tre øjne, men arbejde, nej, det gør han ikke.

... gør han ikke, gør han ikke, gør han ikke...

'Hold nu mund' prøver jeg at sige, men ordene der kommer ud af min mund er uforståelige. Jeg kan ikke høre dem, ikke forstå dem, ikke bearbejde dem.

"Hvad sagde du?" Jeg vender hovedet hen imod min veninde, ser hende ind i øjnene og prøver at placere en følelse i hende, en følelse af at være ligeglad. Jeg tror i virkeligheden ikke, at hun rent faktisk synes om mig, eller at hun overhovedet er interesseret i at høre, hvad jeg har at sige.

"Ikke... Ikke noget," mumler jeg stille. Ordene kommer forsigtigt over mine læber, og det er næsten lige før, at hun ikke hører dem.

Jeg kan se på hende, at hun ikke gider mig. Jeg forstår hende godt. Men burde jeg fortælle hende det? Fortælle hende om stemmerne, om tankerne, om Grim?

Nej! Nej... Du må ikke fortælle hende noget. Hun vil grine ad dig. Hun vil ikke forstå dig. Du er bare underlig, mærkelig, forkert.

De gør mig i tvivl. De gør mig altid i tvivl. Jeg ser ud på Grim igen, som nu sidder på toppen af den snemand, som vi lavede for to timer siden, min veninde og jeg. Der var andre, der hjalp til, men de havde ingen betydning. De var der egentlig bare.

Han ser på mig, Grim. Han sidder og stirrer på mig med sine store, sorte øjne, og jeg kommer til at tænke på, hvad han mon var i sit tidligere liv. Hvad er han i dette liv? En kat? En hund? En fugl? Jeg ved det ikke engang. Alt jeg ved er, at han er pelset, halvstor og har tre øjne og en kæmpe løvemanke. Er han en løve, så? Måske.

Send ham væk. Du kan ikke lide ham. Send ham væk. Du er bange for ham. Han vil dig ondt.

Jeg ved ikke helt præcist, hvad han vil mig. Vil han hjælpe mig? Det ved jeg ikke. Vil han gøre mig liv værre? Det ved jeg ikke. Vil han gøre noget godt for mig? Det ved jeg ikke. Er han ondskabsfuld? Det ved jeg ikke.

Jeg får lyst til at fortælle min veninde om Grim. Jeg får lyst til at fortælle hende om stemmerne jeg hører, tankerne jeg får og dyrene jeg ser.

"Må jeg gerne sige noget?" spørger jeg stille. Jeg ved ikke, om hun hører mig, så jeg ser på hende. Hun lader til at have hørt mig, og hun nikker.

"Jeg hører stemmer," siger jeg.

Så griner hun. Hun griner længe. Hun griner højlydt. Hun griner hånligt, nedgørende og spydigt. Da hun er færdig med at grine ser hun på mig, men alligevel ikke. Mere igennem mig, for jeg er ikke til stede. Jeg var langt, langt ude i en anden verden.

Hvorfor?

Fordi stemmerne havde haft ret.

Nej! Nej... Du må ikke fortælle hende noget. Hun vil grine ad dig. Hun vil ikke forstå dig. Du er bare underlig, mærkelig, forkert.

"Hvor er du underlig!" siger hun med et smil på læben.

Jeg ser bort. Jeg findes ikke mere. Min verden er brudt sammen. Alting er væk. Himlen er blevet erstattet med havet og bølger roligt frem og tilbage, og jorden er et flammehav der opsluger alle, der prøver at krydse det.

... du må ikke fortælle hende noget, ikke fortælle noget, ikke fortælle noget...

Jeg ved det godt.

... hun vil ikke forstå dig, ikke forstå dig, ikke forstå dig...

Jeg ved det godt.

... du er bare underlig, mærkelig, forkert, forket, forkert.

Jeg ved det.

Jeg er underlig. Jeg er mærkelig. Jeg er forkert.

... underlig, underlig, underlig...

... mærkelig, mærkelig, mærkelig...

... forkert, forkert, forkert... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...