Dukkespil

Dukken vælger sine ofre, de uheldiges sjæl bliver fanget. Fanget til den tager en ny, men lidelserne slutter ikke når dukken har sluppet en. For sjælen er blevet beskidt, den bliver dømt til evigt at befinde sig på jorden, gå hvileløst omkring. Ingen kan se en ingen kan høre en... Ingen kan hjælpe en...// Bidrag til så vi får gåsehud?! Konkurrencen, valgmulighed 3. ^.^ o_O xD

6Likes
0Kommentarer
574Visninger
AA

3. Historien om Penelope

"Pia..." Lød den dæmoniske stemme. Pigen hvis navn var pia skreg, skreg da den ellers søde dukke rejste sig, da dukken hvislede hendes navn. Pia begyndte at løbe, men i hvert hjørne, i hver afkrog hun så, befandt dukken sig. Hun befandt sig i et firkantet rum. En nøgen lampe hang i loftet, og kastede uhyggelige skygger. "Pia..." Hun vendte sig om til sit værste mareridt. Den løftede sin porcelæns hånd, strøg hende over hovedet som var hun en dukke, og Pia sagde...

 

"Tid til morgenmad...!" Råber moderen til sine børn. "Nej..! Du må ik gå Peter" Råber den lille pige Penelope. "Jeg tror ikke det er helt sundt for en 5 årige at høre disse forfærdelige historier om morgen." Ler han, og nusser hende på maven. Hun fniser fornøjet, "Peter!... Stop det kiler" Han stopper, og begiver sig ned til morgenmad. Hun tøffer efter ham, hiver ham bedende i ærmerne. Han kigger med kærlighed i øjnene på hende. Han går ned i knæ, "Husk Pen... Du skal ikke være bange, aldrig nogensinde selv ikke hvis de andre er det. Vær stærk... For min skyld." Hun kigger trist på sin bror, og bedste ven. Moderen dukker op i døråbningen, "Peter, Penelope... Morgenmaden bliver kold." Hun tager sin brors hånd og de begiver sig ind i køkkenet, ind i hendes værste mareridt. 

 

"Bib...Bib, bib... Bib...Bib, bib..." Lyden af maskinen, maskinen der var tilsluttet Peter. "Mor...?" Siger pigen til den grædende mor, "Ikke nu skat... Ikke nu" Lægen kigger alvorligt på Den lille pige og den grædende mor. "Det er din beslutning... Han er stabil, men der er ikke nogen hjemme" Han kigger på moderen og datteren med medlidenhed. "Bliver han nogensinde sig selv igen?" Græder moderen. "Jeg er ked af at sige det, men maskinerne trækker vejret for ham..." "Og!" Afbryder den triste moder ham. "Han, han kommer aldrig til at bevæge sig igen. "Sluk for ham..." Hvisker hun, "Hvad?" "Sluk for ham!" Skriger hun, udbruddet bagefter var værst.

 

Skrigende vågner hun op, "Nej, nej , nej... Peter" Græder hun. Det var dukken der gjorde det, hun kigger på dukken. Dukkens skæve u-realistiske øjne, stirre hende i møde. Hun skriger i sin pude, hopper ud af sengen. Tager sko, tøj, frakke og spurter med dukken i sin favn mod søen. Hun synker en stor klump, "Det er din skyld. Peter døde, mor er ked af det. Din skyld." Hun kaster af al sin kraft den uskyldige dukke ud i søen. Tilfreds med at være sluppet af med den onde dukke, går hun hjem. Hun går forbi gadelygten.

"Hvad laver en lille pige sent ude idag...?" Spørger en mand, han går ud af skyggerne. Går tættere på som pigen går tilbage, "Hvad hedder du barn...?" Hun kigger sig forvirret rundt, "Pen, pen... Penelope!" Hun vender sig om skal til at løbe. En hånd lægger sig om hendes hals. 5 Årige Penelope vrider sig i smerte, til den stærke man brækker nakken på hende. Han slæber hende ud til søen, afklæder hende og smider hende i søen... Ned til dukken.

Hendes krop synker, dukken ligger på bunden med stenen hun bandt fast, så den ikke kunne flyde. Dens øjne begynder at lyse, den døde piges øjne begynder at lyse. Søens farve bliver rød, rødt som blod. Sjælen fra pigen flyder over i dukken. Sjælen der tidligere havde besat den forbandede dukke, flyder ud i søen. Den prøver at komme op men indser den er fanget, den er sluppet fri ved en anden overtage byrden, men søen vil ikke lade sjælen slippe. 

Dukkens øjne lyser kraftigere rødt, stenen som før holdte den nede forsvinder, og hun bevæger sig op til overfladen langsomt. 

Dukken havde et navn, hun fik dukken den dag Peter døde, hun syntes godt om den fordi navnet Peter var brændt ind i foden på den. Nu står der et andet navn...

Penelope...

 

 

***

 

Dukken vælger sine ofre, de uheldiges sjæl bliver fanget. Fanget til den tager en ny, men lidelserne slutter ikke når dukken har sluppet en. For sjælen er blevet beskidt, den bliver dømt til evigt at befinde sig på jorden, gå hvileløst omkring. Ingen kan se en ingen kan høre en... Ingen kan hjælpe en...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...