Død og pinelse venter os alle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2015
  • Opdateret: 10 dec. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om Kaito, en dreng på 18 år. Kaito er ikke som alle andre, han blev gjort til det han er i dag. Men alligevel holder han ud, bag de forpinte øjne, holder hverdagen ud. Uden rigtigt at vide hvorfor

0Likes
0Kommentarer
207Visninger
AA

1. Indledning

Det er som tomme ord.. tomme løfter.. jeg mærker den kolde vind ramme min krop, men ude i stand til at røre en muskel, uden i stand til at samle mine kræfter som jeg ligger der. De forpinte øjne hviler tomt ud i luften. Den ødelagte krop, ligger blot der og forbløder. Midt på en vej, jeg lukker øjne tæller til 10. Blot for at samle mod til endnu en dag. Men der er intet mod længere. Intet håb. Kun den samme smerte, der begraver mig længere og længere ned. Jeg klynger mig til hvert et lille håb jeg ser, og alligevel ved jeg det håb, vil skubbe mig længere ned. Længere ned i det sorte hul. Jeg har ikke længere magt til at trække mig op. Er det værd at leve? Er det det værd at trække vejret? Kæmpe sig igennem endnu en dag? Tage en facade på? Skjule mit indre helvede, det monster de andre synes at foragte. Deres had og foragt rammer mig uden rigtigt at gøre det alligevel, jeg kan ikke længere græde over det. I stedet for jeg dem blot til at hade mig mere. Er det fordi jeg synes det er nemmer? Overvejer at lade mig dø midt på denne tomme gade. Alligevel holder jeg ud. Blot endnu en dag til, det er det jeg bliver ved med at sige. De andre ser ikke.. Ved ikke hvad jeg kæmper med hver dag, de forstår mig ikke. I stedet lukker de øjne, og sviner mig mere til. Hvorfor kan vi alle ikke bare være sammen holde os sammen? Men således er det ikke.. Jeg er dømt til at være alene. Alene i dette helvede… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...