Død og pinelse venter os alle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2015
  • Opdateret: 10 dec. 2015
  • Status: Igang
Historien handler om Kaito, en dreng på 18 år. Kaito er ikke som alle andre, han blev gjort til det han er i dag. Men alligevel holder han ud, bag de forpinte øjne, holder hverdagen ud. Uden rigtigt at vide hvorfor

0Likes
0Kommentarer
237Visninger
AA

3. 14 år

14 år, det brude være der man fejrer nu går du ind i de voksnes rækker. Jeg havde levet mere eller mindre det samme liv i 4 år, indtil den dag. Den ene dag der ændrede hele mit liv. Jeg følte mig hverken klog eller dygtigt længere. Det var blot en dag som hver anden, jeg var gået ud for at få noget luft, da jeg støder ind i en stor fyr med stramt læder tøj. Jeg snakker kort med ham og han tilbyder mig komme med hjem og lege en leg. Jeg kræver ofc at det ikke skal være en kedelig leg, fordi det gider jeg i hvert fald ikke og det lovede han. Jeg troede det var en leg, hvad jeg ikke viste var det var en anden form for leg. Jeg kommer hjem til ham, han bor i en stor hytte, den er ret mægtigt, han fortæller mig denne leg, forgår på hans soveværelse, uden videre går jeg med ham, dog begynder tvivlen at komme da døren låses med et klik. Hvis nogen havde lært mig at det betød jeg nok burde flygte, det var jo ikke fordi jeg ikke havde nogen kræfter, den gang kunne jeg nemlig blot havde forsvundet via min formskifter form, men ingen havde fortalt mig om uhyggelige fyrer eller som sådan sex på den måde. Anyway han var en mand og jeg en dreng, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forstillet mig at der fandtes homoseksuelle.
Han tvang mig til at tage alt mit tøj af, han var stor og jeg lille, låste mig fast i lænker til den her seng. Armene låst fast sammen i front og bene til hver sin side, med hoved ned i sengen. Der lå jeg sårbar og ude i stand til at forsvare mig.

Jeg kunne høre ham lave noget bag mig, før en smerte jog ned over min krop, som han slog bæltet ned mod min spinkle ryg. Et hyl forlod mine læber af smerte, et slag tog det andet, imens han stod og nød at se mig smerte under hans angreb. Min stakkels ryg skreg af smerte, men det stoppede ham ikke, fordi da han var tændt nok, krøb han op til mig og endnu en smerte jog igennem mig, da han valgte at tage mig bagfra. Jeg husker smerten fra hvert stød han tog, husker smerten da han begyndte at kradse min mave til blods med hans negle. Men der var ingen der hjalp mig, jeg var forladt alene til hans behandling, måtte bøde for mit naive sind. Bøde for min nysgerrighed og dumskab.

Jeg har ingen ide om hvor længe det varede ved. Jeg husker blot da endelig kæderne slap min krop stak jeg af, så hurtigt jeg kunne uden at se mig tilbage. Væk fra helvedet. Jeg ville ikke sige noget til nogen, bange for manden ville finde mig igen. Bange for han ville gøre noget imod mig. Jeg var bange for første gang i mit liv og ingen så det. Alle så væk fra den skræk der lyste i mine øjne, ingen ønskede at hjælpe ud over en, som jeg var bange for i forvejen. Så i stedet for at tage mod hans hjælp, skubbede jeg ham væk ved at true ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...