Små historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2016
  • Opdateret: 29 jan. 2016
  • Status: Igang
Dette er en bog med masser af små historier. Hvis der er en historie som i gerne ville hører mere om så siger i bare til. Håber i ville kunne lide den.

0Likes
0Kommentarer
170Visninger
AA

3. Hallo er der nogen?

Hallo er der nogen?

Der var engang en pige som var sammen med hendes bedste ven, som hed Sokka hun hed selv Dina. De skulle havde en filmaften og de skulle bare fede den af. “bank bank” lød det fra døren “kom ind” sagde Dina “så er jeg her” råbte Sokka, og kom ind i stuen hvor Dina sad og spist noget choklade. “Hva så der har du sur tæer” sagde Dina og rykkede sig fra sofaen så Sokka også kunne være der. “Nææææ hvad med dig?” sagde Sokka og sat sig ned, “nix det har jeg næsten aldrig, læg mærke til næsten” sagde Dina. “Hvad skal vi se” sagde han og så på Dina og tog noget slik som var i en skål på sofabordet. “Lad os, lad hver med at se noget hvor de forelsker sig det er noget hver pjat” sagde Dina. “He he det er så sandt som det er sagt lad os se en gyser” sagde Sokka “ja du henter filmen jeg sidder meget godt, og så er jeg meget doven i dag” sagde Dina. Sokka grinede af hende “hvornår er du ikke det?” sagde Sokka. “Hvornår er du ikke sulten?” svarede hun flabede tilbage. “Okay fair nok” sagde Sokka og holdt hænderne frem for at sige han overgav sig. “Yes jeg vinder i love at vinde” grinede Dina og dansede en dans imens hun sad ned. “Ja ja jeg vinder en dag bare vent og se” sagde Sokka “tro på det” sagde Dina og slog ham på skulder. De så filmen og Sokka var ved at dø af skræk, Dina synes var lidt uhyggelige men ikke vildt meget. “Knæk” sagde det, Dina sprang op, Sokka slap en lille lyd fra sig som blev til et skrig.  “Hallo er her nogen?” sagde Dina og gik sammen med Sokka ud og hentede en stegepande hun gav Sokka en kagerulle. “Hvem end det er Dina så du skal du vide at vi nok skal nok slog ham eller hun for den skyld” sagde Sokka. “Er du sikker på det er overhovedet var noget” hviskede Dina, “jeps plejer dit gulv da at sige at sige knæk?” sagde Sokka og så på hende. “Øhm… Nej kun når nogen går på det så ja okay” sagde hun og så rundt, “jeg forstå bare ikke, hvem i alverden skulle gå her ind? Det er jo ikke fordi jeg ejer vildt mange penge og jeg bor i en lejlighed på 3. sal” sagde Dina. Sokka trak på skuldrene “jeg er klog men jeg ved ikke alt” sagde han “ha dig klog? det siger du ikke Sherlock” sagde Dina. “Du er da bare misundelige” grinede Sokka “shhhhh din hat, har du glemt her er nogen?” sagde Dina irriteret. “Ups” sagde Sokka “KNÆK” lød det, Dina sank en klump. Lad os håbe på vi overlever det her, tænkte Dina de gik ind i stuen det helt var mørket som om natten var træk ind og nu også var en del i den lille stue. Det eneste der manglede var stjerner, de gik langsomt hen til sofaen Dina gjorde sig klare med stegepanden. To fødder stak ud af sofaens armlæn, Sokka tog kagerullen op over sit hovede og de kiggede på hinanden og nikkede. “Dong” lød det da stegepanden ramte personens hovede, Dina gik foran sofaen og så en dreng på deres alder ømmede sit hovede. “Av for den” mumlede han, Sokka måbede “du burde være bevidstløs” råbte Sokka og så som om han kunne dø på et hvad som helst tidspunkt. “Nææææ, hvor har du dog den ide fra?” sagde drengen “Hvad laver du her i MIT hus” sagde Dina surt og pegede på ham med stegepanden. Drengen tog hænderne op “rolige rolige” sagde han. “Rolige! Rolige! aldrig i mit liv!” sagde Dina. “Okay okay lad mig forklare jeg hedder Nat hyggeligt at møde jer” sagde han og tog hånden frem. Sokka så bare på hånden imens Dina sendte ham dræberblikke “ja okay” sagde Nat og tog hånden væk efter 3 minutter uden nogen tog den. “Nå Nat hvad laver du her?” sagde Sokka “hvad jeg laver her? Det var et fornuftigt spørgsmål, men ser du jeg er her pga. jer” sagde Nat. “Pga. os” sagde Sokka mistroisk “jeps min fine ven, jeg er sendt her til pga. jer. Og så slog i mig sgu med en stegepande, hvor er jeres maner?” sagde Nat. “Øhm Nat er det ikke et sjovt navn?” sagde Dina “ikke der hvor jeg kommer fra Dina der er det et normalt navn. Og det er da ikke mere sjovt end Sokka” sagde Nat og så fornærmede ud. “Hey” råbte Sokka “Sokka er da et sjovt navn det kan jeg godt se, men ikke mere sjovt end Nat” sagde Dina. “Slap af Dina jeg ved dig og Sok har været venner siden i var børn det er klart du ville beskytte ham” sagde Nat. Gud det her var svære end at slå Martin i et kortspil tænkte Nat “hey hvor kender du vores navne fra?” sagde Sokka. Gud de er langsomme tænkte Nat “nej vi er ej” sagde Dina og slog ham på skulderen “ups sagde jeg det højt?” sagde Nat og kiggede ned i jorden. “Okay Nat fortæl os hvorfor du er her pga. os” sagde Dina koldt, “miav slap af mis” sagde Nat flabet “åhhh nu stopper du” sagde Sokka. Dina sprang op på Nat og fandt hans neve i skulderen  “AV” råbte Nat og gik langsomt ned. Så kan han lærer det tænkte Dina og så ondt på ham. Til sidst var Nat helt nede i knæ og Dina gav slip på ham “ja de fortalte at du kunne få folk til gå ned i knæ. Jeg havde dog ikke forventede at de mente på den måde. Interessant” sagde Nat og så op på Dina. “Du får hende til at lyde som en ting din….. DIN HAT” sagde Sokka og slog sig selv i panden over at det var det bedste han kunne finde på, en hat seriøst? tænkte Sokka. “Av den stak lige i hjertet” sagde Nat og tog sig til hjertet. “Er i altid så fjendtlige? For ikke for noget men det er altså ikke sødt at være sådan mod mennesker der har gået med på det med sin gode vilje. Som bare ville hjælpe jer” sagde Nat. “Gud du snakker meget” sagde Dina og kastede sig i sofaen “nej jeg gør ej min bror Sarsu snakker meget mere end mig. Der er altid 100 ord i hver hans sætninger så du skal ikke klage” Sagde Nat fornærmede. Dina tog sin arm over øjne “minde mig om aldrig at tale med din bror” sukkede Dina “okay okay inden en af jer river hovedet af hinanden. Så Nat kom til sagen” sagde Sokka. “Fair nok” sagde Nat “Nå men venner i er de eneste der kan hjælpe min verden. I er de udvalgte, av det gør ondt at sige det, men vi har sgu brug for jer” sagde Nat. “Ej hvor er du god du kunne få en fornærmelse i din tale giv ham en hånd” sagde Dina “mange tak mange…. Vent hey!” sagde han. Sokka var flad af grin “vent lidt i har brug for os? dsv min ven men jeg er for doven til at gå i krig. Og desuden jeg har hørt maden er dårlige” sagde Sokka. “Dig og dit mad” sukkede Dina “det tager jeg som en ros” sagde Sokka  og sat sig ned, tænk jeg skal gå ned i knæ for at få dem med sørens da også! tænkte Nat. Han sukkede og faldet ned i knæ “jeg bed jer i er de udvaglte kom nu Sokka tal med den der over som kalder sig for Dina snak hende til fornuft. Vi har ingen andre jeg bed dig Sokka tænk over det du ville blive vores helte. Utroligt nok gælder det også for den ting derover jeg bed dig” sagde Nat. “Jeg er ikke en ting Nat” fnyste Dina “Dina slap af vi kan da give det et forsøg?” sagde Sokka. Nat var ved at springe op af glæde men han skulle hører Dinas meningen først. “Et forsøg? Ha den var sgu god det her er bare en syg joke, Sokka kan du ikke se det?”  sagde Dina. “Dina” sagde Sokka og så på hende “fint men hvis vi bliver dræbt så kommer jeg og slog dig ihjel i dit næste liv og ville sige hvad sagde jeg” sagde hun. “YES MAND” råbte Nat og sprang op “kom så nu skal vi afsted” sagde han og så på Sokka som var en okay fyr og den der ting som kaldte sig for Dina. “Mon jeg overlever?” sagde Nat “det ikke sikkert men en ting er sikkert jeg dør før dig” sagde Dina. “Vent nu alså som afsted nu” sagde Sokka “ja” sagde Nat som om det var det mest indlysende i hele verden. “Men skal vi pakke eller?” sagde Sokka “i skal kun havde jer selv med” sagde Nat og fandt en nøgle frem som var blå. Han drejede den ud i den blå luft, “han er jo gal” hviskede Dina “det siger du ikke” hviskede Sokka og så skræmt på ham “det rabler jo for ham” tilføjede han. “Nå så det gør det” sagde Nat, Dina og Sokka sprang af forskrækkelse og så at der var en portal som var helt blå der hvor væggen plejede at være. “Hvad i?” sagde Dina “Damerne først” sagde Nat og skubbede Dina ind. “Hey hvad skulle det til for?” råbte Sokka surt “og så må man da ikke glemme herrerne” sagde han og skubbede Sokka. “Efter dem Nat” sagde Nat til sig selv og gik der ind. Da han kom ud så han Sokka og Dina, Dina så rasende ud men Nat var så ligeglad at man skulle tro det var løgn han synes det var sjovt at irritere hende. “Hvad synes i om turen?” sagde Nat “åhhh hold bøtte” fnyste Dina hun synes Nat var en kæmpe nar. “Gudske tak og lov vi fik da dine gode manerer med” sagde han og rullede med øjne. “Nar” mumlede Dina, Sokka slap en lille latter ud men holdte sig for munden så det lød underligt.

Forsættelse følger..........

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...