Livet efter døden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2015
  • Opdateret: 9 dec. 2015
  • Status: Igang
Mille hun er død, hun vågner efter døden. Hun skal til at leve et helt nyt liv, men hvor hun er død. Andre folk kan ikke se hende, men hun opdager at hendes søster Emma er den eneste person der kan se hende, selvom hun er død. Hun og hendes søster Emma, får et nært forhold til hinanden. Emma har svært ved at "give" slip på hende. Da hendes storesøster bliver alvorligt syg, indser hun, at hun må prøve at give slip på hendes lillesøster Mille.

0Likes
0Kommentarer
106Visninger

1. Den Sidste Dag

 

Mange siger, at man skal leve livet som var det den sidste dag. Det er også rigtigt, gid jeg nåede det. Jeg kan faktisk ikke huske så meget fra min sidste dag. Her er hvad jeg kan huske, af min sidste dag...

"Mille har du husket at vi skal fremægge i morgen". Det var min veninde der råbte ad mig, mens jeg pakkede mine ting sammen så hurtigt det var muligt. Jeg gik og ledte efter mine husnøgler, kunne ikke finde dem, Jeg løb alt hvad jeg kunne, nu var jeg igen sent på den. Jeg skal bare nå den her bus tænkte jeg, mens jeg løb over de kolde fliser. Regnen var ikke drevet helt over endnu, der lå stadig en masse vandpytter rundt omkring. Da jeg endelig kom over til busstoppestedet, kunne jeg se bussen køre direkte forbi mig. Et stort suk af skuffelse kom ud af mig, da bussen kørte forbi mig. Så begyndte jeg at gå, mens jeg tænkte: Typisk mig.. Jeg begyndte, at løbe så hurtigt at jeg næsten ikke kunne få vejret mens jeg løb. Jeg stoppede op gispende efter vejret, så løb jeg videre stadig i højt fart. Det eneste jeg havde i hovedet var, jeg skal bare hjem.. Mens jeg løb kom jeg i tanke om at jeg havde glemt min computer på skolen. Det kunne det være lige meget, så jeg løb videre ud til den store vej. Til sidst kunne jeg ikke løbe mere, jeg besluttede, at jeg ville gå resten af vejen. Mens jeg gik tænkte jeg på min søster Emma, det var i dag hun kom hjem, efter hun havde været ude og rejse i et år. Jeg gik og tænkte på at det ville mærkeligt, at lige pludselig at have en mere boende, efter jeg var vant til vi kun havde været tre derhjemme i et år. Det fik mig til at sætte farten op, jeg glædet mig sådan til at møde hende igen, og give hende det største knus nogensinde Jeg skulle krydse vejen, der var grønmand, det sidste jeg husker var noget hvidt lys, og en høj dytten...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...