Min Transformering.. - Baserede på virkelige handlinger..

Hvis du vil vide hvad denne bog går ud på, må du jo læse historien.



Min Transformering.

4Likes
1Kommentarer
190Visninger
AA

2. Det Første Reelle Kapitel.

09/12/15

Kære Dagbog

 

Kender du det når du sidder og tænker og kommer til at grave for dybt. Så dybt at du finder noget der gør ondt, eller noget du ikke kender til.

Det gør jeg.

En dag, tænkte jeg så meget. Gravede så dybt, at jeg fandt noget jeg tænkte jeg ikke engang selv er herre over. Jeg tænkte:

Hvem er jeg?

 

Og mens jeg sad og tænkte over, hvem jeg egentlig var så slog det mig. Hvad hvis jeg ikke er mig. 

Hvad nu HVIS! 

Ja, hvad nu hvis. Hvis jeg nu IKKE er nogenlunde normale Liv, pigen på 12, som går i skole og snart skal konfirmeres? 

Det er skræmmende, sådan at nærmest sidde med sit liv i hænderne og bare sidder og lege med det. Og ved i hvad det gjorde.

Ved i hvad det gør ?

Det gør mig bange. Bange for min fremtid og bange for i morgen, ja bange for om 2 timer. 

Jeg er bange for at gå i seng om aftenen og jeg er bange for at stå op om morgenen. 

 

Jeg har dage, hvor jeg bliver hjemme fra skole fordi jeg bare ikke kan. Også spiller jeg syg. Jeg har dage hvor jeg med vilje går i seng klokken 2.30 eller lignende. Jeg har dage hvor jeg ikke kan koncentrere mig. Jeg har dage hvor jeg er super rar og optimistisk. Og jeg har dage hvor jeg er virkelig ond. Sådan rigtig ond! Ond og pessimistisk. Og jeg har dage hvor jeg allerhelst vil lægge mig ned og græde det hele ud. Men det siger min hjerne jeg ikke kan fordi jeg er stædig og stolt som et æsel, og har lært aldrig at vise folk mine svagheder, for jeg er bange for at de bruger dem imod mig. 

 

Og ved i hvad. Når jeg er ond og pissemistisk. Så går det ud over min familie. Min lillesøster på 4, min lillebror på 8, min lillebror på 6 og min far på nogen og 30. Men mest af alt så læsser og læsser og læsser jeg lort af på min mor, som hun ikke har fortjent. Der er ingen af dem der har fortjent at få smidt alle mine problemer i hovedet. Men alligevel tager de det med, og hjælper mig så godt de kan. Og jeg forstår sgu ikke de kan! For jeg kan ikke engang selv.. 

Jeg har så stor respekt for min mor, og jeg ser SÅ meget op til hende! Og jeg elsker hende så meget for at gå igennem stort set alt med mig. Og selvom jeg glemmer at vise hvor meget jeg sætter pris på det, så tror jeg fandme ikke der er noget jeg sætter mere pris på. 

Og selvom jeg gang på gang bider af hende, eller skider hende op og ned af ryggen. Så står hun altid tilbage og holder armene åbne for hun ved jeg har problemer, og jeg ved hun prøver at hjælpe mig, og jeg håber hun har tid til at vente på at jeg er klar til at modtage den hjælp fuldt ud, for min opførsel er ikke grundet at jeg ikke vil have den hjælp. 

Det er højts sandsynligvis fordi jeg er for stolt til at indrømme at jeg ikke kan klare alting selv, og at selv den smukkeste orkide har brug for en støttepind til at holde sig oprejst for ikke gro ned ad.

 

Kærlig Hilsen 

Liv,12

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...