Another Lovestory

Patrick er en 17 årig dreng, gode venner og en smuk kæreste. Men det ændre sig da han bliver venner med denne nyde dreng, Daniel. Daniel får ham til at indse noget i ham selv som ændre meget.
De rejser til New york sammen men det ændre det hele og kun nogle få måneder bliver til år.

12Likes
21Kommentarer
6256Visninger
AA

12. 13.

''Kom og vær med'' siger Daniel. De spiller ludo, LUDO. ''Øhm. Kan jeg nå det, i er jo så godt igang'' siger jeg og sætter mig i midten af dem. De giver mig de røde brikker og terningen. ''Ja, vi starter da bare forfra'' siger hans ven ''Og jeg er forresten Felix'' Jeg tager hans hånd, ''Hyggeligt at møde dig, Felix''

En dag efter 

''Vi fik spillet en hel del meget Ludo den aften'' siger jeg til Sam. Hun griner af det ''Ludo'' siger hun og griner videre. ''Ja, LUDO'' Svarer jeg ''Det havde jeg overhovedet ikke regnet med. Overhovedet'' 

''Hvad så med din ven James'' spørger Gabe mig i baggrunden. ''Vi er ikke venner mere, eller det tror jeg ihvertfald ikke vi er.'' siger jeg og alle bliver tavse bagefter. ''Hvorfor ikke'' spørger Gabe mig og kigger tættere på skærmen så jeg kan se helt op i hans næse. ''Han kyssede mig og skred'' svarer jeg og kigger ned. ''HVA' '' kommer der fra Sam, hun ser helt overrasket ud. ''Havde lige håbet på at møde ham'' siger Gabe og sætter sig ved siden af Sam, jeg vender øjne af ham ''Men det er da også dumt af ham, hvorfor gjorde han det, han vidste da Daniel og dig var kærester igen. Ikke'' spørger Gabe. ''Jo, jeg fortalte ham det lidt tid før han gjorde det, han var også helt sur over det. Meget sur'' siger jeg og fortæller hvordan han reagerede og hvad jeg præcist fortalte ham. Vi snakker i timevis om Daniel, James og jeg. Jeg glemmer helt at fortælle dem at jeg bliver her i et år. Jeg vil så godt fortælle dem det men jeg kan ikke, de har det lige så godt nu, men hvis jeg ikke fortæller dem det, hvad sker der så. Så tror de jo at jeg aldrig kommer hjem igen. 

Midt i det hele ringer min mor til mig, jeg fortæller Sam og Gabe at jeg bliver nødt til at smutte for min mor ringer. Da jeg tager den er det Sophia, lille Soph. ''Heeej Patti'' kommer der ud af hende, hun virker så glad. ''Heej, Soph. Hvor er mor'' spørger jeg, hun vender kameraet mod køkkenet og jeg se hende stå og lave mad. ''Noget nyt om far'' spørger jeg, Sophia fortæller mig at han er skredet og at han har sagt at han aldrig vil komme tilbage igen, for han kan tydeligt se at vi ikke vil have ham her og vi ikke har brug for ham. Mor kommer hen til Soph, sætter sig ved siden af hende og kigger ind i computeren "Hej skat" siger hun og virker glad, meget glad. "Hvornår kommer du så hjem" spørger hun, jeg kigger ned. Har jo fortalt hende at jeg bliver her i et år. "Et år, jo?" Siger jeg og ser hende blive chokeret, det havde hun helt glemt ligner det. ''Nåh ja, det jo rigtigt'' siger hun skuffet. ''Er du okay'' spørger jeg hende, hun kigger op på mig og smiler ''Ja. Ja jeg har det fint'' siger hun, jeg får det helt dårligt nu. "Nå, vi må hellere gå nu. Sophia skal til ballet" siger hun og vinker. "Vi ses. Elsker dig" siger jeg og lægger på.

Senere på aftnen ringer James "James, Hej. Hvad så? Du... Du skred bare" siger jeg, Daniel sidder ved siden af mig og kysser min hals og kind. "Ja undskyld. Undskyld for at skride og kysse dig. Det skulle jeg ikke have gjort.." Siger han, jeg har sat den på medhør så Daniel kan høre med. Men har ikke fortalt at han kyssede mig, og havde slet ik regnet med at han ville sige det. Daniel tager lyden fra, så James ik kan høre os. "Kysse dig? HAN KYSSEDE DIG. Hvornår??" Spørger han og kigger på mig. Jeg kigger ned. "Øøh, lidt tid siden nu, kan ik huske hvor lang tid siden det er..." Siger jeg og kigger trist op på ham. Kommer lige i tanke om at det var efter at Daniel og jeg fandt sammen igen. FUCK. "Kyssede du ham igen?" Spørger han, jeg ryster på hovedet "nej.. Fandme nej.. Jeg var jo forelsket i dig der... Det er jeg stadig, mere end nogensinde. Men nej, det kunne jeg aldrig finde på!" Siger jeg og kysser ham, han kysser mig igen. "Patrick. Er du der?" Spørger James ligepludselig, jeg sætter lyd på igen, "ja, undskyld" siger jeg og Daniel nusser mit ben, længere og længere op. "Men undskyld. Kan du tilgive mig?" Spørger han og lyder ked af det. "Selvfølgelig kan jeg det" siger jeg, Daniel kigger på mig og jeg kigger på ham. "Godt, tak. Det er jeg glad for" siger han. Jeg lægger på og kysser Daniel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...