Closer to you *PAUSE*

*Denne historie er unde udvikling og er derfor sat på pause*

Phoebe Hall er en ung sangskriver, hun lever af de penge hun tjener på at sælge kager i en lille butik. Indtjeningen rækker kun lige til mad, husleje og de omkostninger hun har i butikken. De sange hun skriver forbliver i den blå notesbog, hun kan ikke selv se hvilket stort talent hun har, men det er der en anden der får øjnene op for.


Louis Tomlinson er medlem af det verdens berømte boy-band, One Direction, han er vandt til at leve med en travl hverdag, så at skulle slappe af i et helt år lyder måske for mange som fantastisk, men Louis kan ikke lægge jobbet i en boks og bare slappe af. En dag finder han en blå notes bog fyldt med sangtekster, den indeholder heldigvis et navn og en adresse på ejeren. Louis beslutter sig hurtigt for at opsøge adressen.

41Likes
22Kommentarer
3492Visninger
AA

4. 1/ -sneakpeaker-


 

Phoebe Hall

 

"Vi ses på onsdag Ellie," råbte jeg på vej ud af døren til den lille kage butik, The Sugartop.

Det var utroligt, så gode veninder Ellie og jeg var blevet, siden jeg havde afleveret min jobansøgning for snart et år siden.

Det var Ellie, som startede butikken op, jeg gik og manglede et job, og en dag så jeg en plakat på et butiksvindue. Det var en kvinde ved navn Ellie Johnson, der søgte en medarbejder. Et par dage senere gik jeg ind og afleverede min medarbejderansøgning, det var starten på, hvorfor jeg er her nu. 

 

Det meste af dagen havde det regnet, og nu var regnen blevet kraftigere. Jeg kiggede i min taske efter min lille paraply, men jeg må have glemt den i morges, da jeg var af vej ud af døren. Jeg holdt min taske oppe over mit hoved for ikke at blive alt for gennemblødt. Jeg boede ikke mange gadehjørner væk fra The Sugartop, så jeg begyndte at løbe lidt. Jeg svingede hurtigt rundt om det sidste hjørne, da jeg stødte ind i noget eller nogen. Jeg faldt ned på det våde fortov, og et jag af smerte skød op igennem lænden på mig. Jeg måtte bide smerten i mig indtil jeg kom hjem og kunne få noget is på. Jeg kom op på benene igen, og så at min taske var landet ude på vejen, der var ingen biler på denne side af vejen. Jeg tog hurtigt fat i min taske og ville løbe det sidste stykke hjem, men jeg fik et spark omme i lænden af smerte, så jeg blev nødt til at gå med rolige skridt resten af vejen. 

 

Da jeg endelig noget frem til den bygning, hvor min lejlighed lå, var jeg godt og grundigt gennemblødt, og ikke mindst helt kold. Jeg havde virkelig brug for et varmt bad, derefter skulle jeg have min store tykke sweater på, og så ville jeg ellers hoppe under et tæppe på sofaen og tænde for en god film.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...