The blue world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jeg hiver efter vejret men det eneste jeg får ind er vand, jeg prøver at åbne øjnene men jeg ser ikke andet end sort. Jeg prøver desperat at svømme op til vandoverfladen, kæmper men der er for langt, mine lunger brænder og jeg kan ikke mærke min krop længere. Det føltes som om jeg er lammet, jeg opfanger dårligt nok at nogen pludselig tager fat i min arm og trækker mig op.

3Likes
7Kommentarer
539Visninger
AA

3. Selvmordet

Da jeg endelig får vejret og kan trækker det normalt ser jeg ind i et par smukke bekymrede lyseblå øjne. ”Hvad skete der? ” spørg jeg og rejser mig halvt op på noget der ligner en skabsdør. Den ryster kraftigt, og i et sekund er jeg bange for at jeg falder ned i vandet igen. ”Jeg nåede lige at hoppe ind på dit værelse, da vandet kom ind af vinduet. Du var ved at drukne, men jeg fik i tide fat i dig. Jeg kan ikke finde din familie vi er på første etage i jeres hus”. Pludselig bliver jeg svimmel, hvis vi er på først etage og skal være på en skabslåge for ikke at drukne hvordan mon det så er nede i stueetagen, hvor jeg sidst så mine forældre? Jeg gisper efter vejret, de.... d…de er døde. Men jeg kan nå at redde en!

”Min lillebror er derinde” siger jeg og peger på døren, som vi sejler hen imod, med en slagspind på skabslågen. ” Det går for langsomt” siger jeg, med tårer væltende ned af øjnene og springer ned i vandet igen. Min krop bliver med et sæt lammet og igen falder jeg ned mod dybet. Men så kommer jeg i tanke om det sidste jeg sagde til mig lillebror, at det der hjælper mig igennem er at kæmpe, så det er det jeg vil gøre. Jeg svømmer i fuld kræft fremad, strømmen må have ført mig ned til trappen, da der ikke ville være så dybt hvis vi var på første sal. Endelig når jeg hen til min lillebrors værelses dør og ser ham flyde helt livløs. Min mave krymper sig sammen og jeg begynder at hulke, mens jeg svømmer over imod ham. Noah er endelig sejlet ind efter en kamp mod strømmen og ser det.

Jeg når jeg han til min lillebror og begynder stille at nusse ham på kinden og han begynder han at ryste. Det giver et sæt i mig og jeg krammer ham ind til mig, mens glædestårerne stormer ud af mig. Noah sidder på skabsdøren, som er lige ved siden af mig og jeg ligger Stefan op på den. ” Den kan ikke holde til os alle” råber Noah trist og sørgmodigt for at overdøve vandets brussen. ”Noah jeg elsker dig. Pas nu godt på ham” siger jeg og nusser Stefan svagt på kinden.

Derefter svømmer jeg ud af Stefans værelses flækkede vindue, så jeg kan synke ned mod dybet. Jeg tænker på hvordan Stefan vil se ud som stor, på hvordan Noahs ansigt mon ser ud når han opdager hvad jeg har gang i. Grunden til at jeg svømmede ud af vinduet var selvfølgelig så han ikke ville kunne finde mig i tide gennem alt dette flere kilometer høje vand overalt. Mine lunger brænder da jeg når bunden og min krop føles igen lammet, som før Noah tog mig op tidligere. Jeg tænker en sidste gang på Noah, Stefan og min forældre. At jeg kommer til at møde mine forældre er den sidste tanke jeg når at tænke inden det hele bliver sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...