The blue world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jeg hiver efter vejret men det eneste jeg får ind er vand, jeg prøver at åbne øjnene men jeg ser ikke andet end sort. Jeg prøver desperat at svømme op til vandoverfladen, kæmper men der er for langt, mine lunger brænder og jeg kan ikke mærke min krop længere. Det føltes som om jeg er lammet, jeg opfanger dårligt nok at nogen pludselig tager fat i min arm og trækker mig op.

3Likes
7Kommentarer
548Visninger
AA

2. Flugtplanen

Da jeg en uge efter mødet med Noah kommer ind i stuen ser mine forældre og min lillebror bekymret op på mig, og jeg ser uforstående tilbage. "Hvad er det?" spørger jeg og de svarer ikke, men ser blot ned på tv’et igen. Jeg sætter mig i sofaen, ved siden af min lillebror, og ser til min overraskelse et billede af hele Europa der er dækket af vand. Jeg tager febrilsk fjernbetjeningen og skruer op for lyden til nyhederne.

" I dag skete den indtil videre største tragedie i menneskets historie, hele Europa svømmer i vand, og det ser ikke ud til at forbedrer sig, men modsat. Man har via undersøgelser, fundet ud af, at Europa ikke længere kommer til at være en stat, men et nyt verdenshav, for tsunamierne stopper ikke. Dog ser det heller ikke ud til kun at være Europa der bliver det, nye undersøgelser mener at inden for et par dage vil hele den østlige halvkugle være dækket af vand, og vandet vil ikke trække sig tilbage. Man er endnu ikke sikker på hvad der kommer til at ske med resten af verden, men dette tegner ikke godt for menneskeracen, der er allerede flere milliarder mennesker døde" slutter værten med at sige.

Jeg står lammet som en statue og stirrer på værten. Derefter kommer jeg i tanke om min 7-årige lillbror, han har ikke godt af at se de her. Jeg smiler anstrengt ned til ham " det var bare en joke du skal ikke være bange" han kigger op på mig med triste øjne "så vi skal ikke dø?" "nej skat" svarer jeg og kysser ham på panden. Det sidste ved jeg ikke om er sandt, for dette tegner i hvert fald ikke godt.

Næste dag løber jeg til det sted, jeg skal mødes med Noah. Han ser bekymret ud og jeg ved allerede hvorfor. ”Tænk at jeg kunne have været død, hvis vi havde været i England en dag mere” siger jeg trist til ham da det er en stor øjenåbner for mig, men samtidig tænker jeg også på mine venner, der måske er døde nu, mens jeg snakker til Noah. ”Det er noget værre møg” siger Noah, og jeg kan se han tænker på noget vigtigt.

Inden jeg når at spørge ham, om hvad han tænker på, siger han ” vi bliver nød til at flygte, vi ligger lige ved siden af havet, hvis det samme sker med USA så er vi så godt som døde”.  Jeg ser forskrækket på ham, da jeg slet ikke har tænkt sådan på det, jeg talte nemlig ikke med mine forældre om det, efter jeg havde puttet min lillebror Stefan, mest fordi de så virkelig lammet og chorkeret ud.

”Jeg kan ikke flygte uden min familie ” svarer jeg efter lidt stilhed. Han kigger på mig med sine klare lyseblå øjne der næsten stråler som krystaller ” dem tager vi med, tænk over det jeg tager af sted i morgen aften”. En masse spørgsmål popper op i mit hoved ”hvorhen? Hvad med din familie? ” siger jeg højt uden rigtig at tænke over det. ”Vi flygter til midten af det hele Nashville, og der kan vi tænke på en ny plan, for der har vi mere tid til at tænke i. Jeg har pengene til det, min familie efterladte en del penge til en nødsituation før de døde ” siger han hurtigt og beslutsom som om han har tænkt over det helle natten, hvilket jeg ikke bebrejder ham”. ”Jeg havde ikke tænkt mig at spørge, men det gør mig ondt” svarer jeg ham hurtigt med tristhed i stemmen på det sidste, han sagde.

Efter noget tid at tænke i, læner jeg mig stille frem mod ham og smelter mine læber sammen med hans. ”Je…j….jeg er bange” stammer jeg frem, med tårer i øjnene, efter kysset. Han krammer mig ind til sig, og svarer ”det er jeg også”. Han trækker sig ud af krammet og vi får øjenkontakt ”du skal nok klarer det! Tag hjem og overtal dine forældre til at flygte med mig i morgen aften ved busstoppestedet jeg viste dig i går”.

Jeg nikker og ser på ham, mens jeg kan mærke nogle tårer glide ned af mine øjne. Kort efter trækker jeg mig ud af krammet ” jeg bliver nød til at gå nu, hvis jeg skal nå overtale mine forældre og pakke” jeg kysser hans dejlige læber farvel, og tager mig god tid, som var det sidste gang de mødtes og krammer ham en sidste gang før jeg løber hjemad.

Da jeg har fortalt mine forældre om flugten og omhyggeligt undgået, det med at mig og Noah har noget kørende sammen, puster jeg tungt ud. Først ser de ud som nogle der tror jeg er skrupskør, men lidt efter fatter de at det er alvor. De kigger lidt på hinanden som om de tvivler. ”Tvivler i seriøst? Hvis det kunne ske i Europa kan det også ske her og så er vi så godt som døde” siger jeg med gråd i stemmen da hele denne situation skræmmer mig, og jeg hvert sekund skal samle mod til mig for ikke at bryde sammen. Mine forældre ser på mig med store øjne og siger så ” begynd at pakke ”.

Jeg løber op af trapperne, men standser brat da jeg ser min lillbror stå og hulke i skødet på sig selv ”DU LØJ” råber han. Åh nej han havde hørt det jeg sagde til mine forældre. Jeg nusser ham på armen ”skat jeg forklare det i bussen på vej til Nashville, nu bliver vi nød til at gå op og pakke” siger jeg med en blid tone.  Han kigger på mig med sine røde øjne og tørrer sine tåre væk, mens jeg tager han hånd og går op med ham. Vi siger ikke et ord, mens vi pakker og da vi endelig bliver færdige efter en times tid, tager vi ned til vores forældre.

De snakker alvorligt om vores flugt. Jeg afbryder dem og fortæller at vi er færdige. De nikker og jeg går op og putter Stefan. ” Elena jeg er bange” siger han med tårer i øjnene ” det er jeg også, men ved du hvad der holder mig oppe? At kæmpe”. ”Jeg vil også kæmpe” siger han ”det gør du også” svarer jeg ham. Han sidder lidt og kigger på mig, mens hans øjenlåg stille går i. Jeg kysser ham på panden og lukker stille døren ind til hans værelse.

Jeg går ind på mit værelse og skriver til Noah, at han bare skal komme ind af mit åbne vindue, da mit værelse ligger i stueetagen. Han hopper ind af vinduet og med ham kommer alt vandet også….

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...