The blue world

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2015
  • Opdateret: 26 dec. 2015
  • Status: Færdig
Jeg hiver efter vejret men det eneste jeg får ind er vand, jeg prøver at åbne øjnene men jeg ser ikke andet end sort. Jeg prøver desperat at svømme op til vandoverfladen, kæmper men der er for langt, mine lunger brænder og jeg kan ikke mærke min krop længere. Det føltes som om jeg er lammet, jeg opfanger dårligt nok at nogen pludselig tager fat i min arm og trækker mig op.

3Likes
7Kommentarer
568Visninger
AA

1. Drengen

Jeg hiver efter vejret men det eneste jeg får ind er vand, jeg prøver at åbne øjnene men jeg ser ikke andet end sort. Jeg prøver desperat at svømme op til vandoverfladen, kæmper men der er for langt, mine lunger brænder og jeg kan ikke mærke min krop længere. Det føltes som om jeg er lammet, jeg opfanger dårligt nok at nogen pludselig tager fat i min arm og trækker mig op. Jeg gisper efter luft og spytter vand ud, derefter åbner jeg øjnene og alle minderne kommer som et slag...

Jeg står med min flyttekasse, og ser igennem mit nye værelses vindue. Jeg hører skridt bag mig og kan se min mors spejlbillede på vinduets rude. "Jeg vil ikke være i Californien! Jeg vil hjem til mine venner i England!" udbryder jeg, mens en tåre sniger sig ned af min kind. Min mor tørrer tåren væk, og svarer " du vender dig til det skat". Hun har det da let, det er ikke hende der har levet 17 år af sit liv i England, og så pludselig skal flytte helt til Californien, langt fra sine venner, fordi hendes far har fået et bedre job her.

Jeg går fast forbi hende og mumler at jeg tager mig en tur rundt i nabolaget. Hun nikker som svar. Nøøj hvor der det dog varmt tænker jeg. Fordi det kom som en kæmpe overraskelse, og meget forhastet nyhed at vi skulle flytte, nåede jeg ikke engang at købe noget nyt sommertøj, for i England regner det altid. Så jeg har næsten kun langærmede trøjer og jeans med. Jeg fik heller ikke sagt som sådan ordentlig farvel til mine venner, og nu bor jeg flere millioner kilometer væk fra dem. Suk.

Jeg går ud af huset og idet jeg lukker døren og vender mig om støder jeg ind i en. Jeg kigger op og mumler pinlig berørt "undskyld", mens jeg mærker hvordan mine kinder blusser op. Han giver mig en hånd, sikkert for at hjælpe mig op og jeg tager imod den. "Det er mig der undskylder, er du okay?" siger han med et strejf af britisk accent, "Ja jeg har det fint, undskyld, men hvad laver du enlig her?" spørger jeg ham. "Jeg kom for at give en lille velkomstgav, jeg bor lige ved siden af" svarer han og peger til venstre mod et hus der nok er hans.

Jeg smiller som svar og ser nu ind i hans lyseblå smukke øjne. "Skal jeg vise dig lidt rundt i nabolaget?" spørger han med et forsigtig smil. Jeg smiler tilbage og nikker til det "bare lig gaven foran døren, så tager jeg den med ind senere" siger jeg til ham, og studere hans smukke ansigtstræk og det fremragende smil og det bløde blonde krøllede hår der indrammer hans smukke ansigt. Ellena stop med at glo så meget!

Vi går rundt og snakker, som om vi har været venner lige siden vi var små, og han præsentere mig for naboer, viser mig smukke steder og hvor butikkerne ligger. Lige nu sidder vi på græsplænen og taler om, ja vores liv. Han flyttede fra England da han var 10, som forklare hans lettere britiske accent. 'Har du en kæreste?" spørger jeg ham pludselig, han smiler fjoget " nej hvorfor spørger du?". Jeg hader at lyve, så jeg svarer uden at se ham i øjnene "jeg tror måske at jeg er faldet for dig".

Han tager blidt fadt i min kæbe med sin hånd og drejer mit hoved over til sit, så jeg bliver nød til at se ham i øjnene. Inden jeg opfatter det har hans læber strejfet mine. Jeg læner mit hoved over mod ham og hans bløde læber rammer mine igen. Stille trækker han sig ud af kysset og hvisker "Jeg er vist nok også faldet for dig" mens han lægger en tot brunt hår om bag øret på mig. Måske er Californien alligevel ikke så slem, tænker jeg.

Efter en dejlig dag med Noah går vi hjemad, men aftaler at mødes igen i morgen ved det sted vores første kys fandt sted. Jeg vinker til Noah og går ind i huset med hans velkomstgave i favnen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...