Kasper

Om en dreng, der oplever at være sammen med en anden dreng for første gang.

6Likes
0Kommentarer
849Visninger
AA

1. Fest

Jeg trådte ind gennem hoveddøren. Musikken spillede højt, og lyset var dæmpet. Den kæmpestore stue var oplyst af farvefyldte neonrør.

Folk var allerede godt i gang med at drikke sig selv stive. Pigerne bar korte nederdele og udfordrende toppe. Drengene bar mørke skjorter med foldede ærmer og mørke bukser. Jeg selv havde samme stil. Mit hår var sat med ID, og skjorten hang udover bukserne.

Jeg var dårligt nok kommet ind i rummet, før Sofie kom løbende i høje stiletter med en drink til mig. Hun fik et kys og et klap i røven med på vejen videre. Kort efter kom Nicoline hen til mig. Hun stoppede mig, trak et lyserødt knæklys op af toppen, hvor det havde siddet godt mellem hendes bryster, og satte det pænt i brystlommen på min skjorte. Så kyssede hun mig på kinden, blinkede til mig, og gik videre.

Jeg satte mig i sofaen. Efter at have fået 5 timer, mere end 10 shots og utallige drinks til at forsvinde, var de fleste gået hjem, flere var faldet om i sofaen, en enkelt eller måske to var forsvundet til toilettet, hvor alkoholen skulle op igen.

Vi sad 7 tilbage omkring det lille stuebord. Musikken var blevet roligere. Jeg sad på gulvet og lænede op ad sofaen. Ved siden af mig sad Emma. På den anden side af mig sad Katrine. Emma havde blond, krøllet hår. Katrine havde mørkt, meget langt hår. Begge sad de med lårkort. Emma lænede sig over mod mig, så hendes ene lår krydsede mit ben. Jeg lagde min hånd på hendes lår og trak hende længere ind mod mig.

"Lad os spille noget," udbrød Kasper fra den anden side af det lille bord.

"Jeg er med," sagde Nicolaj, som havde fået Katrines opmærksomhed.

"S, P eller K?" Spurgte Katrine. Hendes blik fangede Nicolaj i et fantastisk tryllespind.

"K." Svarede Nicolaj, og satte dermed spillet i gang.

"Du skal sidde uden trøje resten af legen. Hvis ikke du gør det, skal du drikke et shot." Hun smilede skævt til ham.

"Ej, ikke mere alkohol!" Og dermed røg trøjen af.

Nicolaj kiggede på mig. "S, P eller K, Tobias?"

"K." Svarede jeg med selvtillid i stemmen. Jeg elskede min stemme. Det tror jeg også pigerne kunne, for bare et enkelt bogstav fra min mund kunne få Emma til at smile og trække skuldrene bagud, så hendes bryster var meget iøjefaldende.

"Du skal kysse Kasper." Han løftede det ene øjenbryn, idet han sagde det. Alle her vidste, at Kasper var biseksuel, og han havde intet imod at kysse en dreng foran alle andre. Kasper var høj, havde mørkt, vildt hår, og var veltrænet.

"Ej, det kan jeg da ikke," svarede jeg. "Jeg kan da ikke kysse en dreng."

"Alle her ved, at du med glæde råsnavede enhver af pigerne, trak deres trusser ned og gramsede på dem foran os alle, hvis det var det, jeg bad dig om. Kom nu. Er du en kylling?" Svarede Nicolaj tilbage.

"Vel er jeg ej." Jeg rejste mig fra gulvet og gik langsomt over mod Kasper, som sad i sofaen. Aldrig før havde jeg kysset en dreng. Han rejste sig op, og kiggede på mig med et udfordrende blik. Jeg lænede mig hurtigt ind og kyssede Kasper på munden. Jeg kiggede på Nicolaj hurtigt bagefter.

"Ej, kom nu! Du kan kysse en pige med den største lidenskab, uden at det betyder noget. Så kan du også kysse en dreng." Sagde Nicolaj. Det var sikkert for at irritere mig. Nu havde han endelig fundet noget, jeg rent faktisk ikke var helt selvsikker ved. Jeg kiggede på Kasper. Hans øjne var grønne og dybe. Han kiggede på mig. Ventede på mig. Da der var gået lidt tid, ventede han ikke længere. Han sukkede, tog fat i min skjorte og trak mig ind til hans mund. Vores læber mødtes. Hans læber var bløde. Han åbnede munden, tvang mine læber fra hinanden. Hans tunge var varm. Den bevægede sig helt fantastisk. Snoede sig om min tunge. Så trak han tungen til sig, og lukkede munden så vi endte i et sidste kys.

Jeg trak hovedet lidt væk, så jeg kunne se hans øjne igen. Ubevidst havde jeg placeret mine hænder om hans hofter. Hans hånd havde stadig fat i min skjorte, imens den anden havde bevæget sig op til min nakke, så hans tommelfinger krydsede min kæbe.

Han trak hænderne til sig og satte sig igen i sofaen. Jeg gik tilbage til Emma. De blandede fnis og hujen havde jeg overhørt. Emma kyssede mig på kinden, da jeg havde sat mig ned igen. Jeg drejede hovedet og smilede til hende.

"Katrine. S, P eller K?" Spurgte jeg, selvom mit hoved kørte rundt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...