Masken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2015
  • Opdateret: 5 dec. 2015
  • Status: Igang
Pigen Amber har hele sit liv gået med en maske for ansigtet, og hun ved ikke hvordan hun selv ser ud. Hendes forældre siger, at hun har den på, fordi hun er grim.
Amber har aldrig været ude for sit hus, og det går op for hende, at det er som et fængsel.
En dag flytter en familie ind ved siden af, og drengen Josh vender op og ned på hendes liv.

#love #friendship

1Likes
3Kommentarer
286Visninger
AA

5. Ønsket om et venskab

Der gik flere dage, før mine forældre begge var taget på arbejde. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle lave, men jeg var glad for, at jeg endelig var alene. Nu havde jeg chancen for at lave, hvad jeg ville, selvom det var begrænset, hvad jeg kunne lave. 

Jeg tændte for radioen. Sangen der blev spillet var en af mine yndlingssange. Jeg sang med på den, og det lød meget godt, bortset fra at min stemme blev helt hul på grund af masken. Alligevel sang jeg videre. Når jeg sang, følte jeg mig fri. Jeg elskede at synge, selvom det ikke altid lød lige pænt. Det var også svært for mig at synge, for jeg blev forpustet, og det var i forvejen svært at få vejret under masken. 

 

Da jeg senere satte mig ud på terrassen, kunne jeg høre nogen gå på den anden side af hegnet. Jeg hostede for at få personens opmærksomhed. Personen stoppede.

  "Hallo?" spurgte den samme drengestemme, som jeg hørte nogle dage før. 

  Jeg vidste ikke, om jeg skulle svare, men jeg gjorde det "Hej" sagde jeg.

  "Er det dig, der ikke ville lukke mig ind?" spurgte han og lo lidt.

  Jeg lo også "Ja, det var det" sagde jeg. 

  "Vil du lukke mig ind nu?" spurgte han.

  "Nej, det kan jeg ikke" sagde jeg "Men hvad hedder du?"

  "Josh" sagde han "Hvad med dig"

  "Amber" sagde jeg.

  Det varede lidt, før han svarede "Hvorfor må jeg ikke komme ind?" spurgte han "Jeg vil bare sige hej"

  Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare "Jeg må ikke" sagde jeg.

  "Hvorfor ikke? Må du ikke snakke med fremmede?" spurgte han.

  "Nej" sagde jeg bare og følte mig lidt tarvelig.

  "Nå, men det var hyggeligt at 'møde' dig" sagde han.

  "I lige måde. Jeg håber, vi kan snakke igen en anden dag" sagde jeg.

  "Det gør jeg også"

 

Mine forældre kom hjem. De spurgte ind til min dag, men jeg sagde bare, at jeg havde kedet mig, hvilket de ikke tog så tungt. Jeg var træt af at være alene og kun se mine forældre. Det var ikke fedt at være alene. Når jeg i radioen hørte, om folk der havde hygget sig, blev jeg jaloux. Jeg ville ønske, at Josh og jeg kunne ses, men det ville ikke kunne lade sig gøre.  

Mere end en time, sad jeg bare og lyttede til radioen. Mine forældre virkede godt tilfredse med, at jeg ikke sagde noget, og jeg bare opførte mig ordentligt. Hvis det var op til mig, ville jeg ud i verden og se det hele. Jeg ville aldrig komme hjem, men det var en tanke, der aldrig ville ske. Hvad mon Josh lavede i sin fritid. Jeg ville gerne være hans ven, men hvordan skulle jeg kunne være det, når jeg ikke måtte se nogen, og ingen måtte se mig?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...