Pretty Girls Don't Trust

Pretty Girls Don't Trust er en drama hvor man ikke skal stole på falske piger. Først i Chicago bagefter i New York. De er overalt. Men hvad gør man når denne falske pige stjæler dine bedste venner, din flirt/kæreste? Mord er ihvertfald ikke løsningen;)

7Likes
3Kommentarer
5999Visninger
AA

9. Kapitel 9 Den rigtige Ruby

Kapitel 9 Den rigtige Ruby

(Stacys synsvinkel)

Alle var samlet omkring mig, og stod nært mit skab. Jeg gik med Ida hun var nok den jeg gik mest med udover med Lucas. Selvom Ida havde været med til at kaste sten efter mig, var hun stadig på en mærkelig måde min veninde, hun var faktisk den eneste der ikke kastede hun var der bare. Men alligevel sagde hun undskyld. Jeg gik hen og åbnede mit skab. Det var fyldt med mudder og en masse andre klamme ting. Jeg kunne se Ruby stå og grine ekstra. Jeg tog mudderet i hånden gik hen til Ruby og sagde "helt ærligt, løb du tør for ideer, eller har du bare fundet den barnlige side frem?". Jeg tværede mudderet ud i hovedet på Ruby og sagde "fortsæt god dag ikke?".

Emma kom over og forstyrrede hun sagde "hvad fanden laver du Stacy? Det var mig der gjorde det ikke hende!" Hun stod og råbte så alle kunne høre det. Jeg råbte tilbage: "du ville aldrig gøre det her mod mig før! Ruby har ændret alt på dig, din so!" Jeg vendte mig om, men før jeg vidste af det fik jeg en højhælet sko i baghovedet, lige på såret.

- Det der gjorde du bare ikke!

Sagde jeg.

Bagefter kastede hun sin anden sko efter mig. "Okay du er færdig nu!" Råbte jeg. Jeg gav hende en knytnæve i hovedet, hun gav mig en lussing tilbage. Vi endte begge to på inspektørens kontor. Vi sad ved sekretæren og ventede, i lang tid... Stemningen den var akavet, vi sagde ikke et ord til hinanden. Men vi lignede begge to nogle der var blevet tævet. Vores "lille" slåskamp varede omkring et kvarter, indtil en af de andre elever hentede en lærer som hev os begge op til kontoret.

Endelig kom inspektøren ud. Den akavede stilhed lettede sig lidt. For inspektøren sagde "piger, jeg tolererer ikke denne her opførsel især ikke fra jer to. Og efter som det her ikke er den første gang i to har haft en kamp som denne her, er jeg nødsaget til at bortvise jer begge!"

Min reaktion var HVAD! Og det samme var Emmas. Han afbrød os med et men. Han sagde "men, det er kun midlertidigt indtil vi finder en plan for hvordan vi kan få jer to til at kæmpe mindre og blive gode igen".

At komme hjem med en bortviselse ville nok ikke gøre min mor glad, men hun havde sikkert travlt med noget andet så måske skulle jeg bare spille syg indtil jeg ville blive kaldt tilbage til skole.

Hvorfor ville Emma ikke bare kunne se hvem Ruby var, altså den rigtige Ruby. Så ville hun kunne forstå hvorfor jeg sagde som jeg gjorde. Men hun ville sikkert aldrig lytte til mig igen. Men istedet for at give alt skylden over mod mig, skulle jeg måske tage Ruby ind i det. Men istedet for at give hende alt skylden burde jeg måske have indset at jeg bare skulke have opført mig normalt, som jeg plejede med de nye, så havde Ruby været væk for længst.

Jeg var bare ikke klog mere, jeg tænkte ikke rigtigt, jeg opførte mig ikke modent. Og Ruby syntes kun spillet var sjovt fordi hun kunne få Emma og fordi jeg spillede imod hende. Måske skulle jeg stoppe med det, og bare ignorere den so, selvom det ville blive svært, især nu hvor jeg var blevet bortvist!

Himlen var blevet grå, og det væltede ned med regn. Jeg havde ikke engang en paraply med. Så jeg måtte bare løbe, så jeg heller ikke blev alt for mudret. Da jeg nåede til huset var der blevet smadret en rude. Men ikke kun et, døren var også blevet sparket til! Nej jeg ville ikke stoppe med at kæmpe denne her kamp med Ruby! Denne her gang var hun gået for vidt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...