Pretty Girls Don't Trust

Pretty Girls Don't Trust er en drama hvor man ikke skal stole på falske piger. Først i Chicago bagefter i New York. De er overalt. Men hvad gør man når denne falske pige stjæler dine bedste venner, din flirt/kæreste? Mord er ihvertfald ikke løsningen;)

7Likes
3Kommentarer
6008Visninger
AA

20. Kapitel 19 Senior

Kapitel 19 Senior

(Stacys synsvinkel)

Tøj, makeup, sko, hår. Det hele skulle være perfekt. Jeg kiggede mig i spejlet, kiggede grundigt efter nogle fejl. Men ingen var til at se. Jeg kunne godt tænke egoistisk engang imellem. Men jeg var nervøs. Jeg skulle blive dronning af den nye privatskole. Jeg skulle ikke ende som sidst. Det vil sige, dengang Ruby tog min plads. Jeg var glad for at jeg ikke skulle starte alene. Det var godt jeg havde Emma. Selvfølgelig skulle min bedste veninde være med. Jeg var så taknemmelig for at vi var blevet måske tættere end før. Efter alt det med Ruby.

Emma kom ind til mig. Vi skulle godkende hinanden. Første dag på Dwight school skulle være perfekt. Jeg skulle gøre et godt indtryk på mig, så de automatisk ville krone mig. Det med at være dronning var en vigtig ting for mig. Siden jeg mistede kronen til Ruby sidste skoleår, var det blevet endnu vigtigere for mig. Før Ruby dukkede op var jeg faktisk meget ledere. Jeg styrede alt og hvis jeg ikke gjorde ville jeg komme til det. Men efter hun kom var jeg pludselig som en anden. Og det var ikke negativt. Faktisk ret positivt. For jeg var automatisk nød til at være sødere når Ruby var den nye lidt lede dronning. Men det her ville være mit sidste år inden college. Jeg blev nød til at styre tingene igen og denne gang skulle ingen type som Ruby ødelægge det. Det var helt mærkeligt at det var min tur til at være den nye, når jeg altid plejede at hade de nye.

Tiden var gået stærkt og vi skulle til at skynde os. Vi havde tjekket os et par gange. Og rettede fejl undervejs, til vi selv var okay med hvordan vi så ud. Alt skulle ihvertfald være perfekt for mig, jeg vidste ikke med Emma. Men det her var virkelig vigtigt for mig. Vi trådte ind i elevatoren. Jeg kunne mærke en anderledes form for nervøsitet.

Nervøsitet skulle bare overstås, lige som et bad. Først var vandet koldt så varmt. På en måde den samme følelse. Måske ville det ikke være lige rart i starten men et par dage efter ville jeg måske allerede regere.

At træde ud af bygningen var blevet til en normal vane, som når vi skulle up og shoppe eller sådan noget. Dog var det ikke varmt mere. Ikke særlig meget ihvertfald. På de få træer der stod midt Manhattan var bladene allerede begyndt at falde. Ikke meget, men heller ikke lidt. Det trak op til efteråret. Med kolde briser og de faldende blade. Min mor havde arrangeret en limousine til at eskortere os til skole. En god start, faktisk perfekt. Så ville eleverne allerede få et indtryk af os. Nogen ville nok mene at det ikke var særlig godt, jeg derimod var særligt tilfreds med det. Der var ingen champagne i limo'en. Det var også fint nok, det var ikke noget jeg havde brug klokken 7.51 om morgenen. Men træt var jeg derimod. Jeg kunne sagtens trænge til noget der kunne gøre mig bare lidt frisk. Men det var godt at sminken skjulte på det. Min mobil vibrerede, det var Ida. Hun skrev at vi måtte have en fantastisk start på vores nye skole. Jeg havde helt glemt mine piger, derhjemme. Hjemme i Chicago.

Stoppestedet var i øjenkrogen og vi steg ud af limousinen. Mange af skolens elever kiggede på os med overraskende blikke. Det var en privat skole så de havde vel siddet i en limo før? Det håbede jeg, ellers var det her ihvertfald det forkerte sted at være. Vi var på vej op af nogle trapper, jeg kunne se en blond håret pige stirre særligt ondt på os. Det var nok skolens nuværende dronning. Vi trådte snobbet nærmere mod hende. 2 piger stillede sig bag hende, en på hver side. Hun sagde "nye folk, mit navn er Mary. Det her er Anna og Lilly". Vi hilste tilbage, hvem ved måske ville en ny gruppe dannes?

Vi kom ordenligt ind på skolen, og mine øjne mødte straks en eller anden fyrs. Fordi jeg ikke kiggede på andet gik jeg ind i min skabslåge. Han kom hen til mig og spurgte "er du okay?" Jeg svarede "ja, jeg kunne ikke tage øjnene væk fra det flotte gulv" det var en lam undskyldning. Jeg skulle til at gå da han spurgte "hvad er dit navn, nye pige?" Jeg svarede "Stacy". Klokken ringede ind og jeg skulle til time. Jeg glemte helt at spørge om hans navn. Emma var heller ikke til at finde nogle steder. Eller jo hun snakkede med Lilly. Jeg gik over til dem, og sammen fulgtes vi til time. Mary spurgte om vi ville sidde med dem. Straks sagde vi ja.

Mary var den nuværende dronning, men det ville ikke are ved. For jeg kunne mærke at forskellen mellem os ikke var den største. Så jeg skulle nok overvinde hendes krone. Men hun var ikke engang så led som den normale type af vores slags. Men vi fem klingede meget godt. Anna og Lilly var også meget søde. Måske var det helt anderledes end i Chicago, eller også var det præcis det samme? Det her var ihvertfald en god start. Start!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...