Pretty Girls Don't Trust

Pretty Girls Don't Trust er en drama hvor man ikke skal stole på falske piger. Først i Chicago bagefter i New York. De er overalt. Men hvad gør man når denne falske pige stjæler dine bedste venner, din flirt/kæreste? Mord er ihvertfald ikke løsningen;)

7Likes
3Kommentarer
5984Visninger
AA

16. Kapitel 15 Hvad der sked ved Cape May del 2

Kapitel 15 Hvad der sker ved Cape May del 2

(Stacys synsvinkel)

Der var gået nogle dage og Emma havde bare ladet som om hun stadig var veninder med Ruby og at alt var som det skulle være. Emma og jeg havde prøvet at skjule så godt vi kunne at vi var veninder igen. Der var få gange hvor Ruby virkelig var blevet mistænksom. Jeg havde bare lyst til at afsløre det hele. Men det ville ødelægge planen. Men problemet var at der slet ikke var nogen plan. Og jeg var træt af at spille offer så Ruby stadig troede hun havde Emma. Ida og Ashley var stadig på Rubys side. Dem havde vi slet ikke snakket med endnu. Det var også svært når de forfulgte hende overalt. Det var som at prøve at skille et barn med sin sut. Så svært var det. Eller meget sværere endnu. Alle drengene var på tur sammen. Så det var kun os piger tilbage. Og vi var delt op i grupper. Jeg valgte at sidde alene så jeg kunne spille offer. Jeg vidste at Ruby ville gøre noget. Hun var blevet så nem at læse. Men overraskende nok gjorde hun ikke noget. Ikke engang Emma. Jeg sad nok med et ventende udtryk i mine øjne, og det kunne Ruby se. Hun sagde "hvor dumme tror i jeg er. Stacy og Emma, jeg ved i to er ude efter mig nu. Og held og lykke med det. Jeg så det hele". Ruby skubbede Emma ned fra sin stol. Hun fik hende til at virke som en kujon. Jeg gik over og gav Ruby en lussing. En hårdere en af slagsen bagefter sagde jeg "gør du det igen, har du ikke noget hovede mere!"

Da jeg vente ryggen til stod min kæreste der. Han så min opførsel. Også på vores halvårsdag. Han sagde "hvordan er det lige du opfører dig? Ruby gjorde ikke noget, og hun har ovenikøbet en lille tårer i øjet! Skam dig Stacy".

Til min forfærdelse gik han over til hende. Jeg havde lyst til at skrige. Havde han bare set hende først. Ida og Ashley kiggede bare ned i jorden jeg råbte "sidste chance piger, fra at komme væk fra djævelen!" De var de virkelige kujoner.

Emma og jeg gik fra dem sammen. Vi måtte lægge en plan. Sidste chance for at komme af med Ruby, for alvor! Men hvordan hun var ligesom en myg man bare ikke kunne dræbe. Eller en flue der ikke kunne smækkes. Jeg var sur nej ikke sur jeg var rasende. Jeg havde planer for i aften med Lucas, dem måtte hun ikke spolere.

Jeg troede at Lucas ville gå væk fra Ruby lidt efter han havde trøstet hende. Jeg troede ikke at de ville skabe kemi. De havde været sammen hele dagen. De havde grint og haft det sjovt sammen. Jeg havde egentlig slet ikke lyst til at lægge nogle planer. Hvis Ruby overtog ham nu, ville jeg miste min kæreste, og jeg vidste at jeg ikke ville få ham tilbage. Jeg havde ikke engang lyst til at gå nogen steder, indtil jeg fik et brev. Det var fra Lucas. Lige da jeg troede jeg havde mistet ham havde han inviteret mig ud på en date. Han havde lejet en båd til os og ikke bare en lille en, men en af de større. Jeg skulle have Emma til at hjælpe med hår, makeup og selvfølgelig kjolen. Jeg havde købt en blå og halvkort kjole. Jeg havde forberedt denne her dag i lang tid. Ashley og Ida kom ind til os, Ashley spurgte "må vi hjælpe til?" Jeg svarede "selvfølgelig må i det!"

Jeg følte mig stærk igen, og at jeg havde min gruppe tilbage. Jeg var lykkelig inden i. Og dagen kunne ikke ende bedre. Det var jo vores halvårs dag.

Jeg gik afsted med en masse komplimenter i hjertet. Jeg var endelig lykkelig igen. Men jeg manglede stadig at komme af med Ruby. Der stod en adresse i brevet. Jeg skulle følge vejen. Den førte til stranden og en masse både. Jeg gik forbi et par der kyssede. Et par der lignede Ruby og Lucas ret meget. Jeg havde lånt Emmas mobil så jeg lyste op. Jeg kunne ikke tro mine øjne. Lucas havde sin tunge stukket ind i Rubys hals. Jeg gik over til dem og sagde "glædelig årsdag! Jeg troede bare du skulle bruge den med mig og ikke med den syge kælling!" Jeg smed brevet. Lucas samlede det op og sagde "jeg har ikke skrevet det her brev? Stacy kom tilbage" jeg krøb tilbage og han sagde "jeg mener det her! Jeg har ikke skrevet det her brev!" Jeg svarede så er der kun en anden mulighed!". Jeg rettede mine hadefulde øjne mod Ruby. Men det var ikke længe hun blev hængende. I mørket løb hun væk. Jeg kunne kun se en skikkelse. Men jeg var ikke færdig med hende, jeg lyste op på telefonen igen og løb efter hende. Hun var hurtig men ikke hurtig nok. Hun løb ind i en blindgyde og endte med at løbe ud på broen. Jeg gav stadig ikke op, jeg løb videre. Så hurtigt jeg kunne.

Jeg endte med at trænge hende op i en krog, den eneste mulighed hun havde for at komme væk var at hoppe i vandet, som lå meget dybt her. Jeg kunne se nogle komme løbende. Det var Lucas og Emma. Jeg sagde "hvad har du tænkt dig at gøre nu Ruby! Det eneste du har prøvet på var at komme af med mig! Men denne her gang fejler du!". Hun gav mig den hårdeste knytnæve i hovedet. Så hård at jeg kunne mærke blodet strømme ud fra min læbe. Jeg tørrede det væk. Ruby var stadig omringet. Jeg rejste mig op, jeg slog igen, en lussing blev til flere. Og til sidst et spark i hendes hovede. Hun blev sparket bagover.

Jeg kunne høre et plask. Jeg råbte "Ruby!! Giv et kald!" Vi kunne ikke høre noget, jeg lyste igen på telefonen. Men intet var til at se. Jeg begyndte at skrige, lige da alting var ved at blive godt fordrejede det hele sig. Jeg væltede forover. Jeg kunne slet ikke mærke noget. Lucas og Emma prøvede at hive mig op igen. Men uden held. Jeg kunne ikke mere. Selv hvor meget jeg prøvede at holde tårerne tilbage var det umuligt. Jeg brød fuldstændig sammen.

Jeg havde slået en pige ihjel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...