Pretty Girls Don't Trust

Pretty Girls Don't Trust er en drama hvor man ikke skal stole på falske piger. Først i Chicago bagefter i New York. De er overalt. Men hvad gør man når denne falske pige stjæler dine bedste venner, din flirt/kæreste? Mord er ihvertfald ikke løsningen;)

7Likes
3Kommentarer
6003Visninger
AA

15. Kapitel 14 Hvad der sker ved Cape May del 1

Kapitel 14 Hvad der sker ved Cape May del 1

(Stacys synsvinkel)

Fru. Walters så ud til at komme med en vigtig nyhed. Det var som om jeg havde glemt alt siden jeg kom hjem fra New York, som om jeg havde været i en anden dimension. Fru Walters sagde:

- Når klasse, er i klar til at pakke jeres ting for vi skal til Cape May. Hvor vi har lejet et okay stort hus ved en sø, hvor vi alle skal bo. Nu hvor det snart er sommerferie. Jeg håber i er lige så spændt som jeg. Tag godt med solcreme med for det bliver varmt selvom det ligger i omkring nogle træer og en dejlig sø.

Nu vidste jeg hvad hun snakkede om. Den store tur. Alle dem der blev senior elever næste år skulle på den tur. Og det ville vi blive. Næste år ville jeg være senior elev. Hvis jeg stadig skulle gå her der. Jeg kunne ikke huske om jeg havde sagt ja til at bo i New York. Og min mor og jeg havde ikke rigtig snakket om New York. Det var også mærkeligt at tænke på. At det allerede snart var sommerferie. Tiden med Ruby på vores skole var gået så stærkt. Vores krig stod lidt stille til. Jeg havde ikke gjort noget men det havde de. Igår fik jeg hældt dressing udover mig i kantinen. Men jeg valgte at stoppe. Ruby var bare barnlig tænkte jeg. Ikke bare barnlig men syg i hovedet. Jeg var færdig med at synke ned på hendes niveau. Jeg var træt af at kæmpe en krig med hende hver dag. Jeg var træt af Ruby bare generelt. Der fandtes ikke ord for hvor meget jeg hadede hende. Men selvom jeg ikke kæmpede tilbage lige nu, betød det slet ikke at vores krig var slut. Den ville først slutte når hun tabte. Selvom det føltes som om jeg allerede havde tabt.

Da jeg kom hjem begyndte jeg bare at pakke med det samme. Jeg larmede nok lidt for min mor kom ind på mit værelse og spurgte "hvad laver du?" Jeg svarede hende "jeg pakker til den store klasse-tur til Cape May". Min mor syntes det var mærkeligt at det først blev meddelt idag. Det jeg undrede mig over var om vi skulle flyve i lang tid. Jeg slog det op på nettet og det ville omkring tage fjorten timer, med mellemlandning og bagefter en kort sejltur. Jeg havde aldrig haft problemer med at flyve eller sejle. Jeg håbede lidt Ruby havde så hun ville få det dårligt og kaste op. Jeg slog mig selv. Jeg måtte ikke tænke sådan mere. Jeg ville ikke synke helt ned på hendes psykopatiske barnlige niveau. Jeg ville tænke glade tanker.

Siden vi skulle være væk i en uge havde jeg pakket en masse sommertøj og en masse sko. Alt det nødvendige for mig. Jeg havde allerhelst lyst til at blive hjemme, men jeg kunne ikke være væk fra Lucas en uge. Så jeg tog med.

Idag var det tid. Fru. Walters havde aftalt med alle os at vi skulle stå op kokken fem så vi allerede kunne komme afsted klokken syv. Desværre var jeg ikke et morgen-menneske. Så jeg måtte løbe alt hvad jeg kunne hen til bussen foran skolen. Bussen skulle transportere os til lufthavnen. Jeg sad ved siden af Lucas. Jeg prøvede at gøre Ruby jaloux. Jeg vidste hun var forelsket i ham. Alle kunne se det. Den pige var grøn af jalousi. Emma sad sammen med Ida, Ashley og Ruby. De snakkede som kællinger, som sædvanlig. At de ikke havde prøvet at forandre sig bare lidt undrede mig ikke spor.

Endelig var vi ankommet og vi skulle til at sætte os ind i flyet. Vi havde fået en billet hver. Så vi kunne også se hvem vi skulle sidde ved siden af. Desværre blev det ikke som planlagt jeg fik ikke Lucas. Men han fik Ruby. Det gjorde mig virkelig rasende indeni. Men jeg skulle bare tænke på at jeg vidste jeg kunne stole på Lucas. Nu havde vi jo snart været kærester i et halvt år. Det ville vi faktisk være om fire dage. Istedet for Lucas at sidde ved siden af fik jeg en gammel mand der lå og sov imens han savlede hen ad min skulder. Jeg var ved at få det dårligt især fordi jeg kunne se Ruby fryde sig. Men faktisk havde jeg lagt en plan. Emma sad bag ved Ruby i flyet og det havde Ruby ikke set. Jeg håbede bare min plan ville virke. Jeg rejste mig og gik hen til Lucas. Jeg spurgte om jeg lige måtte sidde med Ruby. Han havde sit undrende blik i øjnene men han rejste sig med det samme. Jeg spurgte Ruby:

- Had ville du egentlig gøre hvis Emma fandt ud af at det var dig der skubbede mig ned fra paraden? Og at det var dig der blandede gift ned i hendes alkohol den gang til hendes fest?

Jeg ønskede inderligt at hun faldt for den. Hun svarede "hvordan vidste du det var mig der forgiftede hende dengang?" Jeg svarede "det vidste jeg heller ikke, men der fik du vidst afsløret dig selv". Eller ej. Hvad jeg ikke havde tænkt over var at Emma sad med høre telefoner på og det samme gjorde Ashley der sad ved siden af hende.

Men min plan virkede perfekt jeg havde allerede tænkt at Emma sad med høretelefoner i, hun havde jo været min bedste veninde engang og jeg vidste at hun altid hørte musik når hun sad i en transport. Ligegyldigt om det var på en båd eller i en bil. Hun skulle altid høre musik. Nu skulle jeg bare have Emma til at tale med mig.

Efter en lang flyvetur, og en ikke så lang sejltur var vi endelig nået frem. Vi kunne alle sammen strække os ud. Der var allerede mørkt. Men vi fik alle lov til at gå ned ved stranden hvor alle de finde huse var. Der var en velkomst fest som vores lærere havde arrangeret. Der var rigtig smukt. Men det skulle jeg ikke tænke på. Min mission var at finde Emma og snakke med hende. Der gik ikke lang tid. Men inden jeg mødte hende stødte jeg ind i Ruby. Jeg kunne se at Emma kiggede på lidt afstand. Ruby sagde "giv mig den mobil! Jeg så at du optagede mig men jeg havde ingen mulighed for at tage den! Eftersom det ville afsløre mig". Jeg gav hende ikke telefonen men hun rev den ud af hånden på mig og kylede den i vandet. Emma kom nærmere og spurgte "Ruby, selvom vi ikke er venner med hende behøvede du ikke at gøre det". Jeg sagde tak til Emma og gik. Jeg havde ikke noget bevis mere. Jeg var ikke engang bange for at gå tilbage til hytten alene. Selvom det var virkelig mørkt og man skulle en lille smule ind ved nogle træer også en sø. Jeg kunne mærke at min eneste chance for at afsløre Ruby var gået i vasken. Og efter at Emma på en måde hjalp mig kunne jeg indse hvor meget jeg savnede hende.

Jeg kunne ikke styre mine følelser. Jeg brød sammen. Så meget sammen at jeg væltede og slog mig. Jeg havde ikke engang drukket noget. Jeg kunne se en skikkelse komme løbende hen til mig. Det var Emma. Hun hjalp mig op. Hun spurgte "Stacy! Pas nu på". Selvom det var mørkt kunne hun se tårerne i mine øjne. Hun spurgte mig "hvad er der galt?" Jeg prøvede at svare hende så godt jeg kunne "Emma! Snøft' du må tro på mig. Alt det jeg har sagt om Ruby var sandt. Grunden til at hun smed min telefon i havet var at jeg havde optaget hende hvor hun faktisk sagde sandheden! Og jeg kan ikke undvære dig mere. Jeg har brug for at du tror på mig. Vi har kendt hinanden i så lang tid og du burde tro på mig. Og det var også Ruby der forgiftede din drink dengang du endte på hospitalet!". Først var hun tavs, men bagefter gav hun mig det længste kram og sagde "jeg tror på dig". Endelig! Tænkte jeg. Så kunne jeg blive dronning igen med min bedste veninde ved min side. Emma sagde "nu hvor jeg kender sandheden skal vi knuse Ruby". Vi grinte begge to. Noget der ikke var sket i meget lang tid. Fortsættes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...