Pretty Girls Don't Trust

Pretty Girls Don't Trust er en drama hvor man ikke skal stole på falske piger. Først i Chicago bagefter i New York. De er overalt. Men hvad gør man når denne falske pige stjæler dine bedste venner, din flirt/kæreste? Mord er ihvertfald ikke løsningen;)

7Likes
3Kommentarer
6010Visninger
AA

1. Kapitel 1 Pilot

Kapitel 1 Pilot

(Stacys synsvinkel)

Fru. Walters kiggede besynderligt på mig i meget lang tid. Der gik tid nok til at alle tog deres mobiler frem og filmede min akavede situation. Jeg sendte dem mit dræberblik og mobilerne var hurtigt nede igen. Det vidste hvor meget magt jeg havde. Hvad jeg var i stand til. Klokken ringede og jeg tog hurtigt ud af døren. Emma kom hen til mig og spurgte hvad alt det gik ud på. Jeg forklarede hende at jeg nok ikke havde svaret som forventet eller bare ikke forstod det. Matematikken lå ikke på min stærke side og det ville de fleste nok gøre brug af. Men så snart de ville sige noget forkert ville jeg bare sende dem mit blik. Ja man kan vel godt kalde mig og min bedste veninde de "populære". Alle prøvede at være venner med os, eller mest mig. Men ikke alle fik muligheden.

Vi gik hen til vores skabe, der plejede man som regel at mødes og bare hænge ud, indtil næste time ville starte. Jeg havde fået af vide af en masse at der snart ville starte en ny elev. Jeg var som regel ikke glade for nye elever. Aldrig har jeg givet dem en god velkomst, måske var det en ide at gøre. De tidligere år har jeg enten mobbet dem, så de kunne se hvem der var føren eller bare fået dem til at blive frastødt. Jeg ved godt jeg var en led pige. Men grunde dem var der mange af. En af dem var vel at jeg altid var bange for at de ville tage min plads, at jeg ville blive kasseret. Derfor lod jeg det bland andet aldrig ske.

Jeg prikkede til Emma og hun kiggede hen mod der hvor spidsen af min finger pegede. Den nye pige. Hun havde fine stramme bukser på, og en flot top, i mit hoved ville hun være ude på noget. Og det ville hun absolut ikke få lov til. Men denne gang ville jeg holde mig lidt tilbage. Klokken ringede ind, og en ny time var på vej til at begynde. Alle stirrede på den nye pige, som om vi alle dannede os omkring hende. Hun gik ind til klassen, på en meget stilet måde. Men nej neg ville i det mindste prøve at give hende en chance. Vi skulle have hr. Stevens. Det skulle nok gå godt, Engelsk var mit stærke fag og det ville være perfekt for den nye pige at opleve mig der. Hr. Stevens kaldte hende op hun skulle selvfølgelig fortælle om sig selv.

- Hej alle sammen mit navn er Ruby Queen, og jeg er lige blevet 16 år. Er flyttet fra New York her til. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige.

Allerede i hende efternavn kunne jeg høre at det var en konkurrent. Jeg aftalte med Emma at vi ikke skulle bemærke hende et blik, og kun snakke til hense hvis det absolut var nødvendigt. Jeg håbede hun kunne holde løftet, jeg ville ihvertfald kunne.

Som jeg frygtede gik alle sammen hen til hende. Hun var åbenbart meget interessant siden hun kom fra New York, eller var det hendes lange flotte hår? Jeg blev ved med at stille mig spørgsmål om hvad det kunne være. Jeg havde selv langt flot hår, selvom min egoisme kunne tage over nogle gange og jeg kunne blive slem, var jeg stadig mere værd end det. Selv folk fra min omgangskreds gik over til hende, jeg sendte dem mine blikke, men de blev hængende. Jeg kunne godt mærke at det var en slags jalousi der tog over men det måtte den ikke. Jeg havde ikke engang selv snakket med hende, så det ville være for hurtigt at slippe vreden løs. De begyndte at kigge på mig, og lidt efter kom hun over.

- hej mit navn er Ruby, vi har vidst ikke hilst?

- øhm, mit navn er Stacy, vi har timer sammen.

- Nåå ja det har vi da også, jeg havde vidst ikke set dig.

Jeg lavede et af mine falske grin, og vendte den anden vej, mit ansigtsudtryk fordrejede sig med det samme efter hun sagde det. Det har været en løgn at hun ikke havde set mig. Hun har allerede lagt op til krigen. Jeg mødte Emma på vejen og hev hende med mig. Hun kunne sagtens se min irritation.

Emma stoppede op og sagde " Måske vi bare burde give hende en chance inden du begynder på dine planer ". Jeg kunne ikke fatte At hun sagde det. " Min bedste veninde burde være på min side " svarede jeg.

Jeg gik fra hende og tog den nærmeste vej hjem. Vi havde alligevel kun en time tilbage. Jeg var åbenbart ikke den eneste der pjækkede. Nej også Ruby. Meget fremme i skoene efter kun en dag. Hun var dog ikke alene, mit slæng fulgte efter hende. De fleste var drenge, men der var også en pige. Jeg fik ikke set hvem det var. Men det kunne også være lige meget. Jeg havde for travlt til at kigge på dem at jeg faldt over en sten og fik mudder udover mig. Kun Ruby så det og fik bagefter de andre til at kigge. Det var bare det der manglede for at gøre denne her dag værre.

De var hurtigt væk men alligevel, de havde stadig set det, og det var rigeligt. Det sidste der måtte ske ville være hvis hun allerede ville stjæle mine venner. Men nej der drog mine tanker for langt. Hun var stadig ny og skulle have mere end en chance, det måtte jeg indrømme.

Jeg kom endelig hjem. Det føltes som om denne her dag ikke ville ende. Og det ville den så åbenbart heller ikke, det fortsatte da min mor gav mig et brev. Jeg åbnede det og det var en invitation. Ruby ville holde en fest, så folk også bedre kunne lære hende at kende. Jeg måtte stadig ikke bryde min chance til hende, for hun var stadig ny. Men fredag ville jeg måske kunne tyde hende ordenligt. Men først skulle hun testes, og det ville jeg kun kunne ved hjælp af lidt spionage. Hun boede kun et par huse væk fra mit så jeg ville hurtigt kunne løbe hjem hvis hun opdagede noget.

Jeg gik ud af hoveddøren og var klar til en lille mission. Jeg sneg mig over til hende hus, og kiggede ind ad en masse vinduer for at finde hendes.

Det tog lidt tid, først var der et soveværelses vindue, så et drengeværelse (hun havde nok en lillebror tænkte jeg). Så nogle vinduer til stuen, hvor hendes forældre sad, og var tæt på at opdage mig. Jeg kom endelig til hendes vindue, og jeg kunne se hun sad og snakkede med nogen. Jeg måtte dreje hovedet lidt. Jeg kunne ikke tro det! Ruby sad og snakkede med Emma! Emma min bedste veninde, hun brød aftalen! Nu vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle tænke.

Fortsættes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...