Pressure • Justin Bieber ~ Zoe Jackson •

USA har fået øjne op for en ny amerikansk sanger som tager verden med storm, hendes navn er Zoe Jackson og er Amerikas nye stemme, hun har allerede udgivet et album som lå nr 1 efter 6 dage, så ja hun er højt elsket af sine fans og venner. Men hun for pludselig en opringning af en mand ved navn Scooter Braun, hvad han vil tale med hende om kan fremtiden kun fortælle os. Følg med! :)

61Likes
28Kommentarer
40798Visninger
AA

18. "confused"

Justins synsvinkel

Jeg vågnede op af følelsen af min næse der kløede, jeg kløede min næse men det blev ved. Til sidst åbnede jeg mine øjne og blev overasket da jeg lå helt op af Zoe, min hånd var på en eller anden måde endt på hendes bløde bryst. Og da jeg vågnede mere og mere op fandt jeg ud af hvor tætte vi enlig lå, vores ben var viklet sammen og begge mine arme var ovre og under hende, jeg lå bare og krammede hende helt ind til mig. Jeg undlod at flytte min hånd fra hendes bryst da jeg var lykkelig over at vågne op til at have hende så tæt som jeg havde og stille begyndte jeg at nusse hendes mave med min tommelfinger. Jeg lukkede mine øjne igen og slappede helt af med Zoe i min favn, jeg håbede inderligt på at kunne vågne sådan op igen sammen med hende, sidst jeg havde oplevet det havde været med en eller anden model som jeg i min brandert havde taget med hjem. Men jeg nød det ikke som jeg gjorde nu, Zoe var en lille perfekt pige med nogle gode former. Godt nok havde hun ikke de største bryster, men jeg lod mig ikke gå på det overhovedet. Hun var perfekt og jeg elskede hende.

Jeg lod stadig min tommelfinger stryge hendes dejlige mave, men pludselig begyndte hun at bevæge sig og derefter stoppede jeg med at nusse hendes mave. Hun rykkede sit hovede lidt men slappede så af efter det, hun var perfekt. Jeg var 100% sikker på at jeg var blevet en smule forelsket i hende, hun var i mine tanker konstant og når vi endelig var sammen alene kunne jeg ikke få et ord ud af munden, det var som om hun rev ordene ud af min krop, de ord som jeg gerne vil bruge imod hende. Men hun tog alt med sig, jeg havde kun mit åndedræt af styrer. Det vækkede også tanker om igår aftes hvor vi stod sammen på terrassen, jeg havde flere ting jeg ville fortælle hende men jeg kunne ikke få dem ud, jeg bare stået og åndede hende i nakken indtil hun ville sige noget.

"Justin" hørte jeg pludselig hendes stemme bryde mine tanker, jeg åbnede hurtig mine øjne og så på det flotte brune hår der lå spredt ud over hendes pude. Hun lå med ryggen til mig, men jeg undlod dog ikke at svarer.

"Ja" svarede jeg og mærkede hurtigt på hende at hun åbnede afslappet ud, havde hun troet jeg var en anden? Der var den første tanke der faldt ind i på mig. Lidt efter rykkede hun sin krop væk fra mig, så min hånd ikke længere var på hendes bløde bryst, jeg sukkede lydløst af skuffelse. Men jeg tog begge mine arme til mig, men jeg så stadig på hendes nakke som jeg inderligt ønskede at kunne kysse, men hvis jeg gjorde det så ville hun helt sikkert skubbe mig væk. Men til den store overaskelse vendte hun sig om imod mig og straks borede jeg mine øjne ind i hendes, hun smilede svagt og fjernede pludselig en tot hår fra min pande. Hendes smil blev større og det smittede stille af på mig.

"Vi må nok hellere stå op" mumlede hun og afbrød vores øjenkontakt da hun skulle gabe, jeg sukkede og magtede ærligtalt ikke at flytte mig en millimeter, ikke når hun var lige ved siden af mig. Igen fandt jeg hendes øjne og igen kom et smil frem for os begge. Men pludselig bankede det hårdt på døren, det var Madison. Jeg havde glemt at låse døren da hun pludselig stod herinde og så dumt på os begge. Jeg faldt da ud i grin da jeg så hvor smadret hun var, hun havde helt sikkert ikke sovet i special lang tid.

"Kæft du ligner lort" udbrød jeg og grinte lidt igen. Madison sukkede dog tungt og så ikke særlig glad ud og især ikke da hun hørte mine ord.

"Fuck dig Justin" udbrød hun fornærmet og kiggede så på Zoe der havde sat sig op i sengen med sin mobil i hænderne.

"Klokken er halv 3 om eftermiddagen" udbrød hun og blev helt alvorlig, jeg kiggede på hende med er alvorligt blik. Jeg skulle med mit fly til LA ved en 7 tiden i aften og der var ca kun 4 timer til. Lysten til at flyve til LA var der overhovedet ikke, jeg kunne godt bruge en dag mere her i New York. Bare for at komme af med de tømmermænd der gemte sig i min krop. Bare tanken om når jeg rejste mig, ville de straks blive voldsommere på grund af de joints jeg var med på igår, det var Snoops joints jeg mest var med på og jeg vidste min krop ikke kunne tåle dem, jeg skulle altid kaste op dagen efter på grund af dem. Jeg plejede aldrig at kaste op efter en god fest med masser af alkohol, det var sku mest stofferne der slog hårdt. Men også kun fordi jeg havde lagt dem på hylden i flere måneder og det var min krop pludselig blevet van til. Jeg blev pludselig bange da jeg komme i tanke om dengang jeg var blevet afhængig af de fucking stoffer, men jeg havde kun gjort det da presset i medierne og fra offentligheden var for stort. Var jeg pludselig blevet afhænglig igen? Tanken skræmte mig og jeg ønskede ikke at tænke mere over det, men minderne fra igår med drengene blev ved. Jeg måtte have noget vand i hovedet.

Imens Zoe og Madison snakkede, farede jeg op fra sengen. Hurtig fik jeg pigernes blikke, men jeg tog mig ikke af det. Jeg skulle have et koldt bad, det hjalp nok bedre end kun i hovedet...

~

Oprydningsholdet var i fuld sving, der var 7 kvinder der rendte rundt i hele lejligheden og gjorde rent. Vi havde virkelig også rodet til den store guldmedalje. Klokken var næsten 6 om aften og jeg lå på sofaen og plejede mine tømmermænd imens Madison og Ryan var ude og hente vores aftensmad. Zoe var lige kommet ud af badet, men var dog kommet i nogle sorte joggingbukser og en sort crop top, udover den havde hun dog en hvid trøje med lynlås og hue. Ingen tvivl om at hun bare ville slappe af inden hun også skulle rejse på et tidpunkt. Faktisk vidste jeg ikke hvor hun skulle hen i vores lille uges ferie fra tournén. Jeg skulle ihvertfald hjem og i studiet og arbejde på nogle nye sange til det album som jeg ville lave. Jeg var ikke rigtig kommet videre efter de 3 sange, men der skulle nok snart ske noget igen. Mon ikke på flyveturen hjem?

"Hvad skal du enlig i vores ferie?" Spurgte jeg og kiggede på Zoe der var igang med at sætte sit hår op i en hestehale. Hun smilte stramt imens hun koncentrerede sig om den hestehale.

"Jeg skal være her i New York, mine forældre kommer hertil også skal jeg til fødselsdag" svarede hun og satte sig afslappet ned i sofaen tæt på mig. Jeg nikkede svagt og sukkede en smule. Der var trist at hun ikke skulle med hjem til LA, men det var kun en uges adskillelse, det kunne jeg ven godt holde ud.

"Hvad med dig Biebs" spurgte hun og så nysgerrigt på mig, vi fik øjenkontakt inden jeg snakkede til hende.

"Jeg skal bare hjem til LA og arbejde på mit album også skal jeg snakke med Scooter" svarede jeg blot og så på Zoe der nikkede langsomt med. Vi begge skulle ikke noget vildt, bare være sammen med venner og familie inden vi igen skulle afsted på tourné. Zoe vendte sit blik mod fjernsynet da der var tændt, men jeg holdte mit blik på hende. Mit blik limede sig fast på hendes kindben der viste sig tydligt frem, hun begyndte pludselig at smile og vendte sit hovede mod mig igen.

"Hvorfor kigger du sådan" spurgte hun og begyndte stille og rødme, jeg fnyste og smilede stille imens vi fik øjenkontakt.

"Kommer du ikke herover" spurgte jeg og klappede på mine lår som tegn på at jeg ville have hende tæt på. Hun blev først helt alvorlig og tænkte, men kort efter kom hun kravlende på sofaen og hen imod mig. Hurtig satte jeg mig mere op og lod min højre arm omfavne hende imens hun klammede sig helt op af mig, hun lagede sit hovede på min skulder og jeg lagede mit på hendes hovede.

Jeg pustede ud og nød hende så tæt på, hun så heller ikke ud til at brokke sig. Jeg kunne tydelig mærke at hendes krop lænede sig tættere og tættere ind til mig, og jeg rykkede mig ikke det mindste. Dog lænede jeg mig godt tilbage i sofaen sammen med hende og lod hende slappe af op af mig.

"Jeg hader at have tømmermænd" mumlede hun og åndede hårdt ud.

Jeg vendte mit blik ned på hendes kind, hun smilede ikke men stille kom der frem, da hun kunne mærke mit blik på sig. Hun vendte hovedet op mod mig og lod stille sit smil forsvinde. Alvoren tog hårdt fat i os begge imens vi havde en intens øjenkontakt.

"Du ikke den eneste" svarede jeg lavt for at beholde den ro der var omkring os, kun fjernsynet var den eneste støj der kørte i baggrunden. Zoe sukkede tungt ud og lagede sit hovede på mit kraveben, stille begyndte jeg at nusse hendes hofte da min hånd lå på den.

"Behøves du virkelig at rejse i aften" mumlede hun lavt så jeg vendte mit blik ned på hende. Hun virkede mut.

"Jeg har en masse ting jeg skal nå derhjemme Zozo, så jeg kan ikke blive længere" svarede jeg og hørte endnu et tungt suk fra hende, hun løftede igen sit hovede fra mit kraveben og kiggede ind i mine øjne, hun så ikke særlig tilfreds ud efter mig svar.

"Jeg vil faktisk gerne spørger om noget" lød det fra hende, totalt emneskift. Men ha okay, der var vidst ikke mere der kunne trækkes ud i samtalen. Jeg så ind i hendes brune øjne der glimrede af lyset omkring os, hendes ansigtsudtryk ændrede sig og det undrede mig. Hun lignede pludselig en der var bekymret og for nervøs til at sige noget, men hun tog sig sammen og stille røg ordene ud af hendes mund.

"Igår da vi havde stod sammen ude på terrassen, snakkede du så virkelig om udsigten eller var der mig du mente" spurgte hun og begyndte at smile sjovt, hun var helt sikkert nervøs efter dine ord. Men desværre kunne jeg ikke huske så meget om hvad der skete igår, jeg vidste bare at jeg havde haft det fedt med vennerne og røget lidt sammen med dem. Jeg kunne dog huske mig og Zoes tid sammen ud på terrassen, men hvad vi sagt til hinanden havde jeg glemt. Så jeg kiggede underligt på hende, hvilket gjorde hende en smule mere nervøs.

"Bare glem det" udbrød hun til sidste da der var gået lang tid efter hendes spørgsmål, jeg prøvede virkelig at finde ud af hvad jeg havde sagt til hende, for jeg var blvet nysgerrig og vide hvad vi overhovedet havde talt om?

"Hvad har jeg sagt til dig"spurgte jeg dumt og fik Zoe til at grine svagt så hun bankede sit hovede ned i mit kraveben igen og kiggede hen imod fjernsynet, men jeg vidste hun ikke lyttede 100% efter.

"Ik noget Justin, glem det" svarede hun og smilede generet, hun satte sig til sidst op og tog en tår af det glas sodavand jeg havde stående på sofabordet. Mit blik hvilede stadig undrende på hende, jeg ville vide hvad jeg havde sagt, kunne det være dårligt?

"Hvad det jeg har sagt, er det dårligt" spurgte jeg utålmodigt imens hun drak det sidste sodavand der var i mit glas. Hun så på mig og smilede bare, derefter rejste hun sig og bevægede sig ud mod køkkenet og jeg fulgte hurtigt med, jeg ville vide det.

"Nej Justin, det er lige meget" svarede hun og satte glasset på køkkenet bordet og åbnede køleskabet som der var lige ved siden af. Jeg stalde mig op af køkkenbordet lidt længere væk, imens jeg så afventede på hende. Jeg gav sku ikke op så let, jeg var blevet vildt nysgerrig.

"Nej, fortæl det nu Zoe" svarede jeg igen med en utålmodig stemme. Men Zoe hældte bare sodavand op i det glas som var mit, men hun ignorere mine ord og satte sodavanden ind i køleskabet igen. Hun lod sit blik falde ind i mit og et svagt smil kom fra hende, jeg sukkede tungt og blev ved med at spørger hvad det var vi havde snakket om, men hun forsatte med at ignorere mig indtil hun til sidst gav op.

"Du havde bare sagt du kunne lide udsigten som den var lige nu, men jeg stod foran dig så jeg var en smule i tvivl der, det var bare det" svarede hun tilsidst og blev en smule generet da vi begge var stille. Jeg begyndte at grine imens Zoe gloede mærkeligt på mig, selfølgelig havde jeg ment hende lige meget hvad. Jeg var jo skudt i hende, havde hun ikke forstået det endnu?

"Var det bare sjov" spurgte hun og så stadig mærkelig ud i ansigtet, dog rystede jeg på hovedet men forsatte mit grin. Vi fik øjenkontakt og jeg formåede mig at træde tættere på hende, hun lignede en der tænkte meget, men det sked jeg på. Hurtig lod jeg mine hænder tag fat om hendes dejlige nakke og skubbe hende tæt på mig, derefter lænede jeg mit ansigt imod hende og lod mine læber kysse hendes. Først troede jeg hun ville skubbe mig væk, men hun blev stående og lod sine nervøse hænder holde fat i min trøje...

~

Selvom jeg sad i bilen og var på vej hen til lufthavnen, kunne mine tanker ikke komme væk fra Zoe. Jeg sad og stenede imens Ryan sad overfor mig og gloede på sin iPhone, jeg havde også gjort det samme. Men mit kys med Zoe fik mig helt ud på sidespor, vi havde næsten ikke snakket sammen igennem aftensmaden og efter havde vi sagt farvel og gav hinanden et kram inden jeg skulle afsted. Lysten til at skulle rejse var der slet ikke, at sidde i et fly i 4 timer var ikke noget jeg ville lige nu. Jeg vil bare sove hele ferien væk så jeg kunne være sammen med Zoe igen, vores kys havde tydeligt sat stor forvirring hos hende. Hun var meget generet og havde sagt ikke så meget, jeg ønskede dog at kunne tale med hende inden vi skulle afsted. Men tiden løb fra os og hurtig skulle mig og Ryan afsted.

"Ashley henter mig ved lufthavnen når vi er landet" lød Ryan som havde vendt sit hovede mod mig uden jeg havde bemærket noget, stille nikkede jeg og blev ved med at have mit blik mod ruden og ud i den larmende trafik. Nok var klokken 7 om aftenen, men trafikken var altid stresset. Lige nu holdte vi i en stor kø for at komme væk fra motorvejen som vi befandt os hos. 3 biler var styrtet sammen længere oppe på vejen og hvis vi skulle vente på at komme videre, så ville der gå en hel time. Også ville jeg aldrig kunne nå til LA til tiden, så jeg kunne komme hjem og få sovet ordenligt ud inden studiet og Scooter kaldte.

"Er du okay bro" lød det lettere bekymret fra Ryan der endnu engang havde dit ansigt imod mig, jeg gav ham mit blik men sukkede tungt ud. Jeg hadet at indrømme når jeg ikke var i særlig godt humør, jeg blev altid så hurtig vred og irriteret på andre. Men denne gang var det anderledes.

"Du har ikke næsten ikke sagt noget hele vejen" tilføjede han og så stadig en smule undrende og bekymrende ud. Ryan var altid bekymret for mig når der skete noget lort, når vi ikke var sammen og der var kørt et eller andet trafikuheld i tv'et så ringede han altid for at høre hvordan jeg havde det og sådan. Han passede altid på mig og det samme gjorde jeg med ham, vores venskab var noget helt specialt når det kom til stykket. Vi kunne læse hinanden tydligt når en af os ikke var på toppen til noget som helst, så snakkede vi sammen om vores tanker der najede os. Ryan fortsatte sine spørgsmål til mig men jeg forblev tavs og kiggede ud af vinduet, ihvertfald indtil han nævnte Zoe.

"Er det noget med Zoe at gøre" lød det fra ham imens han stadig undrede sig over min tavse tilværelse, stille kiggede jeg hen på ham uden at give det mindste tegn på at der var hende det handlede om. Vores kys blev ved med at køre i mime tanker, og jeg var virkelig bange for at vores venskab var ødelagt nu.

"Hvad skete der imens mig og Madison var væk" spurgte han ydeligere i sin lidt bestemte tone. Vi fik øjenkontakt og jeg blinkede et på gange. Pludselig pustede Ryan hårdt ud og så alvorligt på mig.

"Du kyssede hende ikke?" Lød den sidste sætning fra ham inden det var min tur til at føre ordet, jeg sukkede lavt men Ryan kunne tydelig høre det da han sad lænet over sine knæ og blikket tæt imod mig. Jeg turde ikke rigtig at kigge på ham længere da jeg følte det akavet, jeg var bange for hans ord der ville skælde mig ud.

"Ik som sådan kyssede" svarede jeg blot lavt og så ned på mine hænder der kørte hen over hinanden, jeg blev pludselig virkelig nervøs. Jeg havde løjet overfor Ryan, han var min bedste ven men alligevel var jeg ikke mand nok til at fortælle hvad der skete. Hvor du svag Justin. Den tanke kørte i mit hovede konstant, jeg var for svag til at fortælle de nærmeste hvad der enlig skete omkring mig. Og følelsen var heller ikke til at holde ud.

"Hvad skete der så? Droppede hun dig?" Spurgte han igen og lod sit bekymrende blik få adgang til mine øjne, jeg sukkede endnu engang og rystede stille på hovedet. Ryans blik ændrede sig en smule og skulle til at sige noget mere, men afbrydelsen fra vores chauffør snakkede pludselig til os igennem de små højtalere der var her i bilen.

"Vi er fremme ved lufthavnen nu Justin, jeg vil venligst bede gøre dig klar til at stige hurtig ud, en masse fans venter dig derude" chaufførens ord fik mig til at sukke endnu engang. Jeg elskede mine fans, men jeg var ikke i humør til at bruge tid på dem lige nu. Jeg måtte ignorer dem og bare fortsætte fremad mod mit fly som ventede på at jeg skulle stige ombord så jeg kunne komme væk fra denne her by. Jeg havde brug for at få luft i mine tanker, jeg måtte glemme Zoe i min ferie, bare være sammen med venner i studiet og få lavet en masse musik. Det var det der skulle til for at kunne skubbe mine tanker om Zoe væk, det lød måske en smule hårdt. Men jeg havde brug for det, brug for luft...

~

4 timer gik der før jeg havde sat mine ben i LA's lufthavn, jeg havde sovet de fleste af timerne væk og følte mig nu klar på at komme i studiet. Selvom klokken var over midnat, så sked jeg på at komme hjem. Za, khalil og drengene var i studiet, og det var dem jeg var på vej hen til. Ryan havde taget med sin kæreste hjem, men han var blevet en voksen mand. Om 9 måneder stod han med en baby i armene og havde fået det som man kalder et far gén op i sig. Festerne skulle han vinke farvel til, kun aftner med hans forældre og svigerforældre var den rene fest nu. Ihvertfald indtil Ashley havde født. Dog lovede han at ringe når han havde Funder ud af kønnet til babyen, han håbede på det blev en dreng så ville de navngive ham Jack. Det havde han ihvertfald fortalt mig i flyet da vi kom ind under emnet, men emnet med mig og Zoe blev aldrig til mere efter Chaufføren fra New York afbrød os. Det var som om vi begge havde glemt det, hvilket gav mig en god følelse i maven, jeg kunne godt glemme Zoe i en uges tid. Det krævede vel ikke så meget?

Og dog imens mine tanker stadig kørte rundt omkring hende, dukkede hendes navn pludselig op på min skærm. Hun ringede og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre, den ringede i lidt tid inden jeg strøg min finger over skærmen og satte den op til øret, jeg hørte ikke noget de første 3 sekunder. Men lyden af et snøft afbrød alt. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle kigge hen, Zoe var ked af det og det hele var min fucking dumme handlings skyld. Jeg var vred på mig selv, jeg kunne da ikke bare tillade mig at kysse hende som jeg gjorde? Nu sad hun med tårer i øjne og ventede på en af os skulle starte samtalen.

"Justin" lød det utålmodigt fra hende. Hun skjulte sin gråd men jeg havde allerede hørt der første snøft det kom inden nogen af os sagde noget. Jeg sukkede lydløst og så ned på mine Vans.

"Jeg er så forvirret, jeg kan ikke sove eller spise efter din handling da vi var sammen" tilføjede hun og snøftede endnu engang. Hun var bange, ligesom jeg da jeg sad i bilen sammen med Ryan.

"Undskyld Zoe, jeg vidste ikke hvad der gik af mig der" svarede jeg lavt da min chauffør kunne høre hvad jeg sagde, man kunne ikke få en skillevæg op imellem, så jeg måtte snakke en smule lavt. Godt nok kunne chaufføren høre mig, men nok ikke så tydligt til at høre hele samtalen. Jeg ville nødig opleve at han stak mig i ryggen og gik til medierne med den her telefon samtale jeg havde med Zoe. Man vidste aldrig hvem man kunne stole på, derfor ville jeg holde tingene for mig selv ude i offentligheden. Jeg ville ikke have TMZ eller nogen andre dumme mennekser med kameraer på nakken af mig, så ville jeg gå amok.

"Jeg ved ikke Justin, det du gjorde påvirkede mig, men jeg ved ikke helt hvordan. Mine tanker og følelser kaster sig rundt om mig og jeg kan ikke styrer det længere" svarede hun og derefter kom det første hulk fra hende, jeg så lettere ned på mine hvide vans. Wow jeg havde virkelig klokket i det denne gang. Min dumme handling påvirkede hende ekstremt og hendes små hulk forsatte i mit øre, jeg ville så gerne omfavne hende, men tanken om at hun ville skubbe mig væk limede sig stille fast, tankerne om hendes tourné ramte mig pludselig, ville det også få konsekvenser på grund af min fucked op måde at handle med Zoe på. Fuck jeg var en nar, jeg tænkte mig slet ikke om længere. Var det stofferne der påvirkede mig stadig? Jeg var fortabt og anede ikke en skid om hvad jeg længere skulle gøre.

"Jeg har det på samme måde Zozo, men vi bliver nød til at snakke om det her face to face, at høre dig græde gør mig mere forvirret og mere trist" svarede jeg lavt og så op i chaufførens bakspejl, han så heldigvis ligeglad ud med vores samtale, så jeg tvivlede at han ville gå om bag min ryg.

"Det vil jeg også meget hellere, vi ses Justin" lød det fra hende inden hun hurtig lagede på. Jeg nåede ikke ikke at svarer hende inden bip lydene kørte i mit højre øre. Jeg sukkede og låste min iPhone inden jeg lagede den ned i lommen, jeg havde brug for luft. Så jeg åbnede mit sort tunede vindue og lod vinden tag fat i mit ansigt og hår, det var skønt. At mærke man blev skubbet en smule tilbage da vinden var kraftig nød jeg, jeg havde noget at kæmpe imod imens jeg skulle holde balancen. Ligesom med mig og Zoe, presset omkring os var tungt og der var ingen af os der vidste hvad vi skulle gøre, trådte en af os forkert blev vi blæst helt ud for stien vi gik på sammen og det måtte ikke ske. Vi måtte bevarer roen og tale alvorligt sammen når vi mødtes igen.....

Håber i kunne lige kapitlet venner :)<3 og har i set det nye cover til historien? Min veninde Line har lavet det til mig, men hun har dsv glemt en fejl..Justins tattoos eller lange hår er ikke på billedet, men det er de altså i historien! Så vi må se bort fra den fejl og bare leve med den ikke? Jeg er stadig hel vild med coveret og beæret over at hun ville gøre det for mig :') <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...