Pressure • Justin Bieber ~ Zoe Jackson •

USA har fået øjne op for en ny amerikansk sanger som tager verden med storm, hendes navn er Zoe Jackson og er Amerikas nye stemme, hun har allerede udgivet et album som lå nr 1 efter 6 dage, så ja hun er højt elsket af sine fans og venner.
Men hun for pludselig en opringning af en mand ved navn Scooter Braun, hvad han vil tale med hende om kan fremtiden kun fortælle os.
Følg med! :)

62Likes
29Kommentarer
41927Visninger
AA

20. "Brasilia"

Zoes synsvinkel.

At komme tilbage til alle tournébusserne og alle de skrigende fans der råbte mit navn, kunne ikke gøre mit humør meget bedre end det var nu. Jeg havde savnet det enormt meget at komme tilbage på landkortet og komme videre ud i verden. I aften galt det Brasilien og de var helt sikkert klar på et godt show, jeg havde sunget hele morgen og formiddagen og Liams stolte smil kunne man ikke tag fejl af. Idag vil den sidde lige i skabet ligesom alle de andre gange, dog skulle jeg fortsætte med at øve mine toner efter en uges fravær fra musikken. Godt nok elskede jeg min familie mere end noget andet, men musikken betød ligeså meget og jeg ville gøre alt for at det skulle gå godt. Ligesom med min familie, jeg ville altid være der hvis der skete noget godt eller slemt. Mine forældre var rejst hjem til LA for at passe deres eget arbejde, de var jo to travle mennekser men mig havde de altid tid til. Nu kunne jeg bare ikke vente med at komme tilbage på scenen og fyrer den max af!

"Vi har faktisk fået et tilbud" lød det fra Liam som stadig sad og lyttede til mine toner som jeg øvede på, dog var jeg stoppet for at få lidt vand ned i ganen. Jeg vendte min opmærksomhed over på ham og lyttede nysgerrigt.

"Nogle har optaget dig og Justins der synger sammen på hotellet i Mexico og en rasturant ejer vil så gerne have i sang sammen på hans rasturant imorgen aften, nogle fine mennesker kommer og skal spise hos ham og det ville betyde meget hvis i kom og gjorde stemningen hyggelig" forklarede han i en lang smører. Hans ord gjorde mig ikke så begejstret for jeg vidste intet om hvordan Justin havde det med det. Jeg vidste ikke engang hvordan vores venskab stod til, godt nok havde jeg følelser for ham men jeg måtte gemme dem grundigt ellers ville det hele gå i kaos. Jeg sukkede svagt og tænkte det lidt igennem, jeg havde intet imod at synge for nogle fine mennekser. Så længe jeg bare var mig selv så skulle det nok gå, men Liam måtte snakke med Justin først inden jeg turde at svarer på noget. Jeg ville jo ikke sige ja hvis Justin ikke var okay med det og det ville sikkert også fører til et skænderi imellem mig og ham og jeg ville ikke have tråden imellem os skulle være tyndere end den allerede var, jeg holdte jo stadig utrolig meget af ham.

"Lad Justin være informeret først inden jeg vil svarer på noget" svarede jeg og smilede til Liam. Han nikkede dog blot og forsatte sin snak, men tanken om Justin satte sig fast. Godt nok havde vi skrevet lidt sammen i vores ferie, men det var ikke rigtig noget vigtigt. vi havde godt nok savnet hinanden og det havde Justin også gjort klart udtryk for, men jeg var for nervøs til at gengælde det, han var jo 4 år ældre en mig og havde indrømmet overfor en pige før. Jeg var stadig en lille pige der stadig ikke havde mistet sin mødom endnu eller haft en kæreste sådan for alvor. At skulle fortælle ham det, ville helt sikkert gøre mig til grin overfor ham, så på det punkt var min mund lukket. Men på den anden side fik han også den bedste side frem i mig, jeg huskede tydeligt hvor nervøs jeg var for at synge på hotellet i Mexico, men Justins øjne og smil gjorde mig helt rolig og lod mig rive med i stemningen! Vi klingede så godt sammen og jeg ønskede virkelig at få snakket alt det her igennem med ham så vi ikke frygtede at se hinanden i øjne, jeg elskede at kigge ind i de brune øjne, de var noget af de smukkeste jeg nogensinde havde set, næst efter Justin selfølgelig haha!

"Ikke også Zoe" lød det pludselig fra Liam der smilede spændt til mig som om jeg skulle svarer lige med det samme, men jeg havde slet ikke hørt hvad han havde sagt. Først nu opdagede jeg at hans niece Sarah stod herinde med et stort smil på læben, jeg vidste ingenting hvad han havde sagt og det gav mig en dårlig fornemmelse i maven, men dog valgte jeg at klistrer et falsk smil på læben og nikke ivrigt som om jeg mente det, dog sad den dårlige fornemmelse i mig stadig men den forsvandt langsomt lidt efter.

"Okay, Sarah gå amok på Zoe også ses vi om 45 minutter" udbrød han glad og rejste sig ivrigt fra den stol han havde siddet på lige siden han trådte herind. Jeg kiggede forvirret rundt men stoppede ved Sarahs øjne, total havblå og den eyeliner hun havde på gjorde hendes øjne så meget støre og smukkere, jeg havde altid misundet hendes øjne.

"Forstod du hvad han sagde" lød det fra hende da Liam var gået ud af lokalet som vi befandt os i, hun smilede nysgerrigt da hun nok havde fanget min løgn fra før, nej jeg havde ikke fattet et ord af hvad han havde sagt til mig, så jeg rystede stille på hovedet og derefter begyndte vi begge at grine.

"En masse fans står udenfor og vil gerne se det mindste glimt af dig, så han spurgte om du ville ud og synge nogle få sange, men da du ikke svarede så svarede jeg for dig" forklarede hun imens hun satte sit krøllejern til i stikkontakten ved siden af det store spejl som hang bagved mig. Jeg nikkede stadig uforstående, men dog forstod jeg at det havde noget med mine fans at gøre og dem ville jeg aldrig sige nej til.

Sarah fangede dog mit blik og fnyste svagt med et lille grin bagefter.

"Han snakkede så videre at det var aldrig noget du sagde nej til også sagde han ikke også Zoe" grinede Sarah og kiggede ind i mine øjne. Nu havde jeg endelig fuld forståelse hvad de havde snakket om imens mine tanker var væk i Justin.

"Når smukke vi skal videre, skal det være opsat eller skal jeg krølle det og lade det hænge" spurgte hun en sidste gang inden jeg kunne svarer koncentreret på hendes spørgsmål, mit hår var jo blevet klippet og jeg elskede at lod det hænge som det var, så jeg forslog krøllejernet da krøllerne altid gjorde noget ved mit ansigt, jeg følte mig en smule "ældre" med dem. Men det var nok bare mig, ingen andre havde sagt at jeg så en smule ældre ud så det var helt sikkert også bare mig der troede det, ja jeg var langt ud til tider men jeg morede mig meget over det....

~

"Du ligner en engel som altid" komplimenterede Sarah mig da hun var færdig, jeg smilede nervøst og vendte mig mod spejlet en ekstra gang. Mit tøj var blevet ændret til et par stramme blå og ødelagte jeans, en hvid t shirt med et fedt logo på også havde jeg taget min sorte læderjakke på for at have den lidt slemme stil, jeg følte mig altid lidt badass når jeg gik rundt i min læderjakke. Mine sko var nogle hvide Vans som var helt nye så de skulle lige gås til.

Mine hårspidser var blevet krøllet ellers hang det bare og så virkelig lækkert ud, min make up var bare mascara og lidt blush på mine kinder. Faktisk syntes jeg selv at jeg så vildt godt ud i mit badass look, selvom jeg skulle ud og synge for mine fans der stod udenfor og ventede tålmodigt på mig. Jeg vendte mig imod Sarah der smilede, jeg gengældte hendes smil og gav hende så et langt knus, hun havde igen fuldført sit arbejde professionelt og jeg elskede det hun havde gjort ved mig. Jeg elskede mit rå look.

"Held og lykke derude, vi ses henne i hallen senere" sagde hun og slap vores kram, jeg nikkede til hende og smilede. Jeg gik selvsikkert fra min suite og hen til elevatoren hvor skulle ned til lobbyen. Sarah havde fortalt mig det hele da det kun var os, hun var sku begyndt at blive en rigtig god veninde selvom hun var på alder med Justin.

Jeg steg ind i elevatoren da den åbnede, den lukkede stille sammen men pludselig åbnede den igen da en fod nåede at stoppe dørene i at lukke. Jeg blev lidt overasket og skræmt på samme tid, men da jeg så det genkendelige smukke ansigt med de flotteste brune øjne, slappede jeg helt af. Vi havde ikke engang snakket sammen endnu og allerede gjorde han mig mundlam.

"Forskrækkede jeg dig" spurgte han og fik øjenkontakt mig. Jeg nikkede svagt og kiggede væk fra ham, hans blik gjorde mig en anelse nervøs. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige til ham.

"Undskyld, men jeg magtede ikke trapperne fra 18 etage" svarede han imens et smil stille tittede fra på hans fugtige læber, han fandt sine ord sjove og valgte bare at smile ned i gulvet da jeg ikke rigtig kiggede på ham. Jeg havde virkelig glædet mig til at snakke med Justin, men nu vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige eller starte på det emne jeg gerne ville tale med ham om, min mund kunne bare ikke åbne sig. Men som det så ud nu havde vi heller ikke rigtig tid til at snakke da en flok fans ventede på mig udenfor hotellet.

"Du ser fantastisk ud" lød det fra ham. Jeg vendte hurtig mit blik hurtig op på hans og en masse følelser væltede rundt indeni mig, vi holdte øjenkontakt længe inden han igen valgte at bryde stilheden.

"Så var din kusines fødselsdag god" spurgte han og skiftede emne. En del skuffelse blandede sig pludselig i mine mange følelser der vred sig rundt indeni i mig, jeg ønskede virkelig at han havde spurgt ind til mig, men min kusines fest gjorde ham nok mest nysgerrig så jeg måtte vel bare opgive håbet om at få endnu et kompliment da jeg virkelig elskede det og især dem fra Justin, hans ord gjorde mig helt kulret når han snakkede sådan til mig.

"Den var fin, fik du arbejdet på dine sange" spurgte jeg og lød interesseret i det han havde lavet i den tid vi havde været væk fra hinanden, han nikkede svagt og så bare ned i gulvet imens elevatoren kørte ned til lobbyen. Stilheden dræbte mig, jeg ville så gerne fortælle ham hvad jeg havde lavet i min ferie, men han så ikke rigtig ud til at være interesseret hvis jeg begyndte at snakke så jeg holdte min mund lukket indtil elevatoren gik op igen.

"Så..skal du også synge foran hotellet" spurgte jeg imens jeg gik stille bag ham, to af mine livvagter blandede sig pludselig da de skulle føre mig ud på scenen. Justin stoppede pludselig op og vendte først hovedet imod mig da jeg stoppede op ved siden af ham, hans blik var ulæseligt men jeg kunne se der var noget i vejen med ham.

"Hvad er der" spurgte jeg igen og kiggede på Justin som borede sine smukke nøddebrune øjne imod mine. Han sagde ikke noget i det første 4 sekunder men blot efter et suk kom ordene endelig ud af ham.

"Jeg har gjort noget dumt" var det eneste han sagde imens han stod helt forstenet og kiggede på mig, jeg sukkede trist og knyttede ham ind til et dejligt knus. Der gik lidt tid før jeg mærkede hans arme omkring mig, men selvom han krammede med kunne jeg mærke at det Justin havde gjort, havde sat et stort aftryk i ham.

"Jeg vil så gerne snakke med dig om det nu, men fansene venter" sagde jeg og skubbede mig en smule tilbage, men Justin havde stadig fat rundt om mig. Han smilede ikke, men kiggede bare ind i mine øjne.

"Zoe det er nu, fansene venter" hørte jeg pludselig min livvagt kalde efter mig, jeg sukkede og Justin gav slip på mig men hans blik var stadig forstenet på mig. Jeg kiggede igen op i hans øjne og lod pludselig mærke til at en tårer trillede stille ned af hans kind, hurtig tørrede jeg den væk og nussede hans kind.

"Bliv her på hotellet og slap af Jussi, jeg kommer op til dig så snart jeg er færdig" sagde jeg og holdte stadig blikket på ham. Han svarede ikke men sukkede og derefter tillod jeg mig at gå fra ham og ud til de skrigende fans. Hvad der havde fået ham til at stå og græde foran mig, vidste jeg ikke men jeg vidste lige så snart jer var færdig på scenen måtte jeg tale mig Justin alene, det var hvad vi begge havde brug for lige nu.

De høje skrig fra mine elskværdige fans fik dog en nogenlunde god følelse frem i min krop, men efter Justins opførelse havde jeg lyst til at blive hos ham. Han havde tydeligvis brug for mig efter vores uges adskillelse fra hinanden. Men nu måtte arbejdet komme i forreste række selvom det var det jeg slet ikke havde lyst til lige nu, men jeg måtte bide i det sure æble og bare vente til koncerten var overstået, så kunne jeg endelig få lidt alene tid med Justin, for det var det vi begge havde brug for..

~

"I er for dejlige, vi ses til koncerten imorgen" sagde jeg ind i mikrofonen inden jeg kunne forlade scenen, fansene skreg stadig men jeg kunne ikke blive længere på scenen. Jeg kunne endelig komme ind på hotellet igen sammen med mine livvagter og fået slappet af indtil den store koncert begyndte imorgen. Jeg gik målrettet hen til elevatoren som hurtig åbnede så jeg kunne træde ind og komme op på 18 etage hvor min og Justin suite befandt sig. Godt nok sov vi ikke sammen men han havde fået en lækker suite lidt længere nede af gangen.

Elevatoren kørte op og lidt efter stoppede den på 18 etage hvor jeg trådte ud og gik direkte hen til Justins suite hvor jeg håbede han befandt sig efter jeg havde sagt han skulle. Jeg bankede hurtigt på døren men efter flere minutters ventetid var der ingen der lukkede op, Justin var ikke i sin suite endnu så jeg måtte vente til han kom tilbage, han lignede også en der var på vej ud af døren da vi stod sammen i elevatoren.

"Justin er ude i byen, det var noget med en middag sammen med hans venner" lød det pludselig bag mig da jeg stod og kiggede på den lukkede dør foran mig, jeg vendte mig og kiggede på Liam der kom gående stille hen imod mig. Han smilede svagt men hurtig falmede hans smil igen, hvilket undrede mig en hel del, Liam var altid så glad og smilende.

"Hvornår er han tilbage" spurgte jeg og så på Liam som løftede på sin skuldre som i tegn at han ikke vidste det, jeg sukkede og hev min iPhone frem, jeg måtte have kontakt til Justin.

"Zoe søde, jeg skal snakke med dig omkring den film du skal være med i, så vil du ikke med ind i min suite" afbrød Liam da jeg skulle til at låse min iPhone op, jeg vendte blikket op imod ham og sukkede lydløs. Ærligtalt hvad jeg ikke lyst, men Liams alvorlige ansigt gjorde mig en del utryg så jeg måtte hellere gøre som han sagde. Jeg lod min iPhone forsvind ned i min jakkelomme inden jeg fulgte efter Liam med ind i hans suite...

Justins synsvinkel

Middagen med drengene var temmelig hyggelig, vi havde spist en masse lækker mad og sad nu bare og ventede på desserten. Alfredo havde været en kammerat og rejst til Brasilien da jeg havde kontakt ham nogle gange, ja min savn til mit eget Crew var stort og jeg kunne heller ikke vente med at selv komme på verdens tourné. Men det manglede lige et album som kunne fuldende det jeg helst ville. Jeg havde siddet og skrevet, men jeg havde kun fået 5 sange færdige og der manglede stadig 8 til et helt album. Jeg var på bar bund og håbede på at jeg kunne få lidt hjælp fra Alfredo, Zoe og alle de andre som var en del af denne her rejse. Jeg sukkede dog mine tanker væk og vendte blikket mod tjeneren der pludselig stod med vores lækre isdessert som vi alle havde bestilt, det var chokolade is med kiks og en masse andet lækkert til, jeg kunne ihvertfald ikke vente med at lade min smagsløg smage på isen som så virkelig godt ud.

"Til desserten kan i få en lille snaps til, det plejer vi at tilbyde til denne her is" lød det fra tjeneren som hurtig fiskede en whisky og 8 små shots glas op fra sit rollende bor.

"Justin springer vel ikke over, han tager vel bilen tilbage til hotellet om han så har drukket 4 flasker" grinede en af drengene som hed Cody, de andre som sad omkring os grinede også og lod deres blik lande på mig. Jeg smilede svagt men lod mig blik falde ned på bordet. Jeg havde ikke lyst til at være her længere, at blive gjort til grin i offentligheden ramte mig dybt og jeg var heller ikke sen til at rejse mig fra bordet og gå. Drengene kaldte efter mig, men jeg lystrede ikke, jeg ville bare tilbage på hotellet og sove resten af dagen væk.

"Hey Justin, det var ikke for at kritisere dig" stoppede Cody mig da han var gået efter mig, jeg sukkede og kiggede på ham igennem mig sorte solbriller.

"Jeg magter bare ikke noget idag, okay" svarede jeg og gik tungt videre imod udgangen hvor mine livvagter stod og var klar til at jeg kunne smutte herfra. Moshe åbnede døren for mig til rasturanten og stille begav jeg mig ud til en lyd af klikkene kameraer, min lyst til at høre på idioterne gjorde mig vred og jeg måtte hurtigt ind i bilen før det ene spørgsmål ramte mig hårdt, jeg magtede bare ikke mere modgang efter min fejl hjemme i La.

"Hva så Justin, har du fået taget kørekortet"

"Hvornår udkommer der mere musik fra dig"

"Syntes du selv det er smart at køre fuld rundt i en Ferrari i LO's Angeles centrum"

"Du er en idiot og ikke andet end en egoistisk nar der bruger penge på klubber og billige ludere"

Spørgsmålene blev ved og det ramte mig hårdt for hver gang. Selvom jeg virkelig prøvede at koncentrer mig om at komme hen til bilen som Moshe hjalp mig med, blev jeg kimede ned fra de latterlige paparazzier. Men jeg nåede helskindet hen til bilen som jeg hurtig kom ind i at sidde i, Paparazzierne blev dog stående omkring bilen for at få billeder af mig, men jeg ignorere dem blot og hev min iPhone op af lommen. Med 4% strøm tilbage kunne jeg lige nå at skrive en hurtig besked til Zoe inden den ville gå helt død for strøm.

"Hey Zozo, har kun 4% strøm på min mobil, men jeg er tilbage på hotellet om et kvarter, lang trafik og paparazzier over det hele :( dagen idag har bare været en omgang bullshit så jeg håber du har tid til at bruge aftnen med mig? Knus Justin..<3"

Spørg mig ikke hvorfor jeg skrev sådan, men når det handlede om Zoe så kunne mine følelser for hende ikke kontrolleres. Jeg vidste at vores venskab/forhold whatever, ikke var det bredeste imellem os så jeg håbede inderligt at jeg kunne nå at se hendes besked inden min mobil gik død. Så havde jeg da klar information om vi skulle være sammen eller ikke.

Men til en stor overaskelse svarede hun hurtig tilbage og jeg var ikke sen til at se hendes besked med 3% tilbage.

"Hey Jussi, jeg vil rigtig gerne bruge min aftnen med dig :) så kan vi også få snakket ud om hvad der er sket omkring os, for jeg føler du ikke er 100% dig selv, så vi ses snart <3"

Hendes besked gjorde mig glad og det hjerte hun sendte tilbage gjorde et eller andet ved mig, jeg smilede forelsket og skulle til at skrive endnu end besked, men pludselig blev min skærm sort og det regnede jeg hurtig ud hvorfor. Min mobil var gået ud...

Undskyld ventetiden læsere! Men håber i kunne lige kapitlet og stadig vil følge med <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...