som dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2015
  • Status: Færdig
en lille fredagskliché

28Likes
25Kommentarer
630Visninger

1. I

der bor brune piger i andalusiens bjerge,
hvis stemmer driver af havvand.
de er dovne og smukke,
 og de smelter som voks under den røde himmel,
når de danser rundt om solen. 

der bor stille piger i agras templer,
hvis sommerfuglesarier hvisker hemmeligheder til brisen.
de er vemodige og varme, lavet af oliefarve og kanel,
 og de vil kysse dig i det grågrønne støv under månen.

der bor blege piger i abakans gader,
hvis bare fødder danser over glasskår foran kirkedøre.
de drømmer om natteflyvninger, om stille skove, om sex,
og lader vandet i badekarret løbe indtil de har oversvømmet hele verden.

 

der bor millioner af piger på tværs af nordlige og sydlige breddegrader, 
piger af guld og sølv og støv og sand, men aldrig har jeg mødt nogen som dig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...