Søndag


5Likes
2Kommentarer
110Visninger

1. Søndag

 

Søndag

 

 

Jeg har ventet på dig

I en time og femogfyrre minutter nu

Mens mine øjenlåg bliver tunge

Og min alkoholånde langsomt forgifter luften

Og jeg stirrer ud af vinduet

En time og femogfyrre minutter

Efter at have danset hele natten

Danset

Og danset

Og danset

Under blinkende lys i alle regnbuens farver

Men ikke med dig

Måske jeg skulle gå i seng?

 

Det er vores Søndagsaftale

Den samme hver uge

Og jeg ved, du kommer

Om præcis fire minutter ifølge vejrudsigten

Men man kan ikke stole på meteorologer

Ja jeg ved, du kommer

Det er syv dage siden sidst

Og du ville ikke gå glip af vores Søndagsaftale

 

Der er jo en grund til

At jeg sidder Her hver søndag morgen

Som en natteravn

Før Verden er stået op

Og stirrer ud af mit vindue

Med alkoholånde og ømme fødder

Efter at have danset hele natten

Og venter

Venter

Venter

På dig

Men lige nu kan jeg ikke huske den

Måske jeg skulle gå i Seng?

 

Og så pludselig er du Her

I al din skønhed

Og tager pusten fra mig

Klokken 5.57 præcis

Som vi aftalte

Og i bedste Løvernes Konge-stil

Føler jeg, at vi er ét

Og jeg husker, hvorfor jeg sidder Her

Hver søndag morgen

Selvom jeg burde gå i Seng

Og venter på dig

Solopgangen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...