At vaske hænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2015
  • Opdateret: 3 dec. 2015
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
106Visninger
AA

1. At Vaske Hænder

At vaske hænder

 

 

Det dunkede i mine ører. Lokalet lugtede af sved, alkohol og røg. Jeg følte mig indelukket, jeg havde kvalme, jeg manglede luft. Jeg kæmpede gennem menneskemængden, som hoppede i takt til musikken. Jeg stødte ind i mange, men de var ligeglade, de var alt for fulde til at reagere.

Jeg kæmpede mig frem til havedøren og gik ud på terrassen. Den kolde luft kom som et slag i maven, jeg kastede op. Jeg rettede mig op, og brugte mit ærme til at tørre brækket væk. Jeg kunne mærke de hånende blikke fra rygerne, som stod og delte en fed rundt.

”Katja for helvede!” Min veninde, Sarah, kom ud igennem terrassedøren, og gik hen til mig. Hun lagde sine hænder på mine skuldre og kiggede på mig. - ”Kæft du ligner lort” Udbrød hun og smilte - ”Kom, lad os tage hjem.” Hun lagde armen om mig, og slæbte mig gennem det indelukkede lokale og ud ad hoveddøren.

Min bil var nem at spotte mellem mængden af biler - den var den grimmeste ud af alle de andre biler; det var en mørkerød Skoda Felicia. Jeg fiskede mine nøgler op ad min lomme og låste bilen op. Sarah var gået over på den anden side af bilen, og prøvede at åbne døren, men den gad ikke. ”Forhelved Katja! Du skal virkelig se dig at få en ny bil!” Jeg satte mig ind i bilen og åbnede hendes dør indefra. ”Jeg kan simple hen ikke holde ud til at køre i den mere! Jeg kan bare ikke!” Hun slog i siden af døren, og kiggede derefter hen på mig. ”Ja.. Du kunne måske selv købe en ny bil?” Svarede jeg og kiggede spørgende på hende. Hun tavs. Jeg kunne se på hende, at hun ledte efter et godt comeback, men hun kunne tydeligvis ikke komme på et, og i stedet rakte hun bare tunge; typisk.

 

Vejen var mørk og våd, men bilen var varm og lys. Sarah havde tændt lyset inde i bilen, så det gjorde det endnu sværere at se, hvad der foregik på vejen. Regnen stod ned i stænger, og slog på bilruden og taget som små sten. Jeg tændte for radioen, men vi var for langt ude på landet til at opfange et signal. Jeg var svimmel, og jeg havde svært ved at få bilen til at køre lige.

Vejen var omringet af træer, og der var ingen huse i nærheden. Jeg kunne ikke genkende den.

”Katja... Indrøm nu, at vi er faret vild!” Sarah kiggede irriteret på mig. ” Okay, okay.. Jeg har ikke min mobil med, men jeg mener der et i kort i handskerummet.” Jeg pegede hen på handskerummet, men holdte mit blik på vejen. Sarah prøvede at åbne det, hun hev i det , men det var gået i baglås. ”Helt ærligt! Der er bare ingen ting der virker i den her lortebil!” Brokkede hun sig. ”Det kommer ikke til at virke ved at slå på det..” Svarede jeg tilbage , og i en hurtig bevægelse strakte jeg mig hen, og prøvede at åbne det.

KATJA!!! KIG PÅ VEJEN!” Sarah skreg og slog til mig. Jeg skyndte mig op til rettet igen, men det var for sent. En skikkelse vandrede midt ud på vejen, men vi kørte for hurtigt, til at jeg kunne nå stoppe bilen. Jeg prøvede at dreje udenom, men bilen ramte skikkelsen. Skikkelsen blev slynget rundt og landte i udkanten af vejen. Jeg hamrede bremsen i så hårdt, som jeg overhovedet kunne. Det gav et stort ryk i os, og jeg slog mit hoved ind i rattet. Jeg tog mig til hovedet: ”FUCK!”. Jeg kiggede over på Sarah, som lå næsten oppe i forruden. Hun bevægede sig ikke. ”SARAH!” Råbte jeg. Jeg tog min selen af, og begyndte at ruske i hende. Hun var helt stille. ”Fuck, Fuck, Fuck!” Jeg skyndte mig ud af bilen, og løb over på den anden side af bilen. Jeg rev døren op, og prøvede at trække hende ud på vejen. ”SARAH!” Jeg lagde hende på vejen, og kiggede på hende. Hendes ansigt var smurt ind i blod. Hun havde slået hul i hovedet, og blodet løb stille ned ad hendes pande. Tårnene pressede på, hun måtte ikke være død. ”Sarah... Please...” Jeg var bange for at tjekke hendes åndedræt, for hvad nu hvis hun var død.. Så havde jeg slået hende ihjel. Så var det min skyld. Det var jo mig, der kørte bilen.

Jeg prøvede at fokusere, men jeg var svimmel, og en stærk hovedpine knurrede i mit hoved.

Jeg snøftede og sagde til mig selv: ”Kom nu Katja, det skal nok gå..” Jeg satte mit øre ned til hendes mund og prøvede at lytte efter. Lyden fra de brusende træer og regnen der hamrede, overdøvede næsten alt, men jeg kunne høre hendes åndedræt. Jeg kunne mærke det svage åndedræt mod mit øre. Hun levede.

 

Jeg trak hende til mig, og lagde hendes hoved på mit skød. Jeg græd, tårerne væltede ned ad mine kinder. Jeg var bange, jeg havde aldrig været mere rædselslangen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med Sarah, eller hvad jeg skulle gøre med... Jeg havde glemt alt, om det jeg havde ramt. Jeg prøvede at tage min jakke af, mens Sarahs hoved stadig lå på mit skød. Jakken var driv våd, men jeg ville ikke lade hendes hoved ligge på jorden. Jeg foldede jakken sammen, og med min ene hånd tog stille fat under hendes hoved og løftede det lidt op. Jeg skubbede mig lidt væk, og lagde min jakke under hendes hoved. Stille og roligt lagde jeg hendes hoved på jakken, og rejste mig op.

Mørket gjorde det svært at se, men jeg kunne ane en sort sammen krøllet klump på vejen. Jeg gik der hen. Mine skridt var usikre og bange. Som jeg nærmede med klumpen, blev den mere og detaljeret. En arm... Fingre... Den havde tøj på... ”Nej.. Nej.. Nej!” Råbte jeg, og løb det sidste stykke. Jeg satte mig ned på knæ ved siden af den, og vendte den om på ryggen. Det var en dame, en gammel dame.

Hun trak ikke vejret. Hendes ansigt var ødelagt og smurt ind i blod, det samme var resten af hendes ødelagte krop. En knogle stak ud fra hendes albue og knæ, og blodet løb stille ud. Hendes ankel var brækket og lå en i utålelig vinkel. Jeg kunne ikke kigge på hende, men jeg skulle gøre noget. Jeg skulle gemme liget væk, gemme det så ingen ville finde det.

Jeg rejste mig op igen, og fjerne mit hår fra mit ansigt. Jeg skulle finde et sted og gemme liget, men det skulle gå hurtigt, sæt at så mig. Jeg kiggede rundt, og det første jeg fik øje på, var grøften over i den anden side af vejen. Grøften var fyldt med vand og blade, så det ville være et perfekt sted at gemme liget.

Jeg bukkede mig ned, og tog fat om hendes ankler. Den ene var brækket, og jeg kunne mærke knoglerne gennem huden. Jeg trak liget over i den anden side af vejen, og trillede det om på siden. ”Okay Katja, nu er det nu..” Sagde jeg stille til mig selv. Jeg kiggede hen på Sarah, hun lå stadig stille. Jeg kiggede tilbage på liget. ”1. 2. 3.” Jeg trillede liget ned i grøften, og det gav et lille plask. Liget sank stille, men grøften var ikke særlig dyb, så man kunne fra kanten af grøften stadig se liget. Jeg begyndte at samle nedfaldende blade fra kanten af vejen, og smed dem ovenpå liget. Jeg fandt et par sten og grene smed dem ned på liget. Man kunne ikke se liget mere.

 

Jeg kiggede i bakspejlet. Sarah lå på bagsædet, hun havde givet tegn på liv, men hun var ikke vågnet endnu. Jeg rettede mit blik på vejen, vi var snart hjemme. Vi passerede byskiltet. Endelig.

Jeg kørte bilen ind i garagen, jeg gjorde det normalt ikke, men bilen var blevet ødelagt i den ene side, og der var blod i siden. Ingen skulle se bilen og dens skader, ingen måtte få mistanke.

Jeg havde slæbt Sarah ind i huset, og lagt hende på sofaen. Hun sov stadig, hun skulle nok klare sig, det var jeg sikker på.

Jeg stod på badeværelsesæt. Det var kun lyst op af det ene svage lampe i loftet. Jeg kiggede i spejlet, men det genspejlede en anden person end mig. Blodet i ansigtet var blandet med makeuppen. På armene og hænderne var blodet tværet ud og næsten væk. Håret var vådt og uglet. Tøjet var gennemblødt og beskidt, blodet var næsten vasket af. Jeg kendte hende ikke. Det var ikke mig, der gjorde det. Det var hende, ikke mig.

Jeg tog tøjet af. Jeg tog en klud og vaskede mit ansigt og mine arme. Jeg gennemgik ordene i mit hovede; ”Det var ikke mig. Det var hende, ikke mig.” Jeg kiggede i spejlet, jeg vaskede mine hænder.

Det var ikke mig. Det var hende, ikke mig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...