Minder, historier og glemte roser

Mindebog om året der er gået i form af selfies og tekster//// Vandt anden pladsen i selfiekonkurrencen med billedet og historien under: Heksehatte og brede smil.

6Likes
18Kommentarer
1105Visninger
AA

6. Solskin, smil og hyggelig bådtur


Se alle de glade ansigter! Alle de smil. Se hvor lyst det er! Man kommer til at savne somme, når man kigger på dette billede. Det var en af de dage, man kan kalde for perfekt,og dem er der jo ikke mange af! Der var varme, sol, venner og kakao fra Baresso.Alt åndede fred og ro. Ingen grund til bekymring. Derfor: perfekt!

Det var den sidste uge inden sommerferien. Den sidste uge i ottende klasse. En uge hvor der ikke skulle være noget arbejde, blot hygge og museumsbesøg. Så den næst sidste dag skulle vi selvfølgelig også på tur. Denne gang bliv det til en bådtur for hele klassen. Altså sådan en, hvor man sejler rundt, og så er der en guide, som fortæller, hvor man er. Det var så hyggeligt. Vi grinede meget og smilte en del. Okay det hører måske ind under at grine.

Vi fem havde haft en dejlig dag. Det er sjældent, man laver de helt store ting med vennerne. Altså de ting som koster penge. Det kan være en tur i bio, ud på cafe eller resturent, museumsbesøg, Tivoli-besøg eller en hyggelig bådtur. Så det var dejligt aat lave noget nyt og anderledes med disse fire fantastiske personer. Altså andet end at tage hjem til Bertram (ham den høje længst ude i venstre side) og spille et spil der. 

Det her øjeblik er fyldt med glæde, og det tror jeg også, vi alle følte. En slags lettelse over, at det blev en god tur. Efter bådruten tog hele klassen på Baresso. I kender vel alle sammen den cafe? Vi fik lov til at vælge en kakao hver, og så sad hele klassen i fællesskab og drak kakao. Det var så hyggeligt! Det er nok noget, som ikke kommer til at ske igen, og jeg er meget taknemmelige over, at jeg var med til at opleve det. Det var desuden også første gang, jeg var på Baresso.

Det her billede betyder rigtig meget for mig. For det første er det nok det eneste billede, vi har taget, hvor det (billedet) faktisk er blevet godt! Jeg mener, helt ærligt hvor tit er det så, at et billede med fem personer bliver godt? Og det skal være alle personerne, der skal være tilfredse med det! Ikke så tit, det tænkte jeg nok.

For det andet, så er det her et minde, som er meget værdifuldt for mig. Et minde låst ned i min mindekiste. Den nede i mit hjerte. Et minde der vil blive bevaret til evig tid, og det er billedet et bevis på. Jeg elsker mine venner og om et halv år, går vi alle ud af niende klasse. Hvad sker der så? Det ved ingen. Jeg håber, jeg ikke mister dem. Jeg krydser fingre for det! Derfor er det vigtigt for mig at have sådan nogle minder, som det her. At bevare dem så jeg aldrig mister dem (mine venner) helt. Så de altid på en måde vil være hos mig. I mit hjerte for altid!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...