Minder, historier og glemte roser

Mindebog om året der er gået i form af selfies og tekster//// Vandt anden pladsen i selfiekonkurrencen med billedet og historien under: Heksehatte og brede smil.

6Likes
18Kommentarer
1115Visninger
AA

5. Et savn fra tusinde minder


Et savn fra tusinde minder! Det her billede går lige i hjertet og stikker til det, hver gang jeg ser på det. Jeg får tårer i øjnene og kan ikke føle andet end savn. Det her billede betyder alt for mig!

Jeg gik til noget i to år, som hedder Scenekunst. Det er en fritidsaktivitet, hvor man lærer sang, dans og drama. Jeg var utrolig glad for det. Længe havde jeg gået rundt og følt mig ensom, og så kom jeg ind et sted, hvor man tog smilende imod alle, og ingen var udenfor. Jeg kom ind i varmen og for første gang i lang tid, følte jeg, at jeg hørte til et sted. 

Det der er med Scenekunst, det er, at hvert år, optræder alle eleverne med et teatershow på Albertslundteater. Sådan rigtigt professionelt. Det var mega sjovt at prøve. Det første år, jeg var med, spillede vi Alice i Eventyrland. Hele showet var nærmest en leg, og det var en virkelig god en. Det andet år spillede vi Once on this Island (det handler om en fattig pige, som forelsker sig i en rig dreng og tager derfor ud på et langt eventyr for at få ham. Desværre skal han giftes med en anden, og hun ender med at dø. Tragisk, tragisk). Det var super sjovt, fordi det var anderledes, og der var ikke rigtig nogen af os, som kendte historien på forhånd. På det her billede sidder vi lige efter det show. Hende med maling og sort kjole havde spillet dødsgud, og det tog lang tid at få alt malingen væk. Mig og hende, der tog billedet, ventede på hende. Det var det, man kan kalde en god dag. Til sidst fulgtes vi alle tre hjem.

Selvom der kun er gået et halvt år, siden jeg tog afsked med alle mine venner der, føler jeg det, som var der gået 100 år, og jeg sad kun tilbage med tabte minder og glemte roser. Jeg savner dem alle utroligt meget. Men livet går desvære sin gang, og da jeg startede i niende klasse, havde jeg ikke tid til at gå til det. Det gjorde ondt at skulle sige farvel, og det gør stadig ondt den dag i dag.

Vi kunne lave alt sammen. Det var sjovt og fantastisk, næsten ligemeget hvad vi lavede. Jeg husker engang, hvor vi var nogen, der gik i 7-eleven fuldt udklædt i kostymer. Folk gloede underligt på os, men det var så sjovt at gå der og vise, hvem man var. Det er et af de tusinde minder, som jeg vil prøve at gemme i min hjerne. Et minde jeg vil hive frem,når jeg er ked. Et minde jeg kan grine af. Et minde jeg er stolt over at have.

Dette billede betyder derfor utroligt meget for mig. Det er et billede, jeg vil have for evigt. Jeg ser dem ikke mere. Ikke nogen af dem fra Scenekunst. Jeg prøver stadig at skrive nogle gange med dem. Jeg ville ønske, at jeg kunne få et 7-eleven øjeblik igen. Bare en gang til. Mit hjerte længes efter det sted og til sommer, når de sædvanligvis optræder på Albertslundteater, vil jeg prøve at komme. Jeg vil se dem og deres glade ansigter en sidste gang. Jeg vil græde af grin, når jeg tænker på alle de minder, vi har haft. Jeg vil glæde mig til at gå hen og kramme dem alle en gang til efter showet. Så jeg har noget at se frem til nu. Jeg glæder mig. Jeg vil mødes med savnet fra de tusinde minder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...