Panic attack

En bombe springer ikke så langt fra skolen, alle går i panik. Kelly bliver skilt fra sine venner under panikken. Hun ender i et hus hvor Niall. Liam, Louis og Zayn? Pludselig dukker Harry hendes barndomsven , og Kelly bliver glad for at se ham. Niall bliver jaloux, men finder ud af at de er barndomsvenner. Der kommer igen drama, da Harry og Kelly bruger meget tid sammen. Harry eller Niall hvem vælger hun?

36Likes
20Kommentarer
16798Visninger
AA

5. V

Kapitel 5

Niall's Synsvinkel

Skrevet af Caro SH

"Bare vent!" sage hun. "Jeg skal nok få hævn!" jeg stønnede irriteret og lagde mig til at sove igen, men blev hurtigt forstyrret. "Hvad er klokken?" spurgte Kelly med sin irriterene Skingre stemme.

"Tjek selv!" svarede jeg koldt. "Min mobil er død" beklagede hun sig. Jeg tog opgivende min telefon frem, og kiggede på klokken. "Den er 04.20" mumlede jeg. og lagde mig til at sove igen. Jeg kunne mærke hun lagde sig helt ude ved kanten, og så faldt jeg i søvn.

***

Jeg vågnede igen kl 08.05 og besluttede mig for at stå op. jeg gik ind til drengen,der heldigvis allerede var stået op. det sd ved bordet og spiste morgenmad, imens de alle sad begravet i deres telefoner. Hej" Siger Louis og kigger op fra sin mobil. 

"Godmorgen" sigerjeg søvndrukkent, og gaber. "Wow du ligner en der har fået meget søvn!" grinede han og fik de andre til at kigge op fra deres telefoner. "Kelly begyndte at råbe af mig kl halv 5 i nat" beklagede jeg, og det fik de andre til at grine. Men det stoppede hurtigt, da vi hørte et bang. og et til.

det kom fra ovenpå, altså i huset. "I har låst døren ikke?" hviskedeLiam uroligt. "Jo, bare rolig" hviskede Zayn tilbage. "jeg henter Kelly og beder hende om at være stille" hviskede jeg, og listede ind i det andet rum til Kelly. Hun lå stadig og sov, så jeg skulle vække hende uden hun ville begynde at råbe af mig. 

Jeg kravlede hen til hende, og lagde ligesåstille en hånd over hendes mund, så hin ikke ville skrige så højt. "Kelly, vågn op" jeg ruskede lidt i hende med den anden hånd, og da jeg kunne se hun var ved at vågne, holdt jeg min pegefinger op foran min mund, som tegn til at hun skulle være stille.

Hun kggede forvirret på mig, men sagde intet. Jeg fjernede min hånd og hviskede "Kom med" Hun gik villigt med, men fløj op, da endnu et skud blev afføret lige over os. Jeg så panikken i hendes øjne og tog stille hendes hånd. 

vi gik ind til drengenen hvor vi allesammen sad ligesåstille i et hjørne og ventede på det ville gå over. Da endnu et skud blev afføret tog hun hårdere fat i min hånd og jeg fangede igen panikken i hendes øjne. "Er du bange?" spurgte jeg bekymret. Hun nikkede kort, og pressede sig ind til mig. "Det skal nok gå hviskede jeg.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...