Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19609Visninger
AA

42. Dear Diary. 21. December

Kære dagbog.

I dag er det den 21. december. Da jeg vågnede, havde jeg troet, at jeg ville vågne op til Katrine. Jeg fandt i stedet en sedlen i køkkenet. Hun tog afsted tidligt i morges, da hendes mor ville have hende hjem. Jeg spurgte om Lauritz kunne komme her hjem, fordi jeg gerne ville snakke med ham omkring juleaften. Pelle ligger syg, så jeg tog hjem til dem i stedet for. Pelle sov dog bare, mens jeg var der. Han havde nok brug for noget søvn. Jeg ved selv hvordan det er at være syg juleaften og det er ikke hyggeligt. Jeg håber, at Pelle når at blive rask! Jeg fik snakket med Lauritz, men han forstod ikke rigtig, hvor alvorlig jeg var, da jeg spurgte, om der var noget jeg skulle være forberedt på omkring hans familie. Han synes nok bare, at jeg er lidt skør, og det er jeg nok også. Jeg vil bare så gerne gøre et godt indtryk på hans familie. Nu kommer det søde. Da han forstod alvoren, i det jeg spurgte om, sagde han, at jeg bare skulle være mig selv. Han var sikker på, at hans familie vil elsker mig for den jeg er. Er det ikke bare sødt sagt? Den dreng er bare fantastisk. Han ved altid lige, hvad han skal side. Derfor spurgte jeg ham også, om han havde øvet den tale et par gange, men han rystede bare på hovedet af mig. Vi forstår hinanden. Da vi havde snakket i noget tid, og jeg ikke anede hvad klokken var, spurgte jeg Lauritz, og klokken var allerede 17. Jeg havde helt glemt tiden. Jeg glemmer alt, når jeg er sammen med Lauritz. Jeg stormede ud af deres lejlighed næsten uden at sige farvel. Altså, jeg kunne jo ikke rigtig sige farvel til Pelle, for han sov stadig. Jeg gav da Lauritz et hurtigt kys, men ikke noget stort farvel. Jeg følte bare, at jeg skulle nå så meget, men jeg skulle slet ikke noget.

Da jeg var kommet hjem, sad jeg også spiste pizza. Jeg valgte også lige at skrive til Katrine. Nu havde hun været så sød, at lægge en seddel til mig. Jeg skrev bare tak for en hyggelig aften til hende, og at vi snart måtte ses igen. Jeg er så glad for, at Katrine og jeg er blevet gode veninder igen. Jeg ved dog stadig ikke helt om, jeg kan stole på hende, men det finder jeg nok heller aldrig ud af.

-----------------------------------------------------------------------------

Skal jeg fortsætte den til nytår?😜 Og rigtig god jul til jer alle❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...