Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19609Visninger
AA

12. 7. December

Jeg slår mine øjne op. Igen ligger jeg i en seng, men jeg husker ikke at have gået ind i seng. Jeg kan mærke der er en der ånder mig i nakken, så jeg vender mig om. Det er Lauritz. Min fantastiske kæreste. Vi ligger i ske. Han ser sød ud, når han sover. Jeg fjerner stille hans hånd fra min mave og prøver på ikke at vække ham. Det lykkedes ikke. Han rykker på sig og åbner derefter sine flotte blå øjne. "Godmorgen skat, vil du låne en bluse? " Han smiler over hele hovedet og rejser sig op. Jeg nikker og smiler. Han går hen til skabet og finder en stor hættetrøje frem. Han vender den om, så man kan se ryggen. Det er deres hættetrøjen for det nye merchandise. "Her, den er din" han rækker mig den. Jeg smiler og ryster let på hovedet. Mener han det? Jeg tager den på. Jeg har stadig ikke nogle andre bukser, så jeg må beholde de andre på. Vi går sammen ud i køkkenet, og jeg kan med det samme dufte bacon og røræg. Pelle og Jonas står og laver Brunch. Eller Jonas gør. Pelle og mad er ikke en god kombination. Eller jo, han kan spise maden, men ikke lave den. Det ved jeg fordi, at jeg engang så et interview, hvor Lauritz siger, at han hurtig fik rollen som husmor, da de flyttede sammen. Det synes jeg var lidt sjovt. Jeg glæder mig til at smage, hvor god Lauritz er til at lave mad. Eller om han også bare er god til at spise det.

"Hva så, er turtelduerne sultne? " Pelle kan ikke holde smilet tilbage. Jonas står og kigger meget koncentreret på røræggen. "Ja, det er vi faktisk" siger jeg og kigger på Lauritz. Han smiler, som altid. "Vækker i Stefan? Der er morgenmad om 5 minutter" spørger Jonas og nikker mod værelset, hvor Stefan sover. Jeg nikker og går hen mod døren til værelset. Jeg åbner ikke stille, tværtimod smækker jeg den op i væggen bag ved. Jeg løben ind og hopper op i sengen. Jeg hopper nærmest på ham, men han sover bare videre. "En der kommer med en spand vand? " råber jeg. Det hører Stefan til gengæld og skynder sig og sætte sig op i sengen. "Lige meget, der er mad" råber jeg, så både Stefan og de andre drenge kan hører det. Måske også resten af København. Jeg går ud i køkkenet, hvor Lauritz allerede har sat sig ned. Han må være meget sulten. Jeg sætter med ned ved siden af ham, da Jonas råber "kom med jeres tallerkener". Jeg sukker. Jeg nåede lige at sætte mig. Jonas har lige ødelagt min dag, men så sød som Lauritz er, rejser han sig og tager begge vores tallerkener. Og han er min kæreste. Jeg er stolt. Jeg griner for mig selv, over mine tanker. Lauritz kommer tilbage og stiller et bjerg af røræg og bacon foran mig. Jeg griner, ryster på hoved og kigger op på ham. Tror han selv, at jeg kan spise alt det, så kan han godt tro om igen. Jeg begynder alligevel at spise. Stefan kommer ud og sætter sig ved os andre. Han ligner noget der er løgn. Ingen af os kommenterer på det, men spiser bare videre.

Efter 30 minutter står jeg med min telefon i hånden. Det er faktisk det eneste jeg havde med, da jeg kom i lørdags. Jeg skal hjem nu, men vil ikke rigtig. Jeg bliver nød til det. Jeg krammer drengene farvel. Da jeg når til Lauritz, kigger alle drengene på os. Lauritz kigger mig dybt ind i mine øjne. Han læner sig frem og vores læber mødes. Jeg kysser med. Jeg vender mig om og ser på drengene. De står med et kæmpe smil på deres læber. Jeg vinker og skynder mig ud af døren.

Jeg går 10 minutter og står ude foran min lejlighed. Jeg står lidt ude foran min dør. Jeg ved ikke hvad jeg venter på. Jeg bor alene, så det ville være lidt mærkeligt hvis der lige pludselig var en der åbnede døren. Og hvem skulle det også lige være. Jeg snakker ikke med andre en drengene. Min gamle bedste veninde flyttede til Jylland med sin kæreste.

Jeg går ind ad døren og direkte ind på mit værelset. Jeg vil egentlig bare gerne sove, men jeg skriver først lige i min dagbog for de 2 sidste dage. Efter skriver jeg dagbog for dagen i dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...