Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19505Visninger
AA

8. 5. December

Klokken er kun 4, så jeg beslutter mig for at skrive til Lau. Jeg har slet ikke sovet. Jeg kan ikke tænke på andet end dagen i går. Jeg var virkelig et svin over for ham. Den måde jeg svarede ham på, var slet ikke i orden. "Godmorgen Lau. Jeg har slet ikke kunne sove i nat. Jeg kan ikke tænke på andet end dagen i går. Undskyld jeg svarede så koldt, jeg var bare overvældet! Jeg håber du kan tilgive mig. Ses vi senere? ". Hvad skulle jeg skrive. Jeg er virkelig ked af det. Jeg prøver at sove igen og tænke på noget andet.

Jeg har sovet i 7 timer, da jeg virkelig ikke kan sove mere. Klokken er 11, og jeg er sikker på, at Lau er svaret mig. Men nej. Jeg ved at han er stået op, men hvorfor har han så ikke svaret. Jeg beslutter mig for at ringe til Pelle, og spørger om han er sammen med Lau. De bor jo sammen, så han må da vide hvad der er galt.

Pelle: "Hey Emilie, hva så? "

Mig: "Hey Ped. Er du sammen med Lau? Han har ikke svaret på min besked "

Pelle: "Han ringede i går og sagde, at han ikke kom hjem, men jeg ved ikke hvad han skulle. Jeg troede han var sammen med dig"

Mig: "Jeg har virkelig gjort noget, jeg fortryder, og nu kan jeg ikke sige undskyld". Jeg begynder at græde og ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Pelle: "Kom over, Emilie. Så kan vi snakke sammen". Han lægger på.

Jeg tager tøj på, intet makeup. Jeg ved, at jeg vil græde det væk. Det kan kun gøre mig grimmere. Jeg går ud af døren og hen til Pelle og Lauritz' lejlighed.

Efter 10 minutter står jeg ud foran deres lejlighed. Pelle må have set, at jeg er kommet. For lige i det jeg skal til at trykke på dør telefonen, går døren op. Jeg går op af trappen, da jeg ser Pelle står ude foran deres dør. Da jeg kommer op til ham, bryder jeg sammen. Han krammer mig længe. "Kom med ind" siger han og hiver mig let ind i stuen. Jeg sætter mig i sofaen, mens Pelle går ud for at hente noget at drikke. Han kommer tilbage med to glas vand og sætter dem foran os. "Når, hvad sker der? " siger han og sætter sig ned ved siden af mig. "I går var mig og Lau sammen på strøget. Han sagde, at han rigtig godt kunne lide mig og spurgte på en måde, om vi skulle komme sammen" jeg tager en dyb indånding og fortsætter. "Jeg blev så overvældet, at jeg svarede, at jeg ikke er klar til et forhold lige nu. Jeg kan rigtig godt lide ham, men jeg er bare ikke klar". Pelle kigger på mig og smiler. "Da vi så havde gået rundt på strøget for at købe lidt gaver, spurgte han, om vi skulle være sammen i dag. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg svarede surt, at jeg ikke vidste det endnu. Jeg fortryder det så meget, og jeg ved slet ikke, hvorfor jeg var sådan". Jeg kan slet ikke styrer min følelser og bryder fuldstændig sammen. Pelle nikker, rejser sig og tager sin telefon frem. Han ringer til en, og jeg gætter på det er Lauritz.

Lauritz' synsvinkel.

Jeg sidder helt for mig selv på en café, da min telefon ringer.

Lauritz: "Hej Ped, hvad vil du? "

Pelle: "Jeg sidder her med Emilie, og hun er helt ude af den. Hvorfor har du ikke svaret på hendes besked? ". Han lyder sur og oprevet.

Lauritz: "Jeg har bare brug for en pause for alting". Jeg lægger på og tager en slurk af min kaffe.

Er hun ude af den? Hvad skal jeg så sige? Det er mig der er blevet afvist af den smukkeste pige, jeg har set. Det er hendes egen skyld. Det var hende der var sur i går.

Emilies synsvinkel.

Pelle kommer tilbage. Han sætter sig ved siden af mig. "Lauritz har brug for en pause, Emilie. Men du må meget gerne blive her og sove. Jeg tror ikke Lauritz kommer tilbage i dag. Hvis du altså vil? " han smiler og lægger hovedet lidt på skrå. "Jeg vil i hvert fald ikke være alene, så jeg vil rigtig gerne blive" svarer jeg, tørrer min tåre væk og smiler. "Skal vi se film? " spørger Pelle og rejser sig. Jeg nikker og sætter mig godt til rette. Pelle kommer tilbage med en hel stak af film. Han viser en, jeg nikker, og han sætter den på. Jeg kommer i tanke om min dagbog. Den ligger derhjemme, så den bliver der ikke skrevet i, i dag. Jeg lukker mine øjne, og forstiller mig, hvad jeg ville skrive i min dagbog.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...