Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19543Visninger
AA

48. 24. December. Part 2

Tilbageblik på part 1:

1 time senere er vi fremme. Chaufføren åbner døren for os, og vi går ud. Vi går op til hoveddøren og ringer på. Jeg ryster.

Døren går op og der står Lauritz’ mor. Hun tager hånden frem og siger: ”Hej, du må være Emilie. Jeg er Lauritz’ mor Karina”. Jeg tager hånden og nikker. Ej Emilie, tag dig sammen og vær høflig. ”Ja det er mig. Godt at møde dig” siger jeg og smiler. Hun smiler igen og flytter sig fra døren, så vi kan komme ind. Hun krammer også Lauritz. Hun virker da sød. Lauritz tager min hånd, og går hen til en dør, hvor der står ’Aksel’ på. Det må være hans bror. Jeg ved ikke særlig meget om hans familie, men han har vidst et par søskende. Lauritz banker stille på døren og åbner den. Inde på værelset sidder en dreng, som ligner en mindre udgave af Lauritz. Han ligner faktisk Lauritz utrolig meget. Han kigger på os, smiler og rejser sig. Jeg går pænt hen til ham og tager hånden frem. Jeg når ikke at sige noget, før Lauritz siger: ”Det er Emilie min kæreste”. Aksel ryster blidt min hånd og smiler stort. ”Godt at møde dig” siger jeg og smiler tilbage. Nok ikke lige så stort som ham. Det kan jeg ikke. Vi går ud af værelset og ud i stuen. Der sidder en flot blondt pige i sofaen med sin telefon. Da hun hører os, lægger hun telefonen fra sig, vender sig om og smiler. Hun rejser sig op og går hen til mig. Hun krammer mig, hvilket jeg ikke lige havde troet, men jeg krammer bare med. ”Det er så godt endelig at møde dig, Emilie. Lauritz har snakket så meget om dig” siger hun og små griner. Jeg griner lidt med og kigger på Lauritz, som bliver rød i hovedet. ”Det er også dejligt at møde dig” siger jeg og kigger spørgerne på hende, for at få hende til at sige hvad hun hedder. ”Sofia” siger hun så og går hen til sofaen igen. ”Så mangler du kun at møde min far og min storebror, men han kommer ikke i dag” siger Lauritz og ruller øjne. ”Hvad er der galt?” spørger jeg og kigger underligt på ham. Han inviterede mig selv med. ”Ikke noget. Tænkte bare at det er mange for dig, at skulle huske” siger han og smiler. Jeg skubber blidt til hans skulder og smiler tilbage. ”Din familie virker super søde” siger jeg så, og vi går ud i køkkenet. Hans far står og er i gang med julemaden. ”Hej far” siger Lauritz og lægger sin hånd på hans fars skulder. Hans far vender sig om og smiler, da han ser mig. ”Hej, jeg er Benni” siger han og giver mig hånden. Jeg tager imod hans hånd, smiler og svarer: ”Hej, jeg er Emilie”. Han smiler igen og vender sig igen om for at lave maden. Lauritz og jeg går ud af køkkenet igen og ind i stuen. Vi sætter os i sofaen ved siden af Sofia.

1 time senere kommer Karina ind og siger: ”Der er mad”. Vi rejser os alle sammen og går ud i køkkenet. Jeg må være døv, fordi Aksel sidder allerede ved bordet, men jeg har slet ikke hørt ham. Jeg sætter mig ved siden af Lauritz. Lauritz tager min tallerken og tager en masse mad op på. Han giver mig min tallerken igen, og jeg smiler til ham. Jeg kigger rundt og ser, at alle kigger på os. ”Vi vil se jer kysse” kommer det lige pludselig fra Aksel, som bare sidder med hans store smil og kigger koncentreret på os. Lauritz kigger på mig og smiler. Han læner sig frem, og vi kysser. ”Årh” kommer det fra dem alle, og vi begynder alle at spise, som om jeg slet ikke lige havde kysset min kæreste foran næsten hele hans familie. ”Det smager fantastisk” siger jeg pludselig for at bryde stilheden. Benni kigger bare på mig, smiler og spiser videre. Karina skubber blidt til ham, hvilket for ham til at kigge op. Han siger: ”Ej undskyld. Mange tak. Det var godt du kunne komme”. Jeg smiler og svarer: ”Selvfølgelig”.

2 timer senere er klokken 20:30, og vi skal gå rundt om juletræet. Jeg går imellem Lauritz og Sofia. Vi synger en masse senge, og Lauritz skal altid synge først. De driller ham lidt med det, og det gør jeg også selv. Vi er jo bare stolte af ham. Da vi har sunget en masse sange, sætter vi os i sofaen. ”Du deler gave ud, Aksel” siger Lauritz og sætter sig tungt ned i sofaen. Aksel nikker bare og finder gaver frem. Da han har delt alle gaverne ud, åbner vi en efter en. ”Du starter” siger Lauritz, rækker mig hans gave og smiler til mig. Jeg tager gaven og åbner den. Jeg kigger over på Lauritz, da jeg ser et rigtig flot ur. Jeg kysser ham og tager uret op, så jeg kan vise de andre det. ”Tusind tak skat” siger jeg og smiler. ”Så skal du åbne min gave” siger jeg og rækker Lauritz hans gave. Han tager imod den og åbner. Han kysser mig og siger: ”Så er vi næsten ens. Tusind tak skat”.

En halv time senere er alle pakkerne pakket op. Lauritz og jeg har bestemt os for, at vi bliver og sover. Vi går rundt og siger ”godnat” og går ind på Lauritz’ gamle værelse. Jeg sætter mig på sengen, mens Lauritz kigger i sit gamle skab. ”Jeg mener, at jeg har en bluse, du kan sove i” siger han og ruder rundt. Pludselig vender han sig om og kaster en bluse hen til mig. ”Tak” siger jeg og smiler. Han nikker, og uden at sige noget tager han sit tøj af og lægger sig i sengen. Jeg tager også mit tøjet af, tager Laus bluse på og lægger mig ned ved siden af ham. ”Du stirrer” siger jeg og smiler. ”Du har bare så smuk” siger han og stirrer mere på mig. Jeg bliver genert og rød i hovedet. Jeg vender mig om på den anden siden, og Lauritz lægger sig bag mig med sin arm om mig. Jeg ligger og tænker tilbage på dagen. Min dagbog kan jeg ikke skrive i, så det bliver bare til en tankegang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...