Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19528Visninger
AA

41. 21. December

Jeg vågner op og kigger rundt. Jeg sidder i min sofa, men hvor er Katrine? Jeg rejser mig og går ud i køkkenet. Jeg ser en seddel på mit køkkenbord og går hen til den. På sedlen står der: ”Godmorgen Emilie. Jeg måtte gå tidligt i morges, da min mor ringede og ville have mig hjem. Tak for en hyggelig aften. Jeg er glad for, at vi er veninder igen”. Jeg smiler for mig selv. Jeg går ind i stuen igen og tager min telefon på bordet. Jeg skriver til Lauritz: ”Godmorgen skat. Kan du komme over? ”. Jeg skal snakke med ham om juleaften og om hans familie. Jeg vil gerne vide om der er noget, som jeg skal være forberedt på. Min telefon afbryder mine tanker. Det er Lauritz der har svaret: ”Godmorgen min pige. Kan du ikke komme her hjem? Pelle er syg, så kan ikke rigtig gå nogen steder”. Åhh nej. Det er nederen at blive syg lige op til jul. ”Jo selvfølgelig. Er der noget jeg skal tage med til jer? ” svarer jeg og finder min pung frem. Skal jeg have andet med? Det tror jeg ikke. Min telefon afbryder igen mine tanker. Det er igen Lauritz der skriver: ”Nej, det tror jeg ikke. Glæder mig til at se dig. Kys”. Jeg smiler og går ud af døren.

Jeg står ude foran Lauritz og Pelles lejlighed. Jeg ringer på dørtelefon og der går ikke 2 sekunder, så er døren åben. Jeg går op af trapperne og ser Lauritz står i døren. ”Hey skat” siger han og kysser mig, da jeg kommer op til ham. ”Hey” siger jeg bare, kysser med og smiler. Vi går ind i stuen, hvor jeg egentlig troede, at Pelle ville ligge, men han sover nok. ”Hva sker det? ” spørger Lauritz og kigger på mig. ”Jo. Altså jeg er meget nervøs for juleaften, så er der nogle ting, som jeg skal være forberedt på, eller noget jeg ikke må gøre? ” spørger jeg og kigger seriøst på Lauritz, men han sidder bare og smiler. Jeg tror ikke han forstod alvoren. Jeg løfter mine øjenbryn og kigger skarpt på ham. ”Nåår, du mente det” siger han og ser uskyldig ud. Jeg nikker og smiler til ham. ”Skat, du skal bare være dig selv. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de vil elsker dig” siger han og kysser mig. Jeg kysser med. Det fortjener han. ”Har du øvet på den tale mange gange? ” spørger jeg og kigger på ham med et fjoget smil. Han ryster på hoved og smiler. Vi bryder begge sammen af grin. ”Hvad tager du på? ” spørger Lauritz og kigger bedende på mig. Den nysgerrige dreng. ”Det må du vente med at se” siger jeg og smiler stort.

”Hvad er klokken? ” spørger jeg efter, at vi har snakket i noget tid. ”Den er 17” svarer Lauritz, og jeg laver store øjne. ”Seriøs. Jeg må nok hellere til at komme hjem” siger jeg chokeret, rejser mig op, kysser Lauritz farvel og stormer ud ad døren. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor at jeg tager hjem nu, jeg skal jo ikke nå noget. Jeg følte bare, at klokken var mange.

Jeg sidder ude i mit køkken med en pizza foran mig, som jeg lige købte på vejen hjem. Jeg har kun spist 3 stykker, men jeg er mæt. Jeg rejser mig op, tager pizzaen i hånden og går ud i køkkenet. Jeg stiller pizzaen og for øje på sedlen fra Katrine, som stadig ligger på mit køkkenbord. Det kunne være jeg skulle skrive til hende. Jeg går ind på mit værelse, sætter mig i sengen og skriver til Katrine: ”Selv tak for en hyggelig aften. Jeg er også rigtig glad for, at vi er blevet veninder igen. Vi må lige ses snart igen”. Jeg rejser mig og går ud i stuen. Jeg tager min dagbog på stuebordet og går ind på værelset igen. Jeg sætter mig på sengen og begynder at skrive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...