Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19509Visninger
AA

2. 2. December

Lauritz' synsvinkel.

Jeg sidder og overvejer, om jeg skal skrive til hende. Jeg gør det. Og 2 min efter er min besked sendt. Jeg kan ikke fortryde nu. "Hej Emilie. Lidt akavet, men kan vi måske ses senere? – Lauritz". Skulle jeg havde skrevet noget andet? Skulle jeg overhoved skrive til hende. Jeg fik jo hendes nummer, så skrive til hende skulle jeg nok, men var det det rigtige? Jeg graver mig langt ned under dynen og venter på et svar. Det føles som om, de 5 minutters ventetid, er en time. "Ja det kan vi godt. Skal vi sige om 1 time ved Kulturhuset? ". Jeg bliver helt målløs, og får stress! Jeg svarer et hurtigt "ja, vi ses om 1 time". 1 time!! Jeg skynder mig op af sengen, og tager noget tøj på. Hurtigt ud på badeværelset, ordne hår og tage deo på. Kun 10 minutter inden vi skal mødes, stormer jeg ud af døren og løber ned til Kulturhuset. Der står hun. Den smukkeste pige jeg længe har set. Det lange blonde hår og de flotte blå øjne skinner frem. "Hej Emilie". "Hej Lauritz". Vi sætter os på en bænk, hvor vi fortæller lidt om os selv.

Emilies synsvinkel.

"Nu ved jeg det". Tænker jeg. Eller jeg troede jeg tænkte, men et "hvad vidste du? ", ødelagde min tankegang. "Øhh. Jeg synes bare jeg havde set dig før, og nu giver det hele mening". Lauritz Emil. Jeg sidder her på Islands Brygge med selveste Lauritz Emil. Det ville nok egentlig være større for en fan. Altså jeg vil ikke kalde mig fan, men jeg kan da godt lide Page Four. Okay jo, måske er jeg fan. Hvordan kunne jeg ikke se det var ham. Jeg må havde været helt ude af den over hans flotte hår, skinnede øjne og perfekt smil.

Han kigger mærkeligt på mig. Måske tænkte jeg højt igen.

Efter to timer, sker det der bare ikke måtte ske. "Jeg bliver desværre nød til at smutte nu, ses vi igen? ". Siger han pludselig. Jeg nikker bare, rejser mig og får et farvel kram.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...