Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19524Visninger
AA

31. 16. December

Jeg vågner stille op og kigger på min telefon. Klokken er 11, så jeg beslutter mig for at stå op. Jeg går hen til mit skab og finder noget hyggetøj frem. I dag skal jeg finde en god julegave til Lauritz, men hvad? Jeg tager min telefon og ringer til Pelle.

Pelle: "Hey Emilie, hvad sker der? "

Mig: "Hey Ped, gå lige væk fra Lau, hvis du er sammen med ham". Jeg kan hører han gå.

Pelle: "Sådan, hva så? "

Mig: "Jeg skal finde en gave til Lauritz, men jeg aner ikke, hvad han ønsker sig. Kan du hjælpe? "

Pelle: "Ja, kan jeg komme over om 30 minutter, så kan vi snakke? Jeg skal nemlig også finde en gave til ham"

Mig: "Ja selvfølgelig. Vi ses" svarer jeg og lægger på.

30 minutter senere ringer det på. Jeg har stadig ikke fået makeup på, eller sat mit hår, men det er lige meget. Jeg åbner døren og ind kommer Pelle. "Hey, når hvad har du i tankerne? " spørger han. Jeg tager begge mine arme op til mine skuldre, for at sige at jeg ikke ved det. Han smiler. Vi går ind i stuen og sætter os. "Altså, jeg mener, at han ønsker sig et ur og måske en parfume" siger Pelle, da vi har sat os. Jeg nikker og sidder og tænker. Jeg hader at købe gaver. Jeg er altid bange for, at jeg giver det forkerte.

1 time senere er vi kommet med en masse forslag, men jeg er stadig ikke sikker på, hvad jeg vil give ham. "Hvad ønsker du dig, og ved du, hvad de andre drenge ønsker sig? " spørger jeg og smiler. "Altså jeg ønsker mig også bare parfumer og gavekorts, tror jeg. Ellers er jeg ikke så kræsen. Jeg tror, at vi drenge er meget ens på det plan" svarer han, og vi begynder begge at grine. Jeg sukker. "Du hader virkelig at købe gaver" siger Pelle og smiler. Jeg nikker og smiler tilbage. "Er du sulten? " spørger jeg og rejser mig op. "Nej egentlig ikke. Jeg må nok bare heller til at kommer hjem, så Lauritz ikke bliver usikker. Han ved ikke engang, hvor jeg skulle hen" svarer han, rejser sig, og vi følges ud til døren. Jeg krammer ham, og han går ud af døren. Jeg går ud i køkkenet, tager min telefon og ringer efter en pizza.

10 minutter senere sidder jeg inde i min seng med min dagbog og en pizza foran mig. Jeg begynder at spise, imens jeg skriver om dagen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...