Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19536Visninger
AA

25. 13. December

Jeg vågner ved, at Lauritz bevæger sig. Jeg vender mig om, og kigger ind i hans flotte øjne. "Godmorgen skat" siger han og smiler. "Godmorgen" siger jeg og kigger ned. Han rykker sit hoved ned, så han kigger på mig. Han kysser mig på munden og kigger mig dybt i øjnene. "Ved du godt, hvor meget jeg elsker dig? " spørger han uden, at fjerne hans blik. Jeg nikker og smiler genert. "Jeg håber også, at du ved, hvor meget jeg elsker dig" siger jeg og griner. Han griner med og nikker. Jeg fjerne stille hans arm fra min mave, og rejser mig op.  Han kigger stadig på mig. Eller han stiger næsten. "Du ved godt, at det der skræmmer mig, ik? " spørger jeg og griner. Han griner bare med. Jeg går ud i køkkenet og laver to kopper kaffe. Lauritz er stadig ikke kommet ud, så jeg beslutter, at gå ind med kopperne til ham. Lauritz ligger stadig i sengen, da jeg kommer ind. Jeg sætter kopperne på mit natbord, og sætter mig i sengen op ad vægen. Først da jeg sætter mig på sengen, åbner han sine øjne og sætter sig op ved siden af mig. Jeg giver ham kaffen og smiler. "Tak skat. Kan drengene måske komme over senere, så kan vi alle sove her. Hvis det altså er okay? " spørger han, men uden at kigge bedende på mig. Jeg smiler, nikker og svarer "selvfølgelig kan de det, jeg har bare ikke nogen sovepladser". Jeg bider mine tænder sammen. "Altså, hvis det er okay, så tror jeg, at de har nogle madrasser. Jeg nikker bare og smiler. "Du er en skat. Jeg skriver lige til dem" siger han, kysser mig på kinden og begynder at skrive til drengene.

1 time senere sidder vi alle ude i køkkenet. "Hvad skal vi lave? " spørger Pelle efter der har været stille i et minutter. Skal den dreng lave noget hele tiden? "Vi kunne se film? " forslår jeg. Der er jo ikke så meget andet, som vi kan lave. Drengene nikker bare. Jeg rejser mig og går ind i stuen for at finde nogle film. Lauritz går lige i hælene på mig. Jeg tænder mit fjernsyn og mit Apple tv. "Kommer I? " råber jeg. Jeg for ikke noget svar, men 2 sekunder efter sidder alle drengene i min sofa. Lauritz står stadig ved siden af mig. Drengene fylder hele sofaen, så der er ikke plads til Lauritz og jeg. "Hvor skal vi så sidde? " spørger jeg og kigger rundt. Jonas tager hænderne op for at signalere, at han ikke ved det. Jeg ryster på hoved og smiler. Lauritz tager fat i min arm og sætter sig ned på gulvet. Jeg ryger automatisk med ned at sidde. Mener han det, skal vi sidde på gulvet? Så længe jeg kan sidde op af Lauritz, så overlever jeg nok. Jeg finder hurtigt en film uden at spørger drengene. Jeg vælger en rigtig tøsefilm, for jeg tager hævn. "Ej, det mener du ikke, Emilie" siger Stefan hurtigt. Jeg nikker bare og smiler falsk. Jeg starter filmen og sætter mig godt til rette op af Lauritz. Jeg lægger mit hoved på Laus skulder og tænker tilbage på dagen. Jeg tænker at det nok bliver en kort beskrivelse i min dagbog, men jeg forsøger alligevel, at finde på noget jeg kan skrive.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...