Dear Diary

Emilie på 17 år, møder en helt almindelig dreng i Fakta. Hun syntes at have set ham før, men hvor? Er han den almindelige fyr, som hun troede? Hvad sker der mellem de to, og hvad synes hun om hans venner? Find ud af det i Dear Diary... Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=kmiWa6eo7vY Instagram: PageFour_Champs og Christina_Nielsen

18Likes
10Kommentarer
19530Visninger
AA

20. 11. December

Jeg vågner med et chok. Jeg tror, at jeg har sovet for længe. Jeg kigger på min telefon og ser, at klokken kun er 10. Eller kun og kun. Jeg har fået en besked for Lauritz. "Godmorgen skat, sovet godt? Drengene og jeg kommer og henter dig klokken 12. Elsker dig". Årh, er han lige sød eller hvad. "Godmorgen Lau, jeg kunne sove bedre med dig. Super, I kommer bare. Elsker også dig" svarer jeg og smiler for mig selv. Mange mennesker ville mene at to timer er længe, men ikke for mig. Jeg skal nå rigtig meget på 2 timer. Jeg aner ikke engang, hvad jeg skal tage på. Jeg går hen til mit skab og smider en masse tøj på min seng. Jeg begynder at sætte nogle sæt sammen. Jeg bliver ved i 20 minutter, før jeg finder det helt perfekte sæt tøj. Jeg går ud i køkkenet og laver en kop kaffe, tager den ind på værelset og sætter den på mit bord. Jeg kigger hvad klokken er. Kun 1 time og 20 minutter tilbage. Jeg skynder mig ud på badeværelset, tager et hurtigt bad. Jeg skynder mig ud af badet, tørrer mig hår og tager tøj på. Jeg lægger en flot makeup og laver krøller i mit hår. Jeg når lige at lave den sidste krølle, da det ringer på døren. Da jeg er på vej hen til døren, ser jeg min kaffe på mit bord. Ups, den har jeg klemt. Jeg går hen til døren og åbner den. "Hey Emilie, er du klar? " spørger Jonas, som står i døren. Hvor er de andre drenge? Lige meget, de er sikkert nede i bussen. "Lige to sekunder" siger jeg og går ind i køkkenet, finder min pung og går hen til døren igen. Jeg lukker døren, og vi går ned til bussen. Der sidder drengene, Jeppe og Andreas deres manager.

Vi sidder i tour bussen, men jeg ved stadig ikke, hvor vi skal hen. Drengene vil ikke sige det. "Jeg vil vide hvad der forgår" siger jeg og lyder sur. Drengene kigger bare på mig og smiler. Jeg tror ikke, at de forstod alvoren i den sætning. Jeg mente det faktisk. Jeg sidder mellem Lauritz og Pelle, så jeg kan ikke engang vende ryggen til dem. I stedet tager jeg armene over kors og spiller tøsesur. Drengene begynder at grine og lave mærkelige ansigt. Det er de virkelig gode til. Jeg kan ikke lade vær med at grine. "Yes" råber Stefan og smiler. Den lort.

Jeg ved ikke, hvor lang tid vi har kørt, da bilen stopper. Jeg aner ikke, hvor vi er. Døren åbner ved siden af Lauritz og frem kommer Andy. Lauritz går ud af bussen og tager hånden frem til mig. Jeg tager fat i hans hånd og stiger ud af bussen. Andy kommer hen til mig og smiler. "Hej Emilie, godt at møde dig" han giver mig hånden, og jeg smiler. Det er meget koldt, så jeg håber at drengene skal spille indenfor. Jeg kigger rundt og kan kun se en kæmpe bygning. Mon de skal spiller der inde. Lauritz tager mig i hånden, og vores fingrer flettes sammen. VI går hen mod den store bygning. Bag os går de andre drenge med en masse musik ting. Hvorfor bærer vi ikke på noget? Jeg kigger bare op på Lauritz og smiler.

Vi kommer ind i den store bygning, og nu ved jeg, hvor vi er. Vi er i City 2. Vi er kommet ind fra bagindgangen, og kommer direkte ind i et baglokaler til en butik. "Skal du med ud og stille op? " spørger Andy og kigger på mig. Jeg nikker og går med Jeppe og Andy ud ad lokalet. Vi går ned ad en lang gang i centeret, og jeg kan nu se scenen. Der står allerede en masse piger foran scenen og ved siden af. En pige ser os og råber "se der er Andy, Jeppe og Emilie". Hun råber så alle kan høre det. Nu vender 200 øjne på os. "Bare ignorer det" siger Jeppe og prikker til mig. Jeppe og Andy går med nogle musikting ved siden af mig. Vi når hen ved siden af scenen, og Andy begynder at rode ved en masse ledninger. Jeg aner ikke, hvad han laver, men jeg gætter på, at han tilslutter drengenes mikrofoner. "Hvornår skal I på? " spørger jeg Jeppe og kigger på klokken. "Først om 2 timer" svarer han og kigger på mig. Jeg laver store øjne og smiler falsk. Mener han det? "Skal vi gå ned igen? " spørger Andy og begynder at gå ned ad den lange gang. Jeppe og jeg følger efter, som nogle små hunde.

Vi går ind i baglokalet, hvor drengene er i gang med at øve. Det lyder helt fantastisk, når de alle synger sammen. De sidder og synger 'hun har'. Da Lauritz ser mig er de nået til omkvædet, og Lauritz begynder at synge højere. Jeg smiler og sætter mig ned ved siden af dem. Jeg sidder med min telefon i hånden og går ind på instagram. "Skal vi tage et billede sammen? " spørger Stefan og rykker sig tættere på, så alle kan være med. Det var nu ikke det jeg ville, men jeg nikker bare. Jeppe og Andy stiller sig bag os. Jeg giver Stefan min telefon, da han sidder i midten. Vi begynder alle at smile. Stefan rækker mig min telefon igen og smiler. "Hvorfor er Katrine egentlig ikke med?" spørger jeg, og Stefan kigger overrasket på mig. Troede han ikke, at jeg ville lægge mærke til, at hun ikke var her. "Hun kunne ikke i dag" siger han og ser trist ud. Jeg nikker bare.

Jeg lægger billedet ud på instagram med teksten "så er man med drengene til koncert. Det bliver fedt". To minutter efter har drengene også lagt det ud på deres instagram med teksten "vi glæder os til at spille i City 2. Kom og se os". De skulle bare vide, hvor mange der allerede var kommet.

Drengene begynder at synge igen, mens jeg sidder og tjekker instagram.

Da der er gået 2 timer, skal drengene spille. Jeppe tager sin guitar, og vi går alle ned ad den lange gang.

----------------------------------------------

Der kommer en part 2, da kapitlet ville blive for langt.

Undskyld, hvis der er stavefejl, men fordi det har taget så lang tid at skrive, har jeg kun læst det igennem en gang

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...