Lucy Santa 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Forsættelse på sidste års julekalender. 1 kapitel per. dag.

1Likes
25Kommentarer
1131Visninger
AA

19. Kapitel 19

Næste dag da vi sad i den store hal, og jeg var i gang med at fortære en pakke Prince-kiks, som var det eneste ikke frosne mad, de havde i grotten, kom en cozar hen til Archer og hviskede ham fortroligt i øret. Jeg sad og prøvede at gøre alt for diskret at høre hvad de snakkede om. Cozarerne mumlede dog så lavt, at jeg intet kunne høre, så jeg lænede mig irriteret tilbage på bænken. Archer nikkede distræt og sendte cozarerne væk. Imens prøvede jeg at lade som ingenting, men det var rimelig svært, når hver eneste oplysning kunne være guld værd for Cowsmith.  

”Nårh, fortalte din ven dig om vejrforholdene i dag” spurgte jeg og prøvede at lyde nonchalant.

”Ja om hans ønskeliste, han var i gang med…” Archer rullede med øjnene.

”Jeg kan ikke lade, som jeg er ligeglad. Det er rent faktisk hele verden, jeg prøver at redde”, sagde jeg. Han sukkede, og kiggede atter fjernt på de cozarer, der kom og gik mellem hallen.

”Du ved i et parforhold deler man alt.” Alle kneb gjaldt, også selvom man nogen gange blev nødt til at ofre lidt af ens stolthed til gengæld for oplysninger. Archer vågnede med et sæt og hostede.

”Hvad, definerer vi os selv nu som et par.” spurgte han og lød faktisk ikke skræmt.

”Nej, vi er helt fremmede for hinanden..”

”Åh, Luc. Jeg ville skam gerne dele alt med dig, men hvad ville jeg få ud af det?”

”Jeg vil dele mine oplysninger med dig.”

”Jeg ved alt, hvad der er værd at vide om Santaerne”, han lød med ét alvorlig. ”Så det vil ikke være en god byttehandel.”

”Hvis du ved alt, hvorfor har I så ikke angrebet og udslettet os.”

”Det sker også snart.”

”Det kan I ikke, det vil aldrig blive så nemt.”

”Du så hvor nemt jeres camp røg, julemandens værksted ryger ligeså nemt.”

”Det er ikke det samme.” Vi kommer ingen vegne, den ene mener den ene vinder, den anden de andre.

”Lucy, der er ting jeg skal tage mig af i dag, så du bliver nødt til enten at blive på værelset eller sidde her.” sagde Archer og rejste sig.

”Jeg bliver bare siddende her.” (mm, jeg var gone så snart muligheden bød sig!)

”Fint” Så bøjede han sig ned og i en bevægelse, frøs min ben fast til bænken i en bevægelse.

”Hvad laver du?” spurgte jeg og prøvede uhjælpeligt at få mine ben fri.

”Du er stadig fange Lucy… og du skal bare være glad for, du ikke er indespærret dag ind og ud. Desuden ønsker jeg ikke at have dig rendende rundt i grotten hele dagen og lave ballade. Så du bliver her.” Jeg tvivlede på, at det ville nytte, at jeg råbte nogle gode argumenter for, hvorfor han skulle vise medfølelse. Jeg var ikke en eller anden besværlig pige, der råbte og græd over, at han forlod mig, for i det tilfælde han var gidsel hos Santaerne, ville det heller ikke være muligt for ham at spankulere rundt.

”Så lad os håbe for dig, at jeg stadig er her, når du kommer tilbage” sagde jeg. Han virkede ikke det mindste bekymret over min trussel og sendte mig et luftkys, idet han forlod mig.

Jeg kiggede ned på isen og følte på den, om der skulle være nogen uregelmæssigheder. Men suk, denne gang havde han været så beregnende, at der ikke var nogen mulighed for at slippe fri. Jeg var desværre løbet tør for seje dimser, der kunne redde mig. Istappe-øreringene havde været til én-gangs-brug, og vores Q-afdeling var slet ikke så produktiv som James Bonds. Nej, de foretrak af en eller anden grund at producere dukker og legoklodser. I det mindste havde jeg stadig en halv pakke kiks på mig!

 Mit kikse-gnaskeri var tro det eller ej faktisk ikke for nydelsens skyld, men som dække for at kunne udspionere cozarerne. De ville tro, jeg sad der og ikke lyttede, mens jeg havde alle antenner ude.

 I starten snakkede de slet ikke. Altså cozarerne kan ikke snakke, men menneskecozarerne kunne sagtens. Jeg gnaskede.

Timer passerede, og cozarerne kom og gik. Efterhånden kunne jeg skrive en hel afhandling om dem, om deres levemåder og hierarki. Jeg kunne lige se det for mig; bogen, der ville havde blank forside med Professor L. Santa udmejslet guld i bunden. Den ville blive bestseller verden rundt. Jeg ville blive bedt om at holde fordrag og… Okay jeg kedede mig en smule (og der var ikke flere kiks), dog kun lige ind til en cozar trådte ind i salen og kaldte en anden til sig.

”Besked er kommet, han har givet sin ordre, angrebet skal stå den aftalte dato.. Alt er klar, vi skal vandre i morgen!” fortalte han sin medsvorne, og ingen bemærkede jeg sad og lyttede.

”Hvad med Santaen, skal hun så dræbes nu?” spurgte den anden cozar.

”Nej, herren har fået ordre på, at hun skal..” resten hørte jeg ikke, da de blev afbrudt af Archer, der trådte ind i rummet. Han gik lige hen mod mig, fortrød så, og vendte så tilbage. Han gemte virkelig sin ophidselse godt.

”Lucy, jeg beklager virkelig, men jeg bliver nødt til..”

”At gøre mig til menneske-cozar?” afbrød jeg.

”Du er okay med det?” spurgte han rystet.

”Ved julemandens manboobs NEJ!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...