Lucy Santa 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 16 dec. 2015
  • Status: Igang
Forsættelse på sidste års julekalender. 1 kapitel per. dag.

1Likes
25Kommentarer
1055Visninger
AA

18. Kapitel 18

Jeg lå og kartede rundt på den korte feltseng, cozarerne havde stjålet et andet sted fra. Omkring 2 meter fra mig i det mørke is-rum, hvor jeg kun kunne holde varmen, fordi jeg lå pakket ind i 10 vattæpper, lå Archer. Det var åbenbart hans kontor, og han havde fået rykket mig herind, for det ikke skulle skabe problemer med andre cozarer. 

Hvis man nu havde været gode venner, og ikke havde haft et underlig fjende/ven forhold, ville man nok havde ligget og pludret løs. Det var dog en anelse akavet i dette tilfælde, og det var ikke ligesom sådan, at jeg kunne spørge ind til hans yndlingsfag, eller til hvordan det gik med hans hamster… Så istedet lå jeg og prøvede at tænke på Marthy, dog var jeg stadig pinlig bevidst om Archer tilstedeværelse. Jeg vendte mig rundt endnu en gang.

”Shh Luc, jeg prøver at sove” sagde Archer.

”Hvorfor mig?”, fik jeg endelig taget mig sammen til at spørge. Han grinede.

”Det hele startede med faglig interesse faktisk. Det gik rygter om, at du skulle være den bedste cozardræber længe set, og så havde Krampus regnet sig frem til, at du var den mulige fjende…”. Jeg noterede mig lige mentalt, at Krampus nok var hans overordnede uden at sige noget.

 ”Og så fandt jeg ud af, du ikke var en del af disse opreklamerede klubber, og så lå de andre dig rent faktisk på sinde. Det fascinerede mig, du var ikke som nogen anden Santa.” Fedt, jeg var fascineret på samme måde, som en bille kunne være det, når man undersøgte den i et mikroskop. Jahh. Jeg stønnede.

”Og så var du den første, der nogensinde takkede mig. Jeg gjorde alt for ikke at blive betaget af din charme, men..”

 ”Du ikke den første… men den første, jeg måske også blev en tand betaget…”

”En tand?...” Jeg kunne høre ham grine og smilede selv.

”Men jeg forstår det bare ikke…”

”Hvad mine tiltrækningskræfter?”

”Hvilke?.. Nej, hvordan er du havnet her?” spurgte jeg, spørgsmålet havde naget mig længe. Hvordan kunne han ende på den forkerte side?

”Hmm, jeg gik fra det store grotte rum herhen” svarede han, men jeg kunne høre på ham, at han godt forstod spørgsmålet. Jeg ventede.

”Jeg tog afsted på min første træningslejr som 13-årig. Jeg ankom, som den eneste ikke Santa og blev behandlet som skidt. Jeg havde ikke den medfødte evne til at bekæmpe cozarer, og al den krigerlystenhed faldt mig ikke naturlig… Men jeg ville det så meget, at der ikke gik længe, før jeg nåede op på niveau over min egen alder… På min første mission endte jeg så i en gruppe med 3 ældre drenge, der syntes, det var sjovt at efterlade mig helt alene. Så jeg vågende en morgen og opdagede, at jeg var helt alene midt ude i det tilsneede terræn. Uden specielt meget erfaring og slet ikke med den nødvendige stedkendthed, styrtede jeg rundt. Jeg prøvede at holde mig vågen hele tiden, for campen måtte da sende et hold ud for at lede efter mig på et eller andet et tidspunkt…” Jeg græmmede mig, Santaerne ville aldrig sende nogen ud og lede efter én.

”Men efter flere dages spejden, brød jeg til sidst sammen. De mange nætter uden søvn, førte jeg til, at jeg kollapsede på et tidspunkt. Da jeg vågnede, lå jeg frosset fast i midten i en gruppen af cozarer. Aldrig har jeg været så bange, jeg tissede i mine bukser. Der stod de, de monstre der dræbte min mor, og nu ville de også gøre det af med mig”. Archer holdt en kort pause.

”Krampus, der var deres leder trådte frem og kiggede på mig. ”Du kæmper for Santaerne”, konkluderede han. Jeg nikkede svagt, hvem ellers rendte rundt med istapper i lommen. ”Vi kunne bruge én som dig!” sagde han. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, og så gav han signal til cozarerne, der straks kastede sig over mig. Jeg troede, de ville dræbe mig, men istedet begyndte de at presse is ned gennem munden på mig. Smerten var ikke til at beskrive, hver eneste pore i min krop skreg… To dage lod de mig ligge alene i mit eget smertehelvede. Jeg kunne ikke formulere sammenhængende ord eller bevæge mig. Men isen arbejdede under min hud, og da jeg med ét vågnede fra min smertedøs, var jeg født på ny. Fortvivlet tumlede jeg rundt, mens isen sprøjtede ud fra mine hænder, og der begyndte at danne sig is på min krop. Cozarerne prøvede at hjælpe mig, men jeg nægtede at tage imod deres hjælp og planlagde at stikke af. Krampus kunne dog hurtigt se det i min øjne og proklamerede, at jeg altid ville kunne komme tilbage. Jeg svor for mig selv, at jeg aldrig ville vende tilbage, og begav mig straks ud for at finde tilbage til campen. Da jeg ankom, blev jeg mødt med vantro, ingen havde forventet at se mig i live efter så mange dage alene. Men det gav ikke anledning til nogen god velkomst, og drengene, jeg havde været på patrulje med, fik vendt stemningen imod mig, så ingen ville have noget med mig at gøre. Det gik hurtigt op for mig, at det ikke kunne nytte noget, jeg kunne aldrig fortælle nogen, at jeg var cozar, for så ville de glædeligt spidde mig. Det år ønskede jeg mig af julemanden, at jeg kunne blive fritaget fra træning, men jeg fik en blank afvisning, og han spøgte endda med, jeg ikke var ligeså modig, som min bror ville havde været det.

Jeg havde intet andet valg end at vende tilbage til cozarerne. De tog imod mig som en elsket søn, der havde været væk længe, og Krampus selv oplærte mig. Jeg lærte cozarerne at kende, som de nu var, og at forstå deres natur. Deres sag var kun retfærdig; Ikke alle fortjener belønninger, hvis de har rent faktisk har opført sig dårligt, og julemanden har ikke gjort noget godt længe, han er blevet forblændet af sin egen status… Alt i alt er det bare nemmere hvis…” Archer stoppede sin talestrøm, og trak vejret dybt.

”Lucy, du bliver nødt til at hjælpe mig… Jeg kan, jeg…”

”Med hvad?” spurgte jeg. Han svarede ikke, men jeg kunne høre, at sengen knagede under ham.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...