Lucy Santa 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Forsættelse på sidste års julekalender. 1 kapitel per. dag.

1Likes
25Kommentarer
1087Visninger
AA

16. Kapitel 16

 

 

At være kommet ufrivilligt i praktik som julegave klemt nede i en hør sæk, der kradsede og var temmelig trang, var ikke et af højdepunkterne i mit liv. Jeg sad med mine ben klemt op mod min mave, så mine vejrtrækninger blev besværede, og bombede frem og tilbage. Bedre stunder havde jeg helt klart haft. Jeg kunne høre, at tre af mine brødre gik grinende omkring mig. Man skulle virkelig havde respekt for gavernes hårde behandling!

 

 Mine klaprende tænder lød efterhånden som et trykluftsbor, og de ukontrollerede rystelser, der gik igennem mig, mindede om folk, der var sat strøm til. I mit tilfælde var det dog kulde, der var rystelsernes bagmand.. Mine brødre var for længst nået udenfor, og de havde efterhånden slæbt mig gennem en snestorm i lang tid. Ikke noget min træningsdragt var beregnet til at stå imod, så jeg lå alene i sækken og frøs. 

Med ét syntes der at ske noget med sækken, og før jeg vidste af det, fløj sækken gennem luften og landede blødt i sneen.

”Nu husker I aftalen ikke!” sagde Comag. Jeg ville ønske, jeg kunne se, hvad der skete. 

”Kun hvis I har det aftalte med!” svarede en raspende stemme. Fedt, det var et team af menneskecozarer, de udleverede mig til.

”Det har vi, hun er i sækken”. Der lød knasende fodtrin gennem sneen, og nogen kom hen og løsnede lidt på båndet. En bleg skikkelse kiggede vurderende ned på mig og måtte erkende, at det rent faktisk var mig, så de blev nødt til at lade Comag og co. være. (jeg ønskede, at de ikke overholdt dealen!)

”I har så forseglet aftalen. Farvel.” sagde menneskecozarerne nær mig, og straks efter mærkede jeg atter en tyngeforskel. Jeg måtte huske at minde selv om, at efter dette blev jeg simpelthen nødt til at gå ind i en organisation, der sørgede for, at gidsler fik de nødvendige rettigheder. At blive slæbt rundt i en sæk burde ihvertfald udløse dødstraf for tilfangetagerne, og det burde istedet være en lov, at gidslerne skulle slæbes rundt liggende på en diva med lidt chokolade ved hånden.

Resten af turen forsatte med at være i en form for dvale. Min krop var så kold, at jeg ikke kunne mærke, om det var min arm eller fod, jeg lå på. Stadig sad kluden fast inde i min mund, så jeg ikke kunne kommunikere. Cozarerne underholdt ikke hinanden med heller ikke med gode historier, de gik bare. Det endte med jeg lå og nynnede ”in summer” for mig selv. Til Jer kan jeg fortælle, at jeg faktisk var ved godt mod, da jeg vidste, hvem jeg var på vej mod..

*

 Da skridtene ændrede sig fra en knasen, når cozarerne trådte, til et hult klonk, vidste jeg, at vi var der. Lidt efter blev jeg sat på jorden, og posen blev åbnet.

”Kuk, kuk” sagde en cozar. ”Nu må du godt komme ud.. Lucy”. Langsomt fik jeg møffet mig ud af sækken med hænderne bundet på ryggen og ben, der stadig sov. Jeg endte ude på et isgulv, og over mig stod 7 menneskecozarer og cozarer, der bøjede sig ned over mig, som var jeg et nyt stykke legetøj, de havde fået. En puffede endda til mig med sin tå.

”Tror I, vi må fryse hende? Bare en lille smule?..” spugte en maskulin menneskecozar.

”Måske lave hende til én af os, jeg kunne godt bruge en ny tjener.”

 ”Hvad ser herren dog I hende, så lille og ækel, hun kan nok ikke engang gøre en flue fortræd” sagde en pige.

”Pas på Niza, det var hende, der var skyld i, at julemanden ikke tabte sidste år. Det kan godt være, hun ser lille ud, men hun har ordnet flere af os en nogen anden Santa. Jeg stemmer for, vi gør det af med hende nu!” sagde en fjerde og trådte frem mod mig.

”Herren har beordret, at der ikke skal ske noget med hende, men at hun bliver menneskecozar, er jo ikke noget, der skader” sagde ham, der virkede, som om han havde føringen. Han måtte lige definere ”ikke skader” for mig; at blive frosset ned indefra, hmm måske skader dette ikke ens humør, men diverse organer har det vel ikke ligefrem godt.

”Jah, lad os gøre det… Bare nu og her, det vil han sikkert takke os for, tror I ikke?”

De gik frem mod mig.

”Takke Jer for hvad?” lød det omme bagfra. Cozarerne flyttede sig hastigt ud til siden, så jeg kunne se, hvem det var, der talte. Og der stod han, min ven menneskecozaren Archer, der var opvokset som Santa, men endt som konge over cozarerne. Han lignede sig selv på en prik med sit brune hår, de blå øjne, de rene træk… okay, jeg skal nok stoppe, I kan sikkert sagtens forstille Jer resten. Der stod han så klædt i mørkt tøj med en jakke og kiggede på det sammenkrøbne menneske, der lå og møffede rundt på gulvet, alias mig.

”Lucy?!” sagde han og trådte hen mod mig. Han var mere dækket af is end nogensinde før, men da han rakte frem for at fjerne den gennemsavlede klud, jeg havde i munden, var jeg ikke bange for, at han skulle fryse den fast. 

”Archer?” sagde jeg meget intelligent, så snart den var væk. Jeg kunne mærke min kind-kapillærer slappe af og rødme. Han smilede og trak en kniv, så han kunne få løst mine bånd.

”Du må fryse?” sagde han, tog sin jakke af og lagde om mig. Jeg nikkede som tak, min hudkulør var efterhånden noget blåbær blå.

”Jeg troede aldrig nogensinde, at jeg skulle finde dig liggende bagbundet. Man kan vidst godt kalde dette en redningsaktion, sådan at befri dig. Så står det vist 4- -1 i redningsaktioner” sagde Archer.

”Hey, hvordan kan jeg være på minus. Så vidt jeg husker, har jeg reddet dig!”

 ”Ja, det er sandt nok, men så vidt jeg husker, var du næsten også ved at dræbe mig, hvilket må give minus point.”

”Men jeg dræbte dig tydeligvis ikke og reddede dig fra de andre.”

”Jeg vil mere sige, jeg reddede mig selv, men fair nok. 4-0, men du skal stadig rubbe dig.” Han rejste sig op og rakte hånden ned mod mig, jeg tog den og kom på benene. 

 

 

 

Da jeg tager på ferie i dag, bliver jeg nødt til at lægge alle de næste kapitler op for tidligt. Nu ikke noget med smuglæsning! Glædelig jul!

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...