Lucy Santa 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Forsættelse på sidste års julekalender. 1 kapitel per. dag.

1Likes
25Kommentarer
1098Visninger
AA

10. Kapitel 10

Den næste dag skulle man virkelig være jubeloptimist for at finde noget positivt. Den startede lige fra morgenstunden med, at alle min Santa-søskende lavede kysselyde i mit nærvær, og alle mine nissesøskende, hvem man tænker på som blide væsner, gjorde djævletegn, når de så mig. Ikke engang min lattermilde far, julemanden, syntes at være tilgivende. Nej, det var ham, der rejste sig op fra morgenmadsbordet og bekendte at:

 ”Lucy Santa begik igår regelbrud og for at synde for sin ugerning, vil hun blive sat til at muge ud hos rensdyrene”. Desuden gik han så langt som til at sige, at hvis de andre havde andre passende straffe, kunne de forslå dem. En åbenbart demokratisk måde at straffe folk på, som hørte til hos nisserne. Noget de sikkert kunne styre uden at gå over gevind, men det kunne mine andre søskende dog ikke, og snart skød der skov af hænder i vejret. Jeg ville komme til at blive straffet hele det næste år.

Cowsmith afbrød dog her Julle, og hviskede ham noget i øret, så de ekstra straffe heldigvis blev glemt. Comag så dog utroligt skuffet ud, og da jeg kort fangede hans blik, sendte han en kyssemund. Den eneste ud over Maggie og Cecil, der ikke syntes, at jeg var ”åh så forfærdelig” eller bare holdt af at se mig lide, var overraskende nok Chrunch. Godt nok var hans halvdelen af hans hoved pakket ind i bandage, og det var næsten sådan, at han gik med krykker. Jeg mener, jeg ved, jeg slår hårdt, men det der var lige i overkanten. Så han var den eneste, der hilste pænt på mig og smilede. Han var inderst inde en god dreng.

Dagen forsatte med, at jeg var tvunget til at muge ud. Smart nok var rensdyrene så dygtige, at de var blevet oplært til at gå ind i en bestemt boks og forsørge. En fordel skulle man tro, men idag skulle intet gå godt. Den boks var nemlig så overdynget med efterladenskaber, at man kravlede rundt i prut. Så med en svedig klemme på næsen, iklædt vaders, gik jeg i krig. Alt imens papudgaver af min far hang på væggene og smilede til mig, som en anden big brother, der overbegloede mig gennem sine små antikke briller.

Jeg skovlede og skovlede. Det ene læs prut efter det andet. Kæmpede mig gennem lag efter lag uden faktisk nogensinde at komme til at se bunden. Alt imens rensdyrene, der var kæmpe store, skiftevis kom ind og tilføjede ekstra ekskrementer til bunken. Jeg smilte pænt til dem, mens de bogstavlig talt stod og sked på mit arbejde, samtidig med jeg indvendigt forestillede mig, hvilken lækker baconindsvøbt rensdyrkølle, de kunne ende som!

Jeg var gennemblødt af sved, gennemlugtende af stank og gennemtæsket i kroppen, da endeligt kom en nisse og meddelte, at dagens arbejde var overstået. Jeg trak mine arme med ud af stalden, og jeg kaldte ikke engang Rudolf noget grimt, da han forsvandt ind i det rum, jeg hele dagen havde kæmpet for at få nogenlunde rent.

Aftenens grødportion forsvandt også uden beklagelser, og efterfølgende vraltede jeg træt tilbage til min køje. Vi sov som sagt i sovesal, delt i en drenge- og pigeafdeling. Køjesengene stod placeret i grupper af to, så man havde en overkøjemakker, der i mit tilfælde var Kathy. Hun havde lige siden den første nat prøvet at møffe sig over i min seng for at sove i ske. På det punkt måtte jeg skuffe hende, og jeg havde hver aften siden puffet hende tilbage!

I min seng lå jeg så og puttede, da Maggie og Cecil besluttede sig for at gøre mig selskab.

”Du lugter af dyr..” sagde Maggie.

”Nå.. det var da ellers underligt. Jeg kan ikke mindes nogen dyr, jeg har været sammen med i dag…” jeg sukkede.

”Skal du ikke have et bad..” spurgte Cecil, og satte sig op i min køje. På vej op trådte hun, så hårdt hun kunne, på guirlanden.

”Jeg har allerede være i bad en gang!” sagde jeg. Cecil rystede på hovedet.

”Har du egentlig for resten nogen billeder?” spurgte Maggie.

”Hvad?” sagde jeg.. Billeder, lidt af et emne skift? (Billeder af det trængende rensdyr Komet siddende?)

”Du har fået en lillesøster ikke?” sagde Maggie. ”Vi vil se!”

”Jo, det har jeg.. Her” sagde jeg og fandt en lille pung frem fra under min pude. Godt nok forsvandt min bagage, men den her pung sørgede jeg altid for at have på mig. Jeg rakte dem en stak af babybilleder.

”Nårghh” sagde Maggie og pegede på Marthy, der sad med grød ned af hagen og et måbende udtryk.

”Uhh..” Og flere billeder af Marthy, der spiser, hyler eller griner blev fremvist, og jeg kunne mærke en knude af savn i mit bryst. De mange portrætter blev kommenteret af alle og der blev grinet, men latteren stoppede imidlertid ved det sidste billede. Det er ikke et Marthy-snapshot, men derimod et billede, der viser mig og en dreng med klare lyseblå øjne, hvis navn begynder med ”A”.. og ender på ”Rcher”… Det billede skulle ikke havde ligget her. Cecil og Maggie så ud som om, de havde brændt sig. Jeg snuppede hurtigt billedet og pegede på det forreste billede igen..

”Hun er ikke så vild med grød, men hvem er det?..” sagde jeg og grinede falsk, men skaden var sket. De havde opdaget, at jeg savnede ham…  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...