Kære Verden.

Et digt adresseret til verdenen.

42Likes
31Kommentarer
1004Visninger

1. Kære Verden

Kære Verden,

Du må gerne kravle op på mit skød,

jeg kan dog ikke love, at du ikke vil falde ned,

Jeg er ikke den, man ligger sit liv i hænderne på,

når man vil have, at det ikke skal blive væk,

men jeg kan se på dig med et kærligt blik,

Jeg kan hviske dig bag øret:

”Hvor gør det ondt?”

og du kan hviske tilbage:

”Her, her, her.”

 

Kære Verden,

Der er børn i gummistøvler,

der hopper i den regn, du har grædt,

og børn på den anden side, der hviler sig

under dynen af den sol, der er skabt,

og det er milliarder af år siden, du startede,

men du drejer stadig om solen hver eneste dag,

det er den der holder dig i live,

den der en dag vil ende dine dage,

 

Kære Verden,

Måske har jeg altid været lidt vred på dig,

fordi jeg har så svært ved at ændre på dig,

 alle de ting du gør uden at forklare dig,

du er uretfærdig, meningsløs og ond,

men du tilgives altid, når natten bliver morgenstund,

for du er så stædig, ustyrlig og smuk,

En elsker man aldrig kan gå fra,

uden samtidig at gå fra alt man har

 

Kære Verden,

Fortæl mig hvor jeg skal gå hen,

hvis jeg vil søge ly fra alle de bitre sind,

hvis jeg vil ses på af øjne, der ikke leder efter fejl,

hvis jeg vil ses på af øjne, der kan se himlen, skyerne, dig,

 øjne, der kan se magi i måden græsset strækker sig i vind,

fortæl mig hvor de mennesker findes,

de, der løfter blikket i den tro

at der et eller andet sted i verden

er den roligste uro

 

Kære Verden,

Jeg ved at jeg gennem vores år,

har hvisket så mange spørgsmål ind under dit hår:

”Hvis man finder sig selv i en anden,

har man så overhovedet fundet sig selv?

”Hvis jeg ser længe nok på nogen,

får jeg så øje på, hvad de så i mig til at starte med?”

men du svarer aldrig, som om du prøver at sige:

”Jeg ved ligeså lidt som dig,

så jeg kan ligeså godt tie.”

 

Kære Verden,

Du kan nok ikke være på mit skød,

men uanset hvor jeg er, vil jeg altid være på dit,

så mens bomber falder som blade i dit hår,

vil jeg sætte på mig på kanten af dine lår,

Jeg vil høre dig hviske ind mod min kind:

”Hvor er den største smerte der findes?

og jeg vil hviske tilbage:

”Her, her, her”

mens jeg peger på der,

hvor du er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...