The christmas after

Det er år 2021 næsten et år siden Cassidy døde. Louis er stadig nede i kulkælderen, men han må lægge det på hylden, for nu skal han opdrage deres datter, Ella. Alene. Men det er ikke let for en ung mand på 29 år, at opdrage en følsom 6 årig pige, der minder om hendes mor, på de fleste punkter. Det er snart jul og det er også deres første jul, uden Cassidy. Dette er en lille julekalender, på 25 kapitler, der vil komme et ud hver dag. Da det jo foregår i fremtiden, så er denne historie og efter kalenderen i 2021, det vil sige, at den første december ikke er en tirsdag, men en onsdag! Denne historie er også en efterfølger til if this Was a Dream.

3Likes
2Kommentarer
2288Visninger
AA

17. Torsdag: 16 december

Torsdag: 16 december

Jeg vågner op til et tomt hus. Klokken er 8:12 A.M. Der ligger en seddel på køkkenbordet med Eleanor's håndskrift.

Følger Ella i skole.

Du så, så fredelig ud, så jeg nænnede ikke og vække dig.

Vi ses snart.

Din Eleanor.

Jeg smiler og lægger sedlen tilbage på bordet. Døren til Ella's værelse står åben. Jeg havde tænkt mig og lukke den. Indtil jeg ser et stykke papir på bordet. Jeg tager hendes tegning op og kigger på den. Ella står i midten, med mig ved sin ene side og jeg tror det er Eleanor ved sin anden side. Drengene er der også. Og oppe i hjørnet sidder en engel, som nok skal forestille Cassidy. Hun har med store blå bogstaver skrevet, MIN FAMILIE.

Hoveddøren bliver åbnet og jeg lægger tegningen tilbage på hendes bord. "Er du vågnet Louis?" Råber Eleanor fra stuen. "Ja, jeg kommer nu." Jeg forlader Ella's værelse. "Ville hun i skole, eller måtte du tvinge hende." El smiler og stiller sine sko. "Hun sagde at jeg var sød, hvis jeg lod hende blive hjemme. Men tilsidst kom hun afsted." Jeg griner stille og går over mod Eleanor. "Du bliver en god mor en dag, El. Ella elsker dig." Hun smiler og kysser mig stille.

"Hej, det er Louis." Eleanor skruer ned for fjernsynet. Jeg er lige blevet ringet op af Ella's lærerinde. "Du er nødt til og komme, nu! Ella gik helt amok over en klassekamerat." Det ligner ikke min datter. Hun er så fredelig. Først vil jeg ikke tro hende. "Jeg kommer med det samme." Siger jeg og lægger på. "Ella, er gået amok i skolen, jeg bliver nødt til og køre derop til hende."

Hendes hår dækker de skamfulde øjne. Hun kigger ned i gulvet og snøfter et par gange efter hinanden, indtil en lille tårer forlader hendes øje og lander på gulvet. Hun har ikke set, at jeg er kommet. "Ella?" Hun kigger op. Med røde blodsprængte øjne. Hun hopper ned fra stolen og løber over mod mig. Jeg sætter mig på hug og hun løber i mine arme. "De grinede af mig far." Hun snøfter igen. "Hvorfor skat?" Hun kigger på mig. "Fordi jeg ikke har nogen mor." Hvorfor skal børn være så lede nogengange? "Hvordan fandt de ud af det?" Jeg vil gerne have at Ella's klasse ved, at hendes mor er død. Men Ella har ikke fortalt det til nogen. "En af drengene hørte, der du snakkede med Mrs. Harper. For længe siden, men han har først fortalt hele klassen det nu." Hun begraver igen sit hoved i min skulder. "Hvad gjorde du så?" Hun græder endu mere. "Jeg skreg at det ikke ragede dem og så sagde Felix, at du nok var sådan en sørgelig mand, der drak sig fuld hver dag og at han synes det var synd for mig, men det nok var derfor jeg er, som jeg er. Og..... Så gav jeg ham en lussing og løb." Jeg burde ikke tænke det her. Men jeg har verdens modigste og selvstændige datter. Hun forsvarede ikke kun sig selv, men også mig. "Du må aldrig slå nogen igen, okay skat?" Hun kigger på mig og nikker. "Du er så god min pige." Hun smiler og jeg tørrer en tårer af hendes kind. "Jeg er stolt af og være din far." Hun rødmer og kigger ned i gulvet. "Skal vi tage hjem?" Hun nikker og jeg rejser mig op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...