The christmas after

Det er år 2021 næsten et år siden Cassidy døde. Louis er stadig nede i kulkælderen, men han må lægge det på hylden, for nu skal han opdrage deres datter, Ella. Alene. Men det er ikke let for en ung mand på 29 år, at opdrage en følsom 6 årig pige, der minder om hendes mor, på de fleste punkter. Det er snart jul og det er også deres første jul, uden Cassidy. Dette er en lille julekalender, på 25 kapitler, der vil komme et ud hver dag. Da det jo foregår i fremtiden, så er denne historie og efter kalenderen i 2021, det vil sige, at den første december ikke er en tirsdag, men en onsdag! Denne historie er også en efterfølger til if this Was a Dream.

3Likes
2Kommentarer
2299Visninger
AA

5. Søndag: 5 december

Søndag: 5 december

"Ella, jeg går ned og handler, vil du med?" Døren til hendes værelse går op og hun løber hen imod mig. Hun tager sin jakke og sko på og jeg rækker hende, vanter og hue. "Skal du også have halstørklæde?" Ella, ryster let på hovedet. "Kan du godt holde dig varm uden?" Hun nikker, jeg åbner døren og hun griber min hånd. Hun er ikke så snakkesaglig, som hun plejer. Det betyder for det meste, at der er noget galt. Hun er ret nem og læse. Eller måske synes jeg kun det, fordi jeg har kendt hende i 6 år nu og er hendes far. Men man kan altid se på hende, om hun er ked af det. Drengene kan også se det, men de kender hende jo også. Supermarkedet ligger ikke så langt væk, så vi går. "Skat, er du okay?" Man skulle næsten tro, jeg havde en teenager. Hun ignorerer mig og kigger den anden vej. Jeg stopper op og sætter mig på hug foran hende og kigger hende i øjnene. "Du er nødt til og snakke med mig." Hun kigger ned i jorden. Det gør mig trist og se hende sådan. Hun er næsten aldrig glad mere. "Ella, vil du ikke nok fortælle mig, hvad der er galt?" Hun kigger på mig, med øjne fulde af tårer. Jeg tørrer en tåre af hendes kind og hun lægger armene om mig. "Far?" Hvisker hun stille. "Ja, skat." Jeg stryger hendes blonde hår roligt og omsorgsfuldt. "Kan vi ikke, gå hen til mors gravsted?" Jeg har ikke besøgt hendes gravsted, siden hun blev begravet. Den dag, stod jeg længe og beundrede den hvide kiste, hvor hun lå. Indtil Ella tog min hånd og førte mig ind til de andre. "Jo, du kan vælge en buket blomster vi kan tage med." Hun kigger på mig og nikker.

Selvom det er næsten et år siden jeg var her sidst, kan jeg huske præcis, hvor hun ligger. Ella holder en buket røde roser og kigger på enhver gravsten, i håb om at finde sin mors. "Der!" Jeg peger over mod en hjerteformet gravsten. Ella løber over mod den og stopper op foran den. Cassidy Baxter 15/09 1997 - 04/01 2020. Ella, pakker blomsterne ud og lægger dem foran hendes gravsten. Jeg sætter mig på hug og Ella, lægger hovedet på min skulder og snøfter let. "Jeg savner hende far." Jeg kigger på hende med mine våde øjne og lægger en arm om hende. "Jeg savner hende også." Hun kigger på mig, nærmest som om hun ikke tror mig. "Gør du virkelig?" Jeg nikker. "Jeg elskede din mor, meget højt. Ligeså højt, som jeg elsker dig Ella." Jeg trykker hende på maven og hun griner let. "Men elsker du stadig mor, nu hvor du har Eleanor?" Hun tørrer en tårer af sin egen kind. "Selvfølgelig elsker jeg stadig din mor. Men mit hjerte er stort nok, til både og rumme din mor, Eleanor og selvfølgelig dig." Hun smiler til mig. Jeg rejser mig op og tager hendes hånd. "Skal vi gå hjem?" Jeg kan snart ikke klare og være her mere. Det er så svært og se en gravsten med hendes navn på. Men jeg kan se, hvor glad Ella egentlig bliver, for at være her. Jeg vil gøre alt for Ella, selvom det vækker stærke følelser i mig. Så vil hun altid være det vigtigste i mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...