The christmas after

Det er år 2021 næsten et år siden Cassidy døde. Louis er stadig nede i kulkælderen, men han må lægge det på hylden, for nu skal han opdrage deres datter, Ella. Alene. Men det er ikke let for en ung mand på 29 år, at opdrage en følsom 6 årig pige, der minder om hendes mor, på de fleste punkter. Det er snart jul og det er også deres første jul, uden Cassidy. Dette er en lille julekalender, på 25 kapitler, der vil komme et ud hver dag. Da det jo foregår i fremtiden, så er denne historie og efter kalenderen i 2021, det vil sige, at den første december ikke er en tirsdag, men en onsdag! Denne historie er også en efterfølger til if this Was a Dream.

3Likes
2Kommentarer
2283Visninger
AA

20. Søndag: 19 december

Søndag: 19 december

"Tror du, jeg får julegaverne fra onkel Arthur og moster Josephine og farmor og farfar idag?" Det tager lang tid og køre til Doncaster, især når man tænker på, hvordan man skal fortælle sin datters onkel og moster, at deres mor har kysset en. Men de er nødt til og vide det. "Det ved jeg ikke skat. Du må jo vente og se." Ella skruer op for radioen og nynner med på en ældre julesang. "I don't want a lot for Christmas, this is all i'm asking for...." Synger hun. Jeg smiler og drejer af til Doncaster.

"Hej Ella!" Ella spurter i armene på Josephine. "Hvor er det længe siden! Du er blevet højere siden sidst." Ella griner. Josephine sætter hende ned og hun løber over til Arthur. "Hej Louis." Josephine og jeg, udveksler et hurtigt kram. Det er stadig underligt og komme hos Cassidy's familie og det er endu mere underligt og komme alene. "Skal du ind og se det nye legetøj, jeg har købt til børneværelset?" Ella nikker og tager Emily i hånden. Jeg er nødt til og få lortet ud. "Josephine og Arthur? Kan vi lige snakke?" De nikker begge og følger efter mig ud i ud stuen. "I tirsdags, kom jeres mor hjem til mig, der Ella var i skole." De giver mig et undrende blik. "Du snakkede om Cassidy og om at hun havde været en dårlig mor." De kigger stadig undrende på mig. Jeg skal kæmpe med og få det jeg enlig vil sige ud. "Jeres mor kyssede mig." De gør begge store øjne. "Hun kyssede dig? Altså ikke omvendt." Jeg kigger på Arthur, som om han er tåbelig. "Selvfølgelig var det ikke omvendt." Josephine sætter sig ned. "Jeg bad hende om og gå lige efter." De nikker i takt. "Hvordan kunne hun?" Josephine stirrer ned i gulvet. "Jeg var nødt til og fortælle jer det." Arthur nikker. "Jeg er glad for du sagde det! Hør vi ved godt vores mor er lidt grænseoverskridende, men vi er jo vant til det...." "Denne her gang er hun altså gået for langt, Arthur." Afbryder Josephine. Arthur nikker. "Hvad snakker i om?" Vi vender os alle 3 om. Emily står i døråbningen. Jeg tjekker nøje, hvor Ella er. Men hun sidder på børneværelset og leger. "Du har kysset Louis, mor." Hun sukker og nikker. "Jeg ved godt, jeg er en dårlig mor." Hun går over mod os. "Hvordan kunne du? Han er far til dit barnebarn og han var kærester med Cassy." Josephine er normalt en mors pige til maks, men ikke nu. "Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Louis er en flot fyr!" Arthur sukker højt. "Og, han er far til dit barnebarn! Fortryder du slet ikke, at du gik for langt?" Emily ser ikke ud til og fortryde noget. Hun ryster også på hovedet, der Arthur stiller hende det spørgsmål. "Jeg er ikke den bedste mor, det ved jeg godt. Men kan vi ikke bare hygge os idag? For Ella?" Vi kigger alle 3 på hinanden og nikker derefter stille til Emily. "Mor. Du er en dårlig forældre og en dårlig mormor." Hun sukker og nikker, inden hun sætter sig ned.

Ella har savnet sin moster og onkel. Det kan man tydeligt se. De er begge gode til og få hende til og grine. Hun kan næsten ikke klare, når hun skal sige farvel til dem. De vinker begge mens vi kører ud af indkørslen. "Far?" Jeg nikker til hende. "Fortæl en historie om dig og mor." Jeg får øje på den grønne busk, for enden af vejen. "Kan du se busken?" Hun nikker. "Der plejede jeg og stå og vente på din mor. Så tog vi ud og spise, det var faktisk også der, mor mødte din gudfar Alex." Ella griner. "Han var tjener på den restaurant vi spiste på." Ella kigger ud at vinduet og lytter til min historie. "Jeg tog hende også engang med på skovtur. Det var vores første date, tror jeg." Ella smiler. "Hvor længe var i kærester, før i fik mig?" Jeg regner sammen inden i hovedet. "Jeg tror vi var sammen i et par måneder inden din mor blev gravid. Men det var jo ægte kærlighed." Hun griner. Hendes grin minder så meget om Cassidy's. "Var jeg uheld?" Spørger hun stille. "Altså, du var ikke ligefrem planlagt. Men et uheld, nej det var du ikke skat. Du var et ønskebarn." Hun smiler stort, der jeg siger ordet ønskebarn. "Der din mor fortalte mig, at hun var gravid, så var sig ikke et sekund i tvivl om, at det var noget jeg ville være en del af." Jeg kigger på Ella, som smiler stort til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...