The christmas after

Det er år 2021 næsten et år siden Cassidy døde. Louis er stadig nede i kulkælderen, men han må lægge det på hylden, for nu skal han opdrage deres datter, Ella. Alene. Men det er ikke let for en ung mand på 29 år, at opdrage en følsom 6 årig pige, der minder om hendes mor, på de fleste punkter. Det er snart jul og det er også deres første jul, uden Cassidy. Dette er en lille julekalender, på 25 kapitler, der vil komme et ud hver dag. Da det jo foregår i fremtiden, så er denne historie og efter kalenderen i 2021, det vil sige, at den første december ikke er en tirsdag, men en onsdag! Denne historie er også en efterfølger til if this Was a Dream.

3Likes
2Kommentarer
2272Visninger
AA

23. Onsdag: 22 december

Onsdag: 22 december

"Ved du hvorfor Zayn, enlig ville mødes med os?" Jeg tager en kop ud af skabet til Liam. "Nej, ikke rigtig. Måske ville han blære sig, med sin succes. Ellers var han faktisk interesseret i, hvordan vi havde det." Liam hælder kogende vand i koppen. "Jeg tror ærligtalt mest på det første." Liam griner og nikker. "Har Ella låst sig inde på sit værelse?" Han kigger over på Ella's dør. "Hun har været sådan siden igår." Hun plejer ellers og være rigtig glad, når en af drengene kommer. Men hun har ikke engang hilst på Liam. "Jeg prøver lige og gå ind til hende." Jeg går over mod hendes værelse og banker på døren. "Hej skat. Liam er her. Kommer du ikke ud og hilser?" Ella sidder ved sit skrivebord, jeg kan ikke se, hvad hun laver. Hun nikker og rejser sig. Ella løber ud til Liam. "Hej onkel Liam." Liam smiler og løfter hende op på sit skød. "Hej prinsesse, har du det godt?" Ella nikker og smiler stille. "Glæder du dig til jul?" Hun nikker endu mere. "Du kan tro Sophia og jeg også glæder os." Ella smiler og hopper ned fra Liam. "Far, må jeg godt gå ind på mit værelse igen?" Jeg sukker kort og kigger derefter på hende. "Ja, smut bare." Hun smiler og løber tilbage på sit værelse.

"Vi ses Liam, hils Sophia." Han smiler og vinker tilbage til mig. Ella's dør åbnes stille og hun løber ud fra sit værelse. "Far, må jeg godt gå en tur?" Hun kigger bedende på mig. "Nu? Det er jo mørkt. Nej, det vil jeg ikke have." Hun sukker tungt. "Hvor ville du gå hen?" En smule håb vender tilbage i hendes øjne. Selvom hun aldrig for lov til og gå ud alene. "Hen til mor." Hun giver mig hvalpeblik. "Kan vi ikke gøre det sammen imorgen?" Hun nikker til mit forslag. "Jo jo." Hun går mod sit værelse igen. "Skal vi ikke se en film?" Råber jeg til hende. "Nej, jeg gider ikke idag." Hun lukker døren til sit værelse igen.

Hun kommer kun ud, når der er mad. Men det tager hun også med ind på sit værelse. Enten er hun trist. Ellers laver hun et eller andet inde på værelset. Men jeg kan mærke, at der er noget, som trykker hende. Ikke kun fordi hun er inde i det mørke rum hele dagen. Men også fordi hun kun svarer mig kort, når jeg spørger hende om noget og det er ofte, det mest åbenlyse tegn på, at hun er trist.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...