Forbudt kærlighed

En pige ved navn Angel bliver forelsket i en dreng som viser sig at have ild kræfter, han hedder Shawn. De er begge 16 år. Shawn holder i starten meget afstand til Angel og forsøger at undgå hende, men en dag kommer han hen til hendes hus. Han er forslået. De bliver mere og mere forelsket og da de en dag kysser så ændrer det deres liv for evigt.

6Likes
3Kommentarer
275Visninger
AA

2. Løgnen om istappen

Næste dag, var Shawn ikke i skole, om han var syg eller om han pjækkede vidste jeg ikke. Timerne gik langsomt, jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham. Var det mig der havde gjort noget forkert? Det håbede jeg i hvert fald ikke, han var nemlig den første dreng jeg nogensinde var faldet for. Da jeg ikke havde flere timer, tænkte jeg på at tage hen til ham og spørge om han var okay, men da jeg ikke havde hans adresse lod jeg være. Det ville også virke sært hvis jeg bare kom og besøgte ham, når han knapt nok kendte mig. I stedet gik jeg hjem. Mine forældre var begge til fest hos en af min mors kollegaer, så jeg var alene hjemme. Det var rart nok at have lidt tid for mig selv. Jeg satte mig ind i stuen for at se fjernsyn. Da klokken var ved at være mange, bankede det på ruden. Jeg gik hen for at se hvad det var, da Shawn pludselig dukkede op foran vinduet. Men han lignede knapt nok sig selv, han havde sår og rifter over hele kroppen og var kun iført shorts. Jeg løb ud til ham og inden han faldt om sagde han:"hjælp". "Shawn!" råbte jeg og satte mig ved siden af ham. Så så jeg den store istap som sad i hans ryg. Jeg greb hurtigt fat i den og trak den ud, den var smurt ind i blod og Shawn skreg af smerte. "Undskyld" næsten hviskede jeg. "Hvad er der dog sket med dig?".  "Jeg faldt i skoven, og så røg der en istap ned fra et træ". Jeg hjalp ham op og ind på sofaen. "Okay, jeg finder førstehjælpskassen frem, vent her" sagde jeg og gik ud i køkkenet. Da jeg kom tilbage til stuen, havde Shawn sat sig op. Jeg skubbede til ham så han kom ned og ligge igen. Jeg tog nålen frem og begyndte at sy den flænge som istappen havde lavet. "Fortæl mig så hvad der rigtig skete" sagde jeg imens jeg syede videre. "Det har jeg jo fortalt dig, en istap faldt ned af træet og... av!" Jeg strammede sytråden for at få ham til at fortælle sandheden. "Det er sommer, så nemt kan du ikke narre mig" sagde jeg tilfreds. "Så det var det der afslørede mig" sukkede Shawn. "Jeg burde altså ikke være her, jeg må hellere gå nu". "Du kan gå når du har fortalt mig hvad der rigtigt skete og ikke før" sagde jeg bestemt. "Jeg bestemmer selv hvornår jeg går" sagde Shawn og gik ud af døren. Forbavset kiggede jeg ud af døren, "selv tak" sagde jeg til mig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...