Indtil det sover

...

0Likes
0Kommentarer
100Visninger
AA

1. Indtil det sover

Hvad gør jeg med den her smerte? Det er ikke til at bære! Hvad skal jeg dog gøre? Hvem skal jeg vende mig mod? Ved hvem skal jeg søge hjælp? Den hjemsøger mig i mine drømme og jeg ved at det snart er tid. Tid til at tage herfra. Hvad vil jeg tage med mig i mit næste liv? Et liv forhåbentlig uden smerte. Det er det jeg håber på.

Jeg har altid flygtet hele mit liv. Flygtet fra en uundgåelig ondskab. Lige meget hvor hurtig jeg end løb så var det altid lige ved min side. Grebet fat i mig. Rusket i mig til jeg næsten døde. Men nu er det nok! Nu tager jeg herfra. Væk fra dig!

Jeg vender mig i sengen og ser på min kæreste som ligger der og sover stille og trygt. Hun er mit eneste lys. Mit et og alt. Hvad skal jeg dog gøre uden hende? Hun har i al den tid holdt mig oppe. Fået mig til at se lyset i mørket. Lært mig at elske igen. Hende vil jeg tage med mig. Hun må aldrig forlade mig. Hvis hun går bort så gør jeg også. Jeg ser på hende. Åh hvor jeg dog elsker hende! Jeg rykker tættere på hende og omfavner hende blidt. Mærker hendes kærlige varme som hun hele tiden udsender.

Jeg mærker en kulde mod min ryg og vender mig. Stirre det lige i øjnene. Skyggen. Mørket inden i. Det har hjemsøgt mig så længe. Hej, længe siden hva? hvisker det diabolsk og blotter sine spidse hvide tænder. "Hold dig væk fra mig dit monster! " siger jeg men det begynder blot at le hånefuldt. Du kan ikke slippe af med mig og det ved du godt, siger det og en kold gysen kryber langs min ryg.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvordan jeg skal bekæmpe Skyggen i mit liv. Det griber pludselig fat i mig og jeg prøver at vriste mig løs. Forgæves. Dets kolde mørke kløer borer sig ind i min hud.

Jeg jamrer sagte. "Hvorfor har du udvalgt mig? " spørger jeg mens jeg sammenbidt prøver at skjule smerten. "Jeg vil ikke have dit greb i mig. Jeg vil ikke have din grådighed! " Skyggen ler. At jeg er her er fuldstændig din skyld! Du har skabt mig! 

Jeg græder lavmælt. Det kan ikke passe! Har jeg skabt dette uhyrer? Men hvordan? Hvad har jeg dog gjort forkert. Åh kære barn. Du har gjort så meget forkert og det er derfor jeg er her. Jeg er produktet af dine gerninger. Jeg er DIG! 

Jeg skriger febrilsk. NEJ. Det må ikke passe! Men det gør det! "Forsvind, " skriger jeg og prøver at flå mig løs men det er håbløst! Jeg kan ikke. Ikke alene.

Min kæreste vågner. "Hvad er der galt skat? " spørger hun og stryger mig kærlig over armen. Hun ser mig dybt i øjnene. Hun forstår hvad det er.

Jeg vender mig om. Skyggen er væk og jeg er atter ladt alene med min kæreste som jeg holder så uendelig meget af. Hun kan ikke se Skyggen men hun er den eneste som kan få den til at gå væk. Hun er mit eneste håb for fred.

Noget må gøres... jeg ved det. Det er nu. Jeg må skille mig af med Skyggen inden i. Men hvordan? Hvordan gør jeg?

Min kæreste ligger sig tæt op af mig og jeg føler mig pludselig tryg og sikker. Langsomt falder jeg i søvn...

... og vågner med et voldsomt sæt! Noget er galt. Noget er HELT galt! Jeg rejser mig op og kigger mig omkring i rummet. Det hele ser normalt ud men jeg kan mærke at der er et eller andet forfærdeligt til stede.

Skyggen toner sig frem foran mig men den er ikke normal. Noget er forandret. Jeg kan se det. Den er stærkere. Se på dig selv. Jeg gør som den siger og ser ned af mig selv. Jeg er nøgen men min bare krop er dækket af skidt og møg. Jeg er helt dækket af det.

"Hvad helvede er det? " spørger jeg og Skyggen ler i sin triumf. Det er dit sind. Det er sådan du ser ud indvendig. Jeg kan ikke se på det. Jeg prøver febrilsk at tørre det af men jeg kan ikke. Det er som svejset mod mig. Du kan ikke undslippe dit sande jeg. Lad mig demonstrere.

Ud af værelsets skygger toner et stort spejl frem og jeg ser i det. Ser mig selv. Jeg skriger. Det kan ikke passe. Det kan umuligt være mig. I mit spejlbillede står Skyggen. Det monster som altid har hjemsøgt mig. "Hvad er det her? Den her forbandelse? " spørger jeg men der kommer intet svar.

Skyggen er væk. Nej ikke væk. Den er krøbet tilbage i mit sind hvor den for så længe siden blev skabt. Jeg ved hvad jeg må gøre. Lige pludselig ved jeg det.

Jeg går målbevidst hen til spejlet og knuser det. Splintrene falder til gulvet. Jeg samler ind op. Holder den tøvende op foran mig men hugger den så ind i mit hjerte hurtigt og uden at se mig tilbage.

Sort røg strømmer ud fra mit indre og jeg skriger i ulidelig smerte. Hvad sker der? HVAD HELVEDE SKER DER? Skyggen toner frem af røgen. Den ler. Ler så uendelig triumferende. Du kan aldrig ALDRIG slippe af med mig! hvæser den før at den strømmer ind i mig hvor den hører til.

Jeg falder udmattet sammen på gulvet. Ved i starten ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Hvad jeg skal gøre af mit liv. Hvad er meningen med min eksistens? Hvad lever jeg for? Jeg rejser mig fortumlet og går hen og ligger mig tæt op af min kæreste. Hun lægger i søvne sine arme om mig. Hun holder om mig indtil det sover...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...