Breve til fiktive personer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2015
  • Opdateret: 4 jan. 2016
  • Status: Igang
En samling breve til fiktive personer *CHANCE FOR SPOILERS TIL DE BØGER DE PÅGÆLDENDE PERSONER KOMMER FRA* //vinder af dagbogskonkurrencen i decembermåned

16Likes
36Kommentarer
4753Visninger
AA

9. 9. december

Kære Laurel (fra Love letters to the dead af Ava Delivara) 

Vi minder lidt om hinanden. Du skriver til de døde, og jeg skriver til de fiktive. Man kan vel sige, at vi har lige stor chance for at få svar tilbage. Det var nu også blandt andre dig, der i første omgang inspirerede mig til at gøre det her. Jeg ville gerne kunne beskrive mit liv på samme måse som dig, så jeg om mange år kan læse disse breve i gennem og tænke tilbage på den pige, som skrev dem. For selv hvis jeg så er blevet en fuldkommen forfærdelig person, vil jeg stadig kunne huske den forfatterdrøm, jeg engang havde samt den endeløse kærlighed, jeg nærede for fiktive personer.

Jeg kan også forestille mig dig læse dine egne breve som voksen, hvor du er gift med Sky (selvfølgelig er du det) og har kaldt dit første barn May. Og selvom at alle dine ord måske ville få dig til igen at se det store,  hul, May efterladte, ville du ikke mindst tænkte tilbage og savne alle de der folk, hvis navne jeg ikke kan huske.

Men gad vide, hvad jeg vil tænke, når jeg læser de her breve. Ville jeg overhovedet være i stand til at forstå nogle af de tanker, der så jævnligt opstår i hovedet på mig? Eller ville jeg overhovedet læse dem igen - vil den her notesbog bare ligge et eller andet tilfældigt sted, dækket af et støtvoksende støvlag?

Jeg ved det ikke, Laurel, men hvis jeg virkelig vidste, at jeg ville komme til at læse de her breve, ville de sikkert været mere henvendt til fremtidige mig ind til jer.Du ville heller ikke skrive præcis det samme, hvis du vidste, at dine breve skulle blive læst af så mange mennesker andre end dem, de var skrevet til.

Love letters to the dead  var en af de bøger, som jeg bare måtte eje. Kender du det? Selvom titlen ikke tiltræk mig, var der alligevel et eller andet dragende ved den måde, du på forsiden sad krøbet sammen med din notesbog og skrev med håret flyvende om dit ansigt og ved den måde 'Dead' var skrevet med sort og den simple, simple bagsideteksten, der på magisk vis formåede et samle hele bogen i så få ord. Snart fandt jeg mig selv siddende i skrædderstilling i boghandleren, mens jeg allerde havde læst 20 sider, da jeg fuldkommen havde glemt omgivelserne omkring mig. Og det sjove var i det øjeblik, jeg læste de første ord, var det som om, jeg kunne høre din stemme der læste ordene op. 

Det er svært at beskrive den her, men jeg kunne næsten havde svoret på, at alle andre lyde blev til bagrundsstøj, som din helt egen personlige stemme rungede i mit hoved. Snart fik jeg købt bogen og den samme dag, endte jeg med at sidde oppe til så sent om natten, det faktisk var den næste dag for at kunne vende den sidste side. 

Men selvom det var så sent, gik der længe, før jeg kunne falde i søvn, da alle personerne stadig spøgte i mit hoved, og det var ligefør jeg satte mig op med tunge øjenlåg og begyndte at læse den forfra da jeg ikke bare ville give slip på jer. I stedet endte jeg bare med at ligge og kramme bogen, som kunne det bringe mig tættere på jer og de ord, I er skabt af

Omkring  halvvejs inde i dine breve, var du næsten lykkelig. Du var i hvert fald glad. Så glad at jeg vidste, det var en af de bøger, hvor det hele braser sammen omkring i midten og så langsomt bliver bygget op igen. Forrevet stump tog forrevet stump. Og når det går op for mig, sænkes mit læsetempo betragteligt. Jeg lod din stemme dvæle ved hvert eneste ord, så hver eneste stavelse blev trukket i langdrag, indtil jeg til sidst lukkede bogen et øjeblik. 

Det er endnu en ting, jeg elsker ved bøger. Her er man faktisk i stand til at stoppe tiden - lukke bogen, så man kan holde fast i det lykkelige øjeblik, inden det bliver revet væk. Nogle gange ville jeg ønske, man var i stand til at gøre det med sit virkelig liv. Det var endda lige før, jeg stillede den fra mig på reolen, men som det jo er med sådan nogle bøger, gik der ikke længe, før jeg var nødt til st åbne den igen. 

Og ganske rigtigt, det hele brød sammen. Men stumperne var ikke så bittesmå, at man ikke kunne samle dem igen, som de er i andre bøger. 

Love letters to the dead er nu også en af de bøger, hvor du føler dig så forladt efter at have læst den. Selvom jeg kun havde kendt dig (og alle de andre) end mindre end et døgn, var det stadig som om, I havde efterladt et stort gigantisk hul, som det tog mig noget tid at fylde ud. Og den næste dag gik jeg rundt og tænkte på, hvad jeg ville skrive, hvis jeg nu skulle skrive til Kurt Cobain eller hvilken som helt anden død person. Og jeg undrede mig over, hvordan verden kunne virke så perfekt uperfekt i dit liv, mens den i min bare var uperfekt. Det er noget af det, jeg elsker ved alle de fiktive personer (inklusiv dig). Selvom de måske er fyldt med fejl, sprækker og revner, virker de alligevel perfekte og elskelige på en helt uforklarlig måde. De uopnåelige fiktive fyre kan umuligt sammenlignes med virkelig personer, fordi de ikke er virkelige. Ja, selv den fiktive sol virker tusind gange bedre end den virkelig sol. 

Jeg må hellere slutte af nu. I dag er sådan en af de der dage,  der er så travle, de burde være over, inden man vidste af det, men i dag slæber sig virkelig afsted, med alle de ting, jeg burde gøre i stedet for at skrive til dig. Det virker som om, der er evigheder til, jeg endelig kan gå i seng. 

Men jeg har virkelig nydt at skrive til dig, Laurel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...